Manden er et par og halvtreds og bor i et hus i hovedstadsområdet. Han har sat sig til rette ved spisebordet med sin computer. Nu skal der styr på familiens økonomi. Det sejler, hans nattesøvn er truet, nye regler vælter ind, ejendomsskat, ejendomsvurderinger, pension, tilbagetrækning, efterløn.
Manden begynder at google for at finde ud af, hvad det hele betyder for ham. Hvis der er en ting, han godt kunne tænke sig skrevet på sin gravsten er det: Han kunne overskue sit liv.
Manden begynder med boligskatten. Det første, der dukker op på skærmen, er en ekspert og nogle bankfolk som siger, at det hele er en ret kompliceret affære. En siger, at han har svært ved selv at forstå det. Og hvordan skal han så forklare det til sine kunder. Nå ja, tænker manden, som matematisk student og med en bred almen viden, så går det vel.
Han forsøger at sætte sig ind i det. Der kommer nye opdaterede vurderinger af alle ejendomme, læser manden. Men et »forsigtighedsprincip« fratrækker 20 procent af vurderingen. Så langt så godt. Ejendomsværdiskatten sættes så ned til 0,55 procent. Dog indføres der et »millionærknæk« for ejerboliger vurderet til over 7,5 millioner. De skal betale 1,4 procent. Manden er stadig med, så nogenlunde. Men så er der grundskylden til kommunen.
Den stiger voldsomt og bliver ikke fastfrosset, men indefrosset. Og her begynder filmen at knække for husejeren. For den indefrosne boligskat, som han så ikke skal betale, skal alligevel falde, når han en dag sælger huset. Og nye boligejere skal betale den nye høje grundskyld, og det vil nok få boligpriserne til at falde, kan han læse. Men måske ikke så meget, som de alligevel stiger, og i øvrigt mest for lejligheder i København, fordi de har været undervurderet. Men hvad med husejere i københavnsområdet? Bliver manden indefrosset, milionærknækket, undervurderet eller bare brandbeskattet?
Nå, men det løser sig jo nok, tænker manden, som er et optimistisk menneske, Videre til pensionen. Skal han gå på efterløn eller helt droppe at indbetale pension? Manden googler.
Finansminister Kristian Jensen vil det såkaldte samspilsproblem til livs. Lyder heller ikke rart, tænker manden. Derfor indføres en ny pension. Den hidtidige aldersopsparing omlægges grundlæggende og de sidste fem år, inden man går på pension, kan man indbetale 55.000 kroner årligt. Men det er efter skat, som skal betales før indbetalingen. Hvad er fidusen, så? Jo, de penge, der er indbetalt her bliver han ikke modregnet af, når de bliver udbetalt. Men hvornår bliver man så modregnet.
Han googler igen, uden held. Og hvordan spiller det sammen med hans ratepension, kapitalpension, folkepension, ATP og hundepension? Han ser, at han tilsyneladende kan få udbetalt en masse penge, hvis han bliver tre år længere på jobbet og opgiver sin efterløn. Men er det bedre at sige nej tak?
Manden giver op. Han er fanget i et system, som han ikke forstår. Finansministeren tog den sidste rest af håbet om at kunne overskue sin egen økonomi. Gravskriften må blive en anden.