»Så er vi i gang,« skrev klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) onsdag morgen på Twitter i forbindelse med, at forhandlingerne om klimahandlingsplanen i denne uge kickstartede med sættemøder i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Men der hersker tilsyneladende ikke enighed mellem regeringen og flere af Folketingets partier om, hvad man egentlig skal i gang med som det allerførste.