Søren Espersen er »fuld af foragt over dansk presse«: Bring Muhammed-tegninger eller »hold kæft«

Dansk Folkepartis udenrigsordfører mener ikke længere, at pressen blot har ret til at bringe karikaturtegninger af den islamiske profet. Efter at Frankrig er blevet kastet ud i en ny Muhammed-krise og har været udsat for flere terrorangreb, er det en »trykkefrihedspligt« at bringe tegningerne, siger Søren Espersen.

»Vi er kommet så langt ud, at nu skal tegningen bare bringes. Det er ikke længere en trykkefrihedsret. Jeg mener, det er blevet en trykkefrihedspligt. Den tegning skal vises i alle danske aviser,« siger Dansk Folkepartis Søren Espersen om Kurt Westergaards 15 år gamle Muhhammed-tegning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Klokken var kun lige knap 7 fredag morgen, da Søren Espersen satte sig til Twitter-tasterne og med udråbstegn proklamerede, at »jeg er fuld af foragt over dansk presse!«

Anledningen er de seneste dages debat om, hvorvidt man skal vise Muhammed-tegninger i pressen og i undervisningen herhjemme, efter at franskmændene er blevet kastet ud i en ny Muhammed-krise og har været udsat for en række islamistiske terrorangreb.

Det første af slagsen var et bestialsk drab på skolelæreren Samuel Paty, der for to uger siden fik skåret halsen over af en tjetjensk terrorist, fordi han havde vist Muhammed-tegninger fra satiremagasinet Charlie Hebdo i sin undervisning.

Charlie Hebdos redaktion var i 2015 mål for et terrorangreb, der kostede 13 mennesker livet, og – skrev Søren Espersen fredag morgen i sit tweet – »alle medier erklærer sig solidarisk med Charlie Hebdo og fransk presse – men undlader at bringe Tegningerne«:

»Så spar os for alle jeres teatralske skåltaler om solidaritet og trykkefrihed. Bring tegningerne – eller hold kæft,« afsluttede DF-politikeren sin spruttende opdatering.

Over for Berlingske erklærer Søren Espersen, at »jeg foragter pressen, fordi den ikke gør det, som fransk presse gør«.

»Der bringer man jo tegningerne, og det er måden at gøre det på. Min holdning er, at hvis alle aviser i Europa bragte tegningerne, var der ikke mere at gå efter. Så ville man have virkelig travlt fra islamisk side, hvis man skulle bekæmpe det her. Så det er nødvendigt, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke gør det.«

»Vi er kommet så langt ud, at nu skal tegningen bare bringes. Det er ikke længere en trykkefrihedsret. Jeg mener, det er blevet en trykkefrihedspligt. Den tegning skal vises i alle danske aviser. Og der tager vi i Dansk Folkeparti nu førertrøjen på og viser den på vores hjemmeside. Det er vores pligt at gøre det, og jeg mener, at aviserne på samme måde – hvis man mener noget med trykkefrihed og ytringsfrihed – har pligt til at bringe de billeder og Kurt Westergaards bombemand (fra Jyllands-Posten i 2005, red.) først og fremmest.«

Espersens garanti

Berlingske har vist et foto af Charlie Hebdos Muhammed-forsider, der er blevet projiceret op på en bygning i Montpellier. Flere aviser har bragt Charlie Hebdos satiretegning af Erdogan, der sidder i underbukser og hiver i en muslimsk kvindes skørt. Og hverken Berlingske, Ekstra Bladet eller Politiken har p.t. afvist at bringe den annonce, som Nye Borgerlige arbejder på i solidaritet med franskmændene – aviserne vil først tage stilling, når de har set den. Så er du ikke en kende for tidligt ude med din kritik?

