Selv om de rigeste har fået en lavere skat i toppen, betaler de en stadig større del af de samlede skatter og dermed af den offentlige velfærd.
Nogenlunde sådan er konklusionen i en større analyse, som den liberale tænketank Cepos har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og som sammenligner skattebetalingerne fordelt på forskellige indkomster i 1994 og 2018.
Kigger man på tallene, kan man se, at den rigeste procent i dag betaler 74,9 mia. kr. i skat, svarende til 9,3 procent af de samlede skatter, som bruges til at betale for den offentlige velfærd. I 1994 betalte denne gruppe kun 6,5 procent af skatterne.
Samme udvikling gør sig gældende for de rigeste ti procent, der årligt betaler 250,7 mia. kr. i skat, svarende til 31,3 procent af skatterne. I 1994 var tallet kun 27,8 procent.
Årsagen til udviklingen i retning af, at dem med de højeste lønninger betaler en stadig større andel af skatterne på trods af en lavere marginalskat, er, at de har hævet deres årlige indkomst mere end gennemsnittet.
Hvor de øverste ti procent har haft en indkomstfremgang på 73 procent, har den gennemsnitlige indkomstfremgang kun været på 45 procent, viser tallene.
Men hvor ligger du og din privatøkonomi i den store jungle af procenter og tal? Det giver Berlingske dig her svaret på.
