Socialdemokratiet om vidtgående corona-lovforslag: »Vi er nødt til at have alle tangenter at spille på«

»Det er meget ekstraordinære tiltag, som er nødvendige i en meget, meget ekstraordinær situation, og som naturligvis skal være midlertidige,« siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, om det lovforslag, som i dag hastebehandles i Folketinget i forsøget på at inddæmme coronavirussens spredning.

Sundhedsorfører Rasmus Horn Langhoff (S) under Folketingets hastebehandling af en lovpakke, der skal muliggøre regeringsindgreb mod udbredelsen af smitte med coronavirus torsdag den 12. marts 2020. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) Ólafur Steinar Rye Gestsson

Folketinget hastebehandler i dag et lovforslag fra regeringen, der i lyset af corona-krisen skal dæmme op for spredningen af smitten.

Lovforslaget vil give sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) en række usædvanligt vidtgående beføjelser og gøre det muligt, at myndighederne om nødvendigt kan tage nogle meget drastiske - og for Danmark yderst sjældne og i nyere tid usete - redskaber i brug for at bekæmpe smittespredningen.

Berlingske mødte efter førstebehandlingen af lovforslaget i dag Rasmus Horn Langhoff, der er sundhedsordfører for regeringspartiet Socialdemokratiet.

Hvorfor er det nødvendigt at gå så drastisk til værks?

»Det er afgørende for, at vi er forberedt på, at det her med al sandsynlighed kommer til at eskalere gevaldigt, og for at kunne håndtere situationen bedst muligt. Det vil sige for at kunne inddæmme smittespredningen og for at kunne sikre, at vi, når det her rammer hårdt og omfattende, rammer sårbare, ældre og folk med nedsat immunforsvar, har den sundhedsmæssige kapacitet til at sikre, at vi kan hjælpe de mennesker med den hjælp, de har behov for,« siger Rasmus Horn Langhoff:

»Så det er nogle beføjelser, der bliver givet til vores myndigheder, til at tage nogle redskaber i brug, som de ellers ikke ville have mulighed for at tage i brug. Det er ikke ensbetydende med, at alle de her redskaber bliver taget i brug, eller at de forskellige behandlingsgarantier eller patientrettigheder bliver suspenderet.«

»Men der bliver givet mulighed for det, så man på det enkelte sygehus, når der står en, der har livstruende brug for hjælp i forhold eksempelvis corona, og der står en anden med sin rettighed og siger, at »jeg har en diagnose- eller patient- eller behandlingsgaranti«, kan prioritere den mest udsatte patient. Så det er altså en mulighed for midlertidigt at kunne dispensere (fra rettighederne, red.). Dermed ikke sagt, at det kommer til at blive gjort.«

Der bliver med den her lovgivning også overdraget nogle meget store beføjelser til sundheds- og ældreministeren. Hvorfor skal de beføjelser overdrages til ministeren?

»Så vores regering og vores minister og vores myndigheder har de bedste betingelser for at kunne håndtere nogle situationer, som vi kan forudse, der kommer. Vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget i forhold til spittede - men også til at håndtere uforudsete situtioner, som meget vel kan opstå. Det lader til, at hele Folketinget bakker op om det her, så vi kan håndtere det prompte og inddæmme smittespredningen bedst muligt.«

Vi taler om, at man - for at inddæmme den her smitte - vil muliggøre indgreb i vores helt grundlovssikrede rettigheder. Der er forsamlingsfriheden, boligens ukrænkelighed, bevægelsesfriheden…

»Det er meget ekstraordinære tiltag, som er nødvendige i en meget, meget ekstraordinær situation, og som naturligvis skal være midlertidige.«

Der er en solnedgangsklausul på et år. Vi hører tit noget med, at en epidemi sædvanligvis strækker sig over en 12-16 uger. Hvorfor så et helt år?

»Det er ikke sikkert, at der går så lang tid, før en vaccine er udviklet, men der kommer til at gå lang tid, før en vaccine er sikker, blevet testet og sat i masseproduktion. Så der går lang tid, før vi har en vaccinedækning, og derfor er vores udspil, at det er et år.«

Tvangsvaccination kan også blive en mulighed. Hvem er det, der kan blive udsat for at blive tvunget til at blive vaccineret?

»Jeg tror, vi forbereder os på alle tænkelige scenarier, der kan være, og jeg tror ikke, det er nogens ønske, at nogen af de her ting skal blive taget i brug. Jeg har i hvert fald heller ikke kendskab til, at der har været behov for det nu. De fleste borgere opfører sig ansvarligt.«

»Men der kan være situationer, hvor man kan være til fare for sig selv, eller man er til fare til resten af befolkningen. Og der er man nødt til at kunne håndtere det. Vi ved jo fra Italien, at der en »patient zero« - altså, at én patient har smittet frygteligt, frygteligt, frygteligt mange mennesker. Så hvordan den enkelte opfører sig, har en betydning. Det er derfor, vi skal informere alt, hvad vi kan, men det er også derfor, vi skal sikre, at myndighederne har de redskaber, som der er behov for, for at kunne håndtere en situation, som kan være meget anderledes bare et par dage ude i fremtiden.«

Der lægges også op til mulighed for ekspropriation af privat ejendom. Hvad skal man forstå med det?

»Man kan i dag ekspropriere, og den mulighed bliver udvidet her. Og hvis man gør det, er det jo den samme rettighed, som gælder i dag, hvis du skal ekspropriere. Men der kan være en situation med f.eks. en butik, en privat ejendom, som vi af sikkerhedsmæssige årsager bliver nødt til at aflukke og sige, at her kan der altså ikke blive handlet.«

Altså, hvis en butiksejer f.eks. egentlig burde være i karantæne, men holder forretningen kørende?

»Præcis. Det er jo en case. Vi er nødt til at forberede os på og sørge for, at loven og myndighederne har de redskaber, der skal til, for at håndtere alle mulige forskellige situationer,« siger Rasmus Horn Langhoff.

»Vi er nødt til at have alle tangenter at spille på.«