Klokken var 22 den 13. november 2015, da en gruppe franske soldater ankom til spillestedet Bataclan i Paris.
Inde på koncertstedet herskede et inferno af rædsel – skrig, panik, vild flugt og døde mennesker.
Et kvarter forinden havde tre terrorister bevæbnet med Kalashnikov-automatgeværer og bombeveste indledt en massakre, efter at de fra balkonen havde affyret deres våben ned mod de sagesløse koncertgæster i salen.
Nogle politifolk stod nu uden for Bataclan. De havde dræbt en af terroristerne i en skudveksling, men de to andre terrorister var endnu på spillestedet med flere hundrede gidsler.
Politifolkenes våben og udstyr var ikke af en kaliber, der gjorde det muligt at rykke ind og forsøge at uskadeliggøre terroristerne og redde de tilbageværende.
De otte franske soldater, der netop var ankommet, var til gengæld svært bevæbnede med blandt andet FAMAS-automatgeværer.
Derfor bad den ledende politibetjent ved Bataclan soldaterne om hjælp. Om at rykke ind mod terroristerne. Soldaterne afviste, idet de ikke havde fået ordre på dette fra militæret og ikke havde mandat til selv at træffe den beslutning.
Politibetjenten anmodede derfor kommandocentralen om lov til at befale soldaterne i kamp mod terroristerne.
Beskeden tilbage lød: »Negativ, du skal ikke indsætte militæret, vi er ikke i en krigszone.«
Inde på spillestedet fortsatte terroristerne drabene, mens det begyndte at gå op for verden, at Paris var ramt af et stort og flerstrenget terrorangreb.
Først en halv time senere, klokken 22.20, ankom specialuddannede politistyrker til Bataclan og begyndte at redde gidsler fra mareridtet.
Klokken 00.18, mere end to timer efter at de sværtbevæbnede soldater var ankommet, satte politiet den afgørende aktion ind.
89 uskyldige mistede livet på Bataclan.
Dansk politi kan havne i fransk fælde
Ingen kan vide med sikkerhed, om de franske soldater kunne have reddet liv, hvis de var blevet sendt i aktion mod terroristerne. Men det ligger fast, at det var et uklart juridisk grundlag for at anvende soldater i de franske gader, som gjorde, at soldaterne passede på ambulancefolk i stedet for at neutralisere terrorister.
Siden er lovene i Frankrig ændret, og muligheden for at indsætte soldater på gaderne er udvidet. 10.000 soldater enten patruljerer i de franske gader eller er klar til at blive sat ind mod terror. Også i Storbritannien og i Norge er loven tilpasset eller ændret, så soldater lettere kan indsættes mod terror, som det er sket i Storbritannien i forbindelse med de seneste terrorangreb, hvor 5.000 soldater er blevet indsat.
I Danmark er det endnu uklart, hvorledes forsvaret i tilfælde af et storstilet terrorangreb har lov at bistå politiet. Derfor risikerer Danmark at havne i en tilsvarende situation, som det franske politi oplevede ved Bataclan, hvis et større terrorangreb rammer.
Det fastslår en rapport fra Center for Militære Studier under Københavns Universitet (CMS), »Soldater i Europas gader«, der har set på og sammenlignet militærets rolle i terrorbekæmpelse i Danmark med andre europæiske lande.
»Det nuværende retlige grundlag for samarbejdet mellem politi og forsvar er særdeles uklart og kan med fordel styrkes,« står der i rapporten.
I et tillæg til rapporten skriver forfatteren bag, Marc Schack:
»Det er blandt andet vigtigt, at vi forsøger at sikre, at Danmark ikke gør en katastrofe værre i mangel af klare mandater, som tilfældet var foran Bataclan-teatret i Paris.«
Der er intet i dansk lovgivning, der forhindrer forsvaret i at bistå politiet, men der er omvendt heller ikke klare regler for, hvordan og hvornår eller hvilke opgaver soldater må udføre i civilsamfundet. Og det kan i øvrigt kun ske, hvis både justitsministeren og forsvarsministeren giver tilladelse.
Rapporten anbefaler derfor, at Folketinget følger Frankrig, Storbritannien og Norge og får skabt et klart juridisk grundlag for, hvordan forsvaret kan bistå politiet.
Og bag lukkede døre er regeringen i fuld gang med netop at skabe klarere og større muligheder for at kunne sende soldater i gaderne.
Ifølge Berlingskes oplysninger er Marc Schack blevet hyret af Justitsministeriet til netop at arbejde med CMS-rapportens problematikker og anbefalinger.
Regeringen har lovforslag på vej
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bekræfter i et skriftligt svar til Berlingske, at regeringen arbejder på at styrke mulighederne for at kunne anvende soldater i de danske gader.
»Flygtningekrise, terror eller naturkatastrofer kan være situationer, hvor politiet kan få brug for hjælp fra forsvaret. Der er derfor brug for klare og tidssvarende regler for, hvordan forsvaret hjælper politiet.
Vi arbejder lige nu på et nyt lovforslag om, hvornår politiet kan få hjælp fra forsvaret, og hvilke regler der gælder i forhold til magtanvendelse og undersøgelse af eventuelt brud på reglerne fra forsvarets side, når de arbejder for politiet,« lyder det fra Søren Pape Poulsen, der forventer, at lovforslaget ligger klar til efteråret.
