Landets største parti, Socialdemokratiet, får nu hård kritik fra både egne støttepartier og fra regeringen for at agere på en problematisk måde, som risikerer at efterlade tusindvis af vælgere skuffede efter valget.
Årsagen er, ifølge kritikerne, at Socialdemokratiet i en række afgørende, politiske spørgsmål har undladt at fremlægge konkrete svar til vælgerne for i stedet blot at møde befolkningen med overordnede visioner og planer.
»Man skal passe på med at opbygge fatamorganaer og skønmalerier af sine udspil for at få dem til at fremstå som noget, de slet ikke er. Ellers risikerer man, at folk stemmer på ét for så at ende med noget helt andet, fordi man havde opstillet luftkasteller, og det er alvorligt,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, er enig.
»Risikoen er, at man gentager fortidens fejl ved at skabe forventninger hos vælgerne, som man ikke kan indfri. Det er et demokratisk problem – for så ender man med, at folk får et billede af, at politikerne ikke går op i andet end at få magten. Og så vender de demokratiet ryggen,« siger han.
Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, stemmer i kritikken. Han påpeger, at Socialdemokratiets ageren minder om det, man plejer at kritisere små partier for.
»Men her er det et gammelt, ærværdigt parti, som griber ud efter det ultimative ansvar, og som vil sætte sig i Statsministeriet, der gør det. Det er problematisk, at de – formentlig helt bevidst – har valgt at agere på den her måde, hvor man slår meget store projekter op uden overhovedet at kunne sige, hvordan det hænger sammen,« siger han og fortsætter:
»Måske giver det mening for dem. Men det giver ingen mening for mig.«
Store spørgsmålstegn
Baggrunden for de usædvanligt hårde angreb er, at Socialdemokratiet på centrale områder i optakten til valgkampen ikke vil give konkrete svar på, hvad partiet vil gøre, hvis man genvinder magten.
Eksempelvis vil partiet ikke svare på, hvad der skal ske med det såkaldte kontanthjælpsloft. Det skal en kommission afklare efter valget.
Partiet vil heller ikke svare på, hvad der skal ske med den lave integrationsydelse, som flygtninge modtager. Det skal den samme kommission svare på efter valget.
Partiet vil heller ikke svare på, hvordan man konkret vil give nedslidte ret til tidligere pension, hvor meget tidligere de kan trække sig, samt hvem der skal have retten – og hvem der ikke skal. Det skal i stedet afklares under drøftelser med arbejdsmarkedets parter efter valget.
Partiet vil heller ikke svare på, hvordan det konkret ønsker at udmønte de 70 mia. kr. i infrastrukturinvesteringer, som det lover.
Samtidig har Socialdemokratiet i finanslovsforslag samt i udspil på eksempelvis sundheds-, klima- og socialområdet ikke afsat konkrete beløb til enkelte forslag for at vise deres rækkevidde, ligesom eksperter har sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at realisere løftet om 1.000 ekstra sygeplejersker.
Morten Østergaard udpeger de politiske spørgsmålstegn som »den centrale grund« til, at partiet er endt »i den tilspidsede situation«, at man ikke vil støtte Mette Frederiksen som statsminister, medmindre der forinden bliver lavet en skriftlig aftale.
»Vi kan ikke leve med at bakke op om en regering, der starter med et blankt stykke papir, og hvor vi ikke ved, hvad den vil føre af politik. Socialdemokratiets udspil synes mere designet til valgkamp end til virkelighed, og det er alvorligt, hvis man foregøgler folk, at der findes roser uden torne,« siger han og tilføjer:
»Derfor siger jeg: Der er ikke rigtig nogen forskel på, om Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister. Men det gør en forskel, hvem der bringer dem til magten.«
Efter valget i 2011 blev Socialdemokratiet beskyldt for løftebrud, fordi dit parti tvang dem til at skifte kurs. Er det i det lys ikke klogt, at de lader være med at give for konkrete løfter?
»Tværtimod. Jeg ser meget klare paralleller til dengang. Nemlig at man går til valg på noget, som skaber nogle forventninger, som man meget vanskeligt – for ikke at sige umuligt – kan indfri i virkelighedens verden. Det undrer mig, at de ikke har taget ved lære af det, der skete dengang,« siger Morten Østergaard.
Op til det seneste valg i 2015 gjorde Socialdemokratiets øverste ledelse et stort nummer ud af at anklage Venstre for at tilbageholde vigtige svar for vælgerne ved ikke at have konkrete svar.
Eksempelvis på spørgsmål om det såkaldte kontanthjælpsloft og udviklingen i de offentlige udgifter.
Det understreger, at partiets nuværende kurs er problematisk, fordi man gør det samme selv, mener den radikale leder.
