Socialdemokratisk sundhedsordfører forsvarer coronahåndtering og ny epidemilov: »Regeringen sidder jo kun så længe, Folketinget synes, det er en god idé«

Et bredt flertal i Folketinget ventes tirsdag at vedtage en ny epidemilov, som stækker regeringens magt og giver Folketinget større indflydelse i håndteringen af en epidemi. Socialdemokratiet har fået kritik for at have handlet egenrådigt siden marts, mens der også er flere ting i den nye epidemilov, som eksperter har kaldt problematiske. Socialdemokratiets sundhedsordfører svarer på kritikken.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, mener ikke, den parlamentariske kontrol i den nye epidemilov er noget nyt. Folketinget har nemlig hele tiden haft magten til at vælte den siddende regering, fremhæver han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tirsdag ventes et bredt flertal i Folketinget at vedtage en ny epidemilov, som stækker den magt, regeringen blev givet med hasteloven 12. marts 2020.

Den nuværende lov er blevet beskrevet som en »krigslovgivning«, og også det nye lovforslag er et katalog over vidtgående paragraffer, der i tilfælde af en epidemi giver myndighederne mulighed for at foretage drastiske indgreb, der under normale omstændigheder aldrig ville blive accepteret i Danmark, med det formål at bekæmpe smitte.

Muligheden for tvangsvaccination er fjernet i den nye epidemilov, men andre myndighedsindgreb mod enkeltpersoner såsom tvangsindlæggelse, tvangsisolation og tvangsbehandling vil der også i fremtiden være hjemmel til at kunne iværksætte med loven. Fremover vil regeringen dog ikke kunne indføre vidtgående restriktioner på samfundsniveau – som for eksempel forsamlingsforbud, tvangslukning og restriktioner i forhold til virksomheder og offentlige institutioner – hvis Folketinget modsætter sig.

Derfor er det også en ny epidemilov, som ifølge flere politikere og iagttagere i dagens Berlingske afspejler den debat og kritik, hasteloven fra marts og regeringens coronahåndtering har medført.

Samtidig er den nye epidemilov blevet heftigt kritiseret for sine vidtgående beføjelser, som også er grunden til, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti forventes at stemme imod.

Nu svarer Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, på kritikken.

Folketinget har givet regeringen mandatet

Flere partier i Folketinget mener, at regeringen har ageret egenrådigt under coronakrisen og i flere tilfælde har »tromlet« Folketinget. Hvad siger du til den kritik?

»Jeg deler ikke den opfattelse. Jeg ved ikke, om den kritik overhovedet kunne være undgået, eller om den bare er et udtryk for, at det igen er ved at blive hverdag i dansk politik. Man må forvente at få kritik fra partier, der kunne tænke sig en anden regering. For os har det i hele forløbet været en meget positiv del af arbejdsprocessen, at vi har haft følgegruppen, hvor vi har mødtes ugentligt til orientering med partiernes sundhedsordførere, som også har haft direkte adgang til styrelserne. Så jeg synes, der har været en meget inkluderende proces hele vejen igennem.«

Så du køber ikke præmissen om, at regeringen har ageret egenrådigt?

»Folketinget gav i marts regeringen mandat til at sikre, at sundhedskrisen blev håndteret. Jeg føler mig overbevist om, at hvis den håndtering havde været for langsom eller mindre resolut, så var det i stedet blevet problematiseret og kritiseret. Og det havde gjort mere ondt på mig, hvis det var tilfældet.«

Siger du, at håndteringen havde været for langsom og mindre resolut, hvis regeringen skulle sikre sig parlamentarisk flertal for sine beslutninger i foråret?

»Nej, det tror jeg sådan set ikke. Hasteloven gav netop regeringen mulighed for at håndtere krisen. Et af formålene med den nye epidemilov er så at slippe for at skulle lave en hastelov igen. Jeg føler mig tryg ved, at den nye epidemilov vil kunne håndtere en fremtidig epidemi, fordi den giver regeringen de nødvendige redskaber og samtidig sikrer en parlamentarisk kontrol.«

Men havde øget parlamentarisk kontrol forsinket håndteringen i foråret?

»Nej, og jeg synes, den nye epidemilov giver de redskaber, der er behov for.«

Kan det blive hensigtsmæssigt for Socialdemokratiet ikke længere at skulle stå med ansvaret for beslutningerne selv?

»Jeg tror altid, den siddende regering vil være skydeskive, så jeg gør mig ingen forhåbninger om, at det vil ændre sig efter 1. marts. Det må man bare tage med. Jeg tror og håber, at håndteringen vil få en større folkelig legitimitet med den nye epidemilov, og så tror jeg faktisk, at håndteringen bliver bedre, hvis alle Folketingets partier forsøger at bidrage bedst muligt til at håndtere situationen.«

Hvorfor har I så ikke inddraget de andre partier i beslutningsprocessen noget før?