Skulle der opstå en situation, hvor danske soldater bliver sendt ud i gaderne, vil det være første gang siden 1931.
Dengang blev et kompagni fra Vordingborg Kaserne sendt til Nakskov, efter at kommunistiske arbejdere var trængt ind og havde besat byens rådhus, fortæller chef for Institut for Militærhistorie under Forsvarsakademiet, Niels Bo Poulsen.
»Det vil være første gang siden dengang, at soldater vil være i danske gader og kunne anvende magt over for borgerne,« siger han.
Da Danmark blev ramt af terrorangrebet i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015, blev ubevæbnede hjemmeværnsfolk sat ind ved Krudttønden. Efterfølgende blev de fjernet, da de udgjorde et terrormål og ikke havde tilladelse til at bære våben. Det er også situationer som den, man vil forsøge at undgå.
I Norge har uklar lovgivning givet problemer. Derfor vedtog det norske parlament, Stortinget, i 2015 i kølvandet på Anders Breiviks terrorangreb i 2011 og andre terrorangreb i Europa, et helt nyt juridisk grundlag for, hvordan soldater kan bistå politiet i forbindelse med terrorangreb.
Det oplyser dekan ved Forsvarets Høgskole Kjell Inge Bjerga, der var leder af et udvalg i forbindelse med den rapport, som de norske politikere anvendte som grundlag for nye regler.
Kjell Inge Bjerga mener, at Danmark lige nu står med samme problemer, som Frankrig gjorde ved Bataclan, og som også Norge oplevede, da uklarhed forsinkede en militærhelikopter under Breiviks terrorangreb.
»Uklarheden i Danmark skyldes mangel på lovgivning, og det her været det samme problem i Norge, indtil vi fik loven i 2015,« siger Kjell Inge Bjerga.
»Hvis ikke der findes et klart lovgrundlag, så kan en regering være forsigtig med at anvende militære styrker i selv meget alvorlige situationer – fordi man er bange for at begå fejl. Brugen af politiet er meget lovreguleret både i Danmark og Norge, og beslutningstagerne vil ofte blive usikre, hvis ikke der findes en klar lov. Så det er for at fjerne den usikkerhed i kritiske situationer, at man bør få lovgrundlaget på plads,« siger Kjell Inge Bjerga.
Forsvarets ansatte bistår gerne
I Danmark har politiet allerede et godt samarbejde med forsvaret – eksempelvis i forbindelse med grænsekontrol, fortæller chefpolitiinspektør i den nationale beredskabsafdeling i Rigspolitiet, Søren Thomassen.
Han ser dog frem til, at der kommer klarere retningslinjer for, hvornår forsvaret kan bistå politiet i forbindelse med eventuelle terrorangreb.
»Det klæder alle at være på forkant med situationen. Hvis man forbereder regelsættet for brugen af forsvaret til at hjælpe politiet, vil vi kunne agere på en hurtigere og mere kvalitativ måde og med større tyngde. Så det kan jeg kun hilse velkommen,« siger Søren Thomassen.
Blandt forsvarets ansatte er man klar til at bistå politiet i terrorberedskabet. Det siger formanden for forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS), Jesper K. Hansen.
»Jeg tror ikke, vi kan løse de beredskabsmæssige udfordringer, vi står over for uden at bruge hele paletten lige fra politi, forsvar og til hjemmeværn. Der mangler bare det juridiske grundlag, og at vi får den fornødne uddannelse,« siger Jesper K. Hansen, der dog ser en udfordring:
»Jeg har altid været skeptisk over for, om danskerne er klar til at se militæret i gaderne. Det er jo noget andet end det Morten Korch-Danmark, vi normalt forbinder os med.«
Folketingets partier er på et lukket møde blevet orienteret om processen med at gøre det lettere at sætte soldater ind på gadeplan.
Og der tegner sig et klart billede af opbakning til regeringens arbejde. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at forsvaret kan sættes ind i ekstraordinære situationer, og at der kommer klarere regler. Dansk Folkeparti mener, at forsvaret allerede nu skal spille en langt større rolle i terrorbekæmpelsen og afhjælpe politiet.
»Forsvaret skal deltage mere i bevogtningsopgaver i København. Jeg forstår ikke, at man ikke lader forsvaret hjælpe med opgaver i en tid, hvor politiet er så presset, som det er tilfældet,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).
Enhedslisten er derimod »ekstremt kritisk« over for regeringens planer.
»Grundlæggende synes vi ikke, at man skal blande politiets og militærets arbejdsopgaver sammen,« siger partiets retsordfører, Rune Lund (EL).
Også de Radikale er skeptiske, men mener, det er »fornuftigt«, at retningslinjerne for brugen af forsvaret i civilsamfundet i ekstraordinære situationer bliver set igennem.
Til efteråret skal partierne i Folketinget nå til enighed om et nyt forsvarsforlig, som skal gælde fra 2018. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) svarer i en e-mail til Berlingske, at regeringens udspil vil indeholde et forslag til, at forsvaret bliver en del af anti-terrorberedskabet.
»Vi skal forholde os til det alvorlige og komplekse trusselsbillede, herunder terrortruslen, når vi laver nyt forsvarsforlig,« skriver ministeren.
