Foran sin datters vuggestue var Tesfaye vidne til den kriminelle underverden: Nu lancerer justitsministeren storstilet offensiv mod banderne

Trods tre bandepakker, 81 initiativer og en række værktøjer til politiet for at komme bandekriminaliteten til livs varsler justitsminister Mattias Tesfaye nu en ny offensiv mod organiseret kriminalitet. »Vi befinder os midt i en afgørende kamp,« siger han. Professor sår tvivl om bærende element i S-planen.

Der er adskillige områder i Danmark, hvor trygheden er trængt tilbage, og organiserede kriminelle har taget over, mener justitsminister Mattias Tesfaye (S), der nu er klar til at lancere endnu en bandepakke – den fjerde i rækken. Rune Øe

Justitsministeren er dagligt blevet mindet om problemets omfang.

Lige uden for hans datters vuggestue på den københavnske vestegn foregik hashsalget åbenlyst. Sådan var det i flere år.