»Tilliden til politik er dalende, og det er den, fordi vælgerne er trætte af den form for hykleri, der giver indtryk af, at det hele bare er et teater, hvor man bytter lidt om på rollerne hvert fjerde år,« siger han.
Også Pernille Skipper siger, at Socialdemokratiet set i det lys »helt åbenlyst har et problem«.
»Deres kritik af Lars Løkke Rasmussen var berettiget dengang. Derfor er kritikken af dem desværre også berettiget nu. Det er en leg, som de gamle magtpartier deltager i,« siger hun.
Enhedslistens politiske ordfører trækker – på lige fod med Morten Østergaard – tråde tilbage til forrige valgperiode, hvor Helle Thorning-Schmidts regering døjede med anklager om løftebrud og et anstrengt forhold til støttepartiet Enhedslisten.
Som formand har Mette Frederiksen flere gange taget et opgør med flere af de ting, der skete under Thorning-regeringen. Men set med Pernille Skippers øjne er det stadig kun overskrifter, som skaber en bekymring for, at historien kan gentage sig.
»Det bekymrer mig, at de ikke har leveret noget konkret indhold, der gør op med deres fortid. De har de rigtige overskrifter. De siger de rigtige ting. Men hvis man dykker ned i substansen, så leverer de ikke på det, de siger, og så er det, at vælgerne risikerer at ende med at føle sig svigtet,« siger hun.
Mette Frederiksen har udstukket nogle meget klare retninger, hun vil arbejde for. Er det ikke vigtigere, end at der er paragraffer og to streger under alle forslag?
»Det er klart bedre at tale om at bekæmpe ulighed end ikke at gøre det. Men man må ikke stikke folk blår i øjnene ved at bruge de rigtige ord, men så reelt komme med noget, der bare er en dråbe i havet. Jeg negligerer ikke, at de har taget en mere solidarisk retorik i brug, men vi kan ikke bruge retorikken til noget, før den bliver konkret«.
Men hvis man tager debatten om nedslidning og differentieret pensionsalder, så er det jo fagligt og teknisk enormt svært at lave det system. Er det ikke helt fair at udskyde det, til man sidder med de store regnemaskiner og de mange embedsmænd?
»Jo, men det er ikke, hvad der er sket. Det, der er sket, er, at de får det til at fremstå, som om at man kan trække sig lidt efter, at man har været lidt over 40 år på arbejdsmarkedet, hvilket har fået mange til at ånde lettet op. Det er bare ikke, hvad der reelt er tilfældet. Reelt vil de stadig have, at pensionsalderen skal stige og stige og stige og stige,« siger Pernille Skipper:
»Så nej, man behøver ikke have styr på alle tabeller. Men man må heller ikke fremstille sig selv som noget, man ikke er.«
SF: Angreb kan gøre det svært at finde sammen
Berlingske har bedt Socialdemokratiet om en kommentar til kritikken fra enten Mette Frederiksen, politisk ordfører Nicolai Wammen eller finansordfører Benny Engelbrecht.
Ingen af dem har haft mulighed for at stille op til interview. I stedet har partiet sendt et skriftligt citat fra Benny Engelbrecht, hvor han ikke forholder til sig kritikken af manglende konkrete svar og risikoen for, at vælgerne kan blive skuffede.
I stedet forholder han sig til Morten Østergaards bemærkning om, at der ikke er stor forskel på, om Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen ender som statsminister.
»Men når det handler om at bekæmpe den stigende ulighed, rydde op efter alle de negative konsekvenser af Lars Løkkes tilbagetrækningsreformer, evige besparelser på vores velfærdssamfund, klimakampen, sundheds- og uddannelsespolitikken, så er det meget svært at se, at Lars Løkke og Mette Frederiksen er ét fedt. Tværtimod,« skriver han og tilføjer:
»Måske man bare skal tage det her for, hvad det er: Valgkampstaktik.«
SFs formand, Pia Olsen Dyhr, siger, at »man kan pege pilen alle veje rundt«, hvis det handler om at finde områder, hvor partierne mangler at give klare svar. Hun tror ikke, at angrebene på Socialdemokratiet fra Enhedslisten og Radikale Venstre gør det nemmere for oppositionen at finde sammen.
»Jeg ville ikke gøre det på den måde. Jeg tror på, at vi i fællesskab skal finde løsninger, og det er lettere, hvis man ikke angriber hinanden,« siger hun.
Også regeringen angriber til gengæld Socialdemokratiets kurs.
»Der er en perlerække af områder, hvor Mette Frederiksen bevidst lader være med at svare, og det er et stort problem for vælgerne, som skal kunne træffe et ærligt valg,« siger finansminister Kristian Jensen (V).