»Folketingets partier har jo været inddraget fra starten. Det er dem, der har givet mandat til den midlertidige lovgivning og dermed overdraget ansvaret for den meget store opgave at håndtere epidemien til regeringen med de beføjelser, der så hører til. Regeringen sidder jo kun så længe, at et flertal i Folketinget synes, det er en god idé. Så vi skal ikke bilde os ind, at den parlamentariske kontrol er noget nyt. Det nye er, at Folketinget får indflydelse på de konkrete tiltag, hvilket giver et større ansvar til Folketinget. Jeg er overbevist om, at det vil give alle partier et medejerskab, som forhåbentlig vil sikre, at vi bliver endnu bedre til at håndtere en eventuel fremtidig epidemi.«

Mindre rolle til Sundhedsstyrelsen

Politiken har beskrevet, hvordan Sundhedsstyrelsen vil komme til at spille en markant mindre rolle i epidemihåndteringen med den nye epidemilov. Er decimeringen af Sundhedsstyrelsens indflydelse en hævnaktion for styrelsens fodslæbende tilgang til coronapandemien i vinteren 2020?

»Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Det lyder, som om at Politiken er ude på at skabe en dramatisk effekt. I virkeligheden er det sådan set så kedeligt og udramatisk, at det handler om, at den til enhver tid siddende regering og Folketinget har de rette redskaber til at håndtere en fremtidig epidemi.«

Og det indebærer, at Sundhedsstyrelsen skal spille en mindre rolle, end de selv havde forestillet sig?

»Ja.«

Men det har ikke noget at gøre med Sundhedsstyrelsens håndtering af pandemien i de første måneder af 2020?

»At det skulle være en hævnaktion? Nej, det er det ikke. Det handler om at skabe de bedste betingelser for at kunne håndtere en pandemi. Vi har de dygtigste styrelser, og jeg har kun ros til overs for både Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen. De er så hamrende dygtige, at de gerne vil spille den største rolle som overhovedet muligt, men der skal man jo forsøge at finde en balance, så alle perspektiver bliver vægtet højt.«

Nødvendige redskaber

Den nye lov indeholder stadig muligheden for nogle meget vidtgående tvangsindgreb. Hvorfor er de nødvendige at have med?

»Der har indtil nu været en mulighed for tvangsvaccine. Det har på intet tidspunkt været på tale i forbindelse med coronavirus, men det har fyldt meget og bekymret mange. Derfor er det blevet pillet ud af den nye lov. Der vil stadig være en teoretisk mulighed for tvangsindgreb, og mange af dem burde ikke blive nødvendige, men i nogle situationer kan de blive det. Tvangselementerne er desuden underlagt parlamentarisk kontrol, og ingen af os ønsker at tage dem i brug. Men det kan være nødvendige redskaber for at beskytte flertallet.«

Der er kritik af, at den nye epidemilov bærer for meget præg af coronakrisen. Er det i virkeligheden en coronalov, og ikke en epidemilov, man har lavet?

»Udfordringen består jo i, at vi ikke ved, hvad der rammer os, hvornår det rammer os, og hvordan det rammer os i fremtiden. Vi har ingen anelse. Derfor handler det om at sikre, at den nye epidemilov kan håndtere den igangværende coronaepidemi og samtidig være så generel, at andre og anderledes epidemier også kan håndteres efter den. Jeg synes, der er en fleksibilitet i loven til at håndtere ting, som vi ikke kender i dag. Så ja, loven er udformet i en coronatid – det er åbenlyst for enhver – men det har også været vigtigt for alle at lave en epidemilov, ikke en coronalov.«

Regeringen foreslog i september en ny epidemilov, hvor magten i høj grad ville blive liggende hos den til enhver tid siddende sundhedsminister og regering. Havde Socialdemokratiet i virkeligheden hellere set det scenario, hvor ministeren fortsat ville have vidtgående beføjelser uden at være afhængig af Folketingets opbakning?

»Det, der har været bekymringen, er, at der i andre lande har været så meget snakkeri og parlamentarisk forhaling, at et velfungerende sundhedssystem ikke længere kunne fungere på den måde, der er behov for. Og det er jo skrækscenariet. Så der har været et behov for at skabe en balance, så en regering, uanset farve, har de nødvendige beføjelser til at kunne håndtere en epidemi. Og den balance, synes jeg, vi har ramt godt i den nye lov, hvor der både er plads til handlekraft og parlamentarisk kontrol. Det er en klar forbedring af både den nuværende epidemilov og regeringens tidligere forslag.«