»Nej, jeg er alt for sent ude. Ti år for sent. For der startede det. Jeg vil sige, at det der med Erdogan i underbukser er fuldstændig ligegyldigt. Det er der ingen, der tager bestik af. Det er kun tyrkisk stolthed. Der er ingen islamister, der vil miste livet for Erdogan,« siger Søren Espersen:

»Det andet, nej, det kan godt ske, de ikke har taget stilling (til Nye Borgerliges bebudede annonce, red.), før de har set annoncen, men jeg kan garantere dig for, at der er ingen danske aviser, der bringer den annonce. Det lyder fint, det dér med, at nu skal vi lige se annoncen, men de ender givetvis med, at den ikke skal med af forskellige grunde, og så vil de nok nævne sikkerhed. Sådan bliver det.«

Søren Espersen understreger, at han ikke har set fotografierne af Charlie Hebdo-forsiderne, der forleden blev projiceret op på en bygning i Montpellier. Men det lyder »lidt subtilt«, synes han og tilføjer, at »Berlingske har mig bekendt ikke bragt Muhammed-tegningerne«.

Med »tegningerne« mener Søren Espersen særligt Jyllands-Postens karikaturer fra 2005.

Avisen, der har været mål for flere afværgede terrorangreb siden Muhammed-krisen for 15 år siden, har modsat flere af de andre store dagblade »i udgangspunktet« afvist at bringe Nye Borgerliges annonce.

Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør, Flemming Rose – som ingen vist har beskyldt for at være ytringsfrihedsrelativist, og som i 15 år har levet med politibeskyttelse – skrev efter terrorangrebet på Charlie Hebdo for fem år siden en leder med overskriften »Vold virker«: »Grunden til, at ingen har genoptrykt de famøse tegninger, er naturligvis frygt. Alt andet er bortforklaringer. Frygt er imidlertid en legitim følelse, ikke mindst for de ansatte på denne avis.« Er det ikke en helt fair begrundelse?

»Jo, men jeg er bare ikke enig med ham,« siger Søren Espersen.

Men du synes, det er en fair begrundelse?

»Frygt er da en begrundelse for ikke at foretage sig noget, men så skal man vælge en anden metier. Så skal man ikke være journalist eller presse. Så skal man være noget andet. Der er masser af ting, man kan være. Men som journalist tilstræber man at bringe sandheden. Jeg har selv været journalist gennem 30 år og kan ikke forstå, hvorfor mine kolleger i dag ikke gør det, som fransk presse gør. Fransk presse er jo utrolig modig i det her spil,« siger Søren Espersen.

»Hvis ikke man vil vove noget, har man valgt en forkert branche«

Han roser tillige den franske præsident, Emmanuel Macron, for at »gå foran«.

»Det havde man ikke forestillet sig med ham. Det havde jeg i hvert fald ikke, men det glæder mig. Så Frankrig viser vejen for os andre, og nu må dansk presse altså ud af skabet og se at komme i gang.«

Der har været planlagt fire terrorangreb mod Jyllands-Posten. Er det ikke også fair nok – hvis vi ser bort fra fagligheden – at man som arbejdsgiver vælger at sige, »at det tør jeg simpelthen ikke udsætte mine medarbejdere for«?

»Nej. Det er ikke i orden. Det er, som også Macron sagde, og journalister på Charlie Hebdo har sagt: Hvis man vil noget med ytringsfriheden, så koster det. Det kan også godt koste menneskeliv, og sådan er det. Og kan man ikke holde ud til det, skal man ikke være i den metier.«

Men kan man ikke omvendt argumentere for, at det, at man faktisk åbent og ærligt siger, at man er bange for at vise den her tegning, netop viser, hvor stort et problem der er – fremfor at man leger helt og bringer nogle tegninger?

»Det er da ikke at lege helt at bringe noget, der er journalistisk relevant. Skal man skrive en artikel om Surinams flag, er det sgu da meget rart at vise det. Det nytter ikke noget, det her. Det er ikke noget med at spille helt. Det er simpelthen bare at sige, at hvis man gør det, som dansk presse nu gør, i hele Europa, har man jo underkastet sig den islamiske fascisme. Det er det, der er sket,« siger Søren Espersen:

»Hvis ikke man vil vove noget, har man valgt en forkert branche.«

DF-politikeren lover, at han vil trække sin kritik i land, hvis de øvrige medier rent faktisk ender med at bringe Nye Borgerliges annonce.

»Det kan du tro. Og med stor jubel. Men det kommer ikke til at ske. Du kan ringe igen, når de har besluttet sig for, hvad de gør.«