På et lukket møde i Venstre blev en fem år gammel kronik pludselig hevet frem. Og den kan blive farlig for Jakob Ellemann-Jensen

For fem år siden forsøgte Jakob Ellemann-Jensen sammen med to partifæller at lukke en ophedet debat i Venstre med en kronik i en avis. Nu har et forslag om et tørklædeforbud fået Venstre-folk til at finde kronikken frem, og flere frygter, at en ny diskussion atter kan splitte partiet.

Overskriften på et interview med V-formand Jakob Ellemann-Jensen om et potentielt tørklædeforbud gav i sidste uge et Venstre-folketingsmedlem »ondt i maven«. Nu frygter flere, at en gammel uenighed kan blusse op på ny. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det aparte optrin var tænkt som en markering af, at den betændte debat nu var lukket for bestandigt.

Efter måneders intensiv og højlydt diskussion om maskeringsforbuddet, der havde spaltet Venstres folketingsgruppe i to, var statsministerpartiet den første fredag i oktober 2017 nået frem til en mindelig løsning, forlød det.