Torsdag fik Danmark en »krigslovgivning«. »Det ville normalt være gift for et demokrati«

Eksperter mindes ikke så vidtrækkende tiltag indført på så kort tid i danmarkshistorien, som det er tilfældet med Mette Frederiksens hastelov i kampen mod coronaepidemien. Under normale omstændigheder ville det »være gift for et demokrati«, siger ekspert. Men situationen er ikke normal. Enhedslisten kræver løbende kontrol med lovens anvendelse.

Eksperter mindes ikke i danmarkshistorien at have registreret så vidtrækkende og indgribende lovgivningsmæssige tiltag, der er blevet behandlet på så kort tid. »Vi skal stå sammen, og vi skal passe på hinanden, men vi skal gøre det på en anden måde, end vi plejer,« sagde statsminister Mette Frederiksen på et historisk pressemøde onsdag aften. Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix

Danmark og danskerne har påbegyndt en rejse ud i det ukendte.

Under normale omstændigheder ville alt det, som i al hast blev sat i gang denne torsdag i marts, »være gift for demokratiet« og »uladsiggørligt«.