Flere tusind kroner skattefrit lige ned i foret.
Det er, hvad de danskere, der har sparet op til efterløn, nu får tilbudt af staten, efter at regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag landede en ny politisk aftale om senere tilbagetrækning.
Et »farligt tilbud«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen onsdag til Jyllands-Posten, fordi det kan lokke danskere til at droppe en efterlønsordning, som kan vise sig at give en større gevinst senere hen.
Også A-kasserne advarer imod at tage imod de skattefri penge, fordi de mener, at det for langt de fleste danskere kan betale sig at blive i efterlønsordningen. Ifølge privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank er billedet dog mere nuanceret end som så.
Her gennemgår vi derfor, hvilke overvejelser du bør gøre dig på baggrund af regeringens nye aftale:
Det »farlige« tilbud kan være nyttigt
Ligesom du i 2012 kunne få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit, får du nu igen muligheden for at framelde dig efterlønsordningen.
Det kan virke tillokkende for de fleste, men kan i det lange løb vise sig at blive en dårlig forretning.
Hvis du f.eks. arbejder helt frem til pensionsalderen og samtidig er blevet i efterlønsordningen, så får du en skattefri bonus på omkring 158.000 kr. En bonus, du altså frasiger dig ved at få udbetalt din efterløn, ligesom du også mister retten til et seniorjob, hvis du melder dig ud af ordningen.
Louise Aggerstrøm Hansen påpeger dog, at især yngre kan få gavn af at tage imod tilbuddet og f.eks. afdrage anden gæld for pengene eller indbetale dem på en pensionsopsparing.
»Selv har jeg et andelsboliglån, hvor jeg betaler en højere rente end på andre typer boliglån. Derfor ville det give god mening for min økonomi, hvis jeg fik efterlønnen udbetalt skattefrit og brugte pengene på at afvikle en del af det lån,« fortæller den 30-årige privatøkonom, der nu ikke selv er tilmeldt ordningen.
Er du længere oppe i årene og har valgt at betale ind til efterlønnen, fordi du rent faktisk har tænkt dig at bruge den, bør du generelt overveje, hvordan resten af din pensionsopsparing ser ud, før du får din efterløn udbetalt.
Større aldersopsparing for de ældste
Aldersopsparingen er erstatningen for de tidligere kapitalpensioner, og fidusen med aldersopsparingen er, at den modsat andre former for pension ikke modregnes din folkepension eller andre offentlige ydelser senere hen.
»For de fleste vil det være en god idé at sætte så mange penge som muligt på en aldersopsparing, fordi du så undgår at blive modregnet i din folkepension,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Til gengæld er der sat en grænse for, hvor meget du årligt må spare op på din alderspension, som i dag ligger på 29.600 kr. årligt efter skat.
Den grænse bliver nu hævet frem mod 2023 til 50.000 kr. årligt - men kun for dem, der har under fem år til, at de kan gå på folkepension - for alle andre sættes beløbet ned til 5.000 kr.
En »væsentlig reduktion« for dem, der har mere end fem år til pensionsalderen, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.
Omlægningen giver til gengæld regeringen en pose penge, som de i efteråret kan bruge på at løse det såkaldte samspilsproblem, der kort sagt går ud på, at det for op mod en million danskere i dag ikke kan betale sig at spare op til pension pga. modregning.
Og er du en af dem, der står til en markant modregning i dine pensionsydelser, kan det godt betale sig for dig at gøre brug af de nye regler. Ifølge beregninger fra Danske Bank vil det typisk betyde 15.000 kr. mere i årlig opsparing, hvis du vælger at betale de 50.000 kr. ind på en aldersopsparing frem for en livrente eller ratepension.
Regn på dit »ventetillæg«
Når du rammer folkepensionsalderen, men alligevel vælger at arbejde videre, kan du i dag få det, der hedder opsat pension. Dvs. at din folkepension bliver sat op med et årligt »ventetillæg«, jo længere tid du bliver på arbejdsmarkedet.
Vælger du f.eks. at udskyde din pension med fem år, får du et ventetillæg på mellem 23.700 kr. og 48.800 kr. oven i folkepensionen hvert år resten af livet - uden modregning. Beløbets størrelse afhænger af, hvor stort et tillæg til folkepensionen du er berettiget til.
Men med den nye aftale bliver det nu muligt at få din opsatte pension udbetalt over 10 år i stedet for resten af dit liv. Derfor skal du nu hive den store lommeregner frem, hvis du står til at få opsat pension.
Regeringen har selv lagt et regnestykke frem med fire eksempler:
Hvis du f.eks. udskyder din pension med fire år og arbejder uafbrudt i de 48 måneder, vil du maksimalt modtage et “ventetillæg” i opsat pension på maks. 38.100 kr. om året resten af livet.
Vælger du i stedet at få den udbetalt over ti år, vil du få 67.100 kr. om året, men altså kun i de ti første år. En tredje mulighed er at få udbetalt 295.700 kr. på pensionstidspunktet og derefter modtage 34.600 kr. de følgende ti år.
Regner du med at leve længere end gennemsnittet, vil du altså samlet set få mest ud af den nuværende ordning. Men ifølge Louise Aggerstrøm Hansen bør man sætte sig ned og overveje, om man har brug for flere penge i de første år af sin pension - og hvordan udbetalingen hænger sammen med de evt. andre pensionsopsparinger, man har.