Sprække i Venstres enighed om maskeringsforbud: »Det gør ondt helt ind i min liberale sjæl«

Venstres folketingsgruppe er ikke mere enig om maskeringsforbuddet end, at Eva Kjer Hansen kalder det »uliberalt« og afviser at stemme for.

Fotos: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det blev betegnet som en samlet folketingsgruppe i Venstre, der fredag formiddag meddelte, at man nu støtter et maskeringsforbud i det offentlige rum - det som i folkemunde er blevet kaldt burkaforbuddet.

Dermed er en række skeptikere af forbuddet endt med at give sig i spørgsmålet, der er blevet omtalt som både principielt og dilemmafyldt.

Men ikke alle modstandere i partiet ønsker at stå bag den fælles linje.

Forhenværende miljø- og fødevareminster Eva Kjer Hansen meddelte på Venstres gruppemøde fredag, at hun ikke vil stemme for maskeringsforbuddet, som hun kalder et »uliberalt tiltag«.

»Det gør ondt helt ind i min liberale sjæl, fordi det rører grundlæggende ved, hvad vi skal lovgive om i det danske samfund. Og jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan forbyde os ud af de problemstillinger,« siger Eva Kjer Hansen og fortsætter:

»Jeg synes ikke, man skal lovgive om, hvordan folk skal gå klædt. Jeg er rigtig ked af, at nogle religiøse fanatikere får os til at ændre på de grundlæggende frihedsværdier i det danske samfund. Og jeg er bekymret for, hvad virkningen bliver af sådan et generelt forbud.«

Søren Pind: Jeg kan leve med konklusionen

En af de skarpeste kritikere af et burkaforbud har været nuværende uddannelsesminister Søren Pind (V), der tidligere har kommenteret sagen i egenskab af justitsminister. Søren Pind er selv uddannet jurist og har omtalt et burkaforbud som grundlovsstridigt, ligesom det i hans optik ville være at gå terroristernes ærinde, fordi de ville kunne sige, at grundlæggende frihedsrettigheder ikke gælder for dem.

På vej væk fra Ventres gruppeværelse på Christiansborg blev Pind adspurgt, hvad han nu mener om partiets fælles beslutning om emnet:

»Jeg forholder mig til, at det, Venstre er blevet enig om, er en udvidelse af maskeringsforbuddet, og det rene såkaldte burkaforbud er selvfølgelig grundslovsstridigt, og derfor tiltræder Venstre ikke det. Jeg kan godt leve med den konklusion, som er kommet.«

Kan du ikke lige forklare igen, hvorfor den her løsning ikke er grundlovsstridig?

»Ja, det er den jo ikke, fordi den ikke er rettet mod en specifik religion. Alt det der er dækket i Justitsministeriets papirer, så jeg tror bare, jeg vil overlade de yderligere spørgsmål til de tre herrer deroppe,« sagde Søren Pind med henvisning til politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, udlændingeordfører Marcus Knuth samt indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen, der tog opstilling uden for gruppeværelset.

Så er det den perfekte løsning?

»Det er en løsning, som Venstre står sammen om.«

På spørgsmålet, om det i hans øjne ligefrem var en liberal festdag, svarede Pind:

»Det er en festdag i den forstand, at Venstre har haft en lang og nuanceret debat, hvor vi for eksempel ikke har en partileder, der tager hele sin gruppe som gidsel, men vi drøfter det, og så træder vi sammen om en beslutning. Og det er noget af det, jeg holder mest af ved mit parti,« siger han og uddyber:

»Vi har jo ikke haft en diskussion om, hvorvidt burka er en god ting. Det har været om, hvordan vi bedst får det fjernet fra gadebilledet, og det synes jeg nu, vi er dækket ind omkring. Under den diskussion har der været forskellige tilgange, men nu er vi nået frem til en samlet holdning, og det er sådan, at når man diskuterer, så må man også lande. Det er dét, som det betyder at være i et parti, og derfor er jeg tilfreds med afgørelsen.«

Artiklen fortsætter under grafikken:

Venstres dilemma

Siden Venstres sommergruppemøde i august har uenighederne om et burkaforbud været diskuteret, og især i de seneste uger har flere fremtrædende medlemmer af partiet offentligt argumenteret for deres synspunkt.

Dilemmaet er, at alle politikerne på den ene side opfatter burka og niqab som kvindeundertrykkende fængsler, der ikke hører hjemme i Danmark. På den anden side påpeger Venstre-folk, at et forbud mod det tøj, som en person vælger at tage på sin krop, strider mod de grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark.

Mest synligt har udlændingeordfører Marcus Knuth talt ivrigt for et forbud. Ud over uddannelsesminister Søren Pind har bl.a. indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen markeret sig som modstander. På ministerholdet har udlændingeminister Inger Støjberg og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen talt for et forbud.

Så sent som i december 2016 stemte Venstre i øvrigt også imod DFs forslag om forbud mod burka og niqab.

Indtil fredag har spørgsmålet også delt regeringen, idet de Konservative har støttet et forbud, mens Liberal Alliance har været imod. Men fredag oplyste LA-leder Anders Samuelsen via Facebook, at partiet er vendt rundt og bakker op om forbuddet.

Efter gruppemødet udlagde politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen den fælles linje i partiet flankeret af udlændingeordfører Marcus Knuth og indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen.

Den politiske ordfører afviser, at der i udgangspunktet er tale om et særligt følsomt emne, hvor medlemmerne stilles frit til afstemningen i folketingssalen.

Jakob Ellemann Jensen, I Venstre har I tradition for at fritstille folketingsmedlemmerne i spørgsmål, som har særlig etisk karakter, hvorfor har I ikke …

»Det hér har ikke etisk karakter.«

Hvorfor har det ikke dét?

»Hvad er det etiske i et maskeringsforbud?«

Har det ikke etisk karakter, om en person kan vælge at gå i noget bestemt tøj eller ej?

»Nej.«

Vil du forklare, hvorfor du ikke synes det?

»Det handler ikke om, at man går i noget bestemt tøj. Det handler om, at man ikke dækker sit ansigt til. Og det har ikke etisk karakter.«

Hvad har det så?

»Praktisk betydning.«

Der mangler at blive sat ord på straffen

Senest er diskussionen atter blevet aktualiseret af et bebudet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som endeligt blev fremsat i Folketinget onsdag.

Beslutningsforslaget »pålægger« - hvis vedtaget - »regeringen at fremsætte et lovforslag om indførelse af forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum«.

Et forbud, der ifølge beslutningsforslaget, senest skal træde i kraft i juni 2018.

Rent teknisk sker der dog nu det, at regeringen vil fremsætte sit eget lovforslag, som dog ventes at ligge meget tæt opad Dansk Folkepartis. Et lovforslag, der vil rumme et ikke-religiøst motiveret forbud mod maskering i det offentlige rum - og dermed bl.a. ramme burkaen.

Hvornår lovforslaget fremsættes, om der vil være forskelle til Dansk Folkepartis forslag, og hvad straffen ifølge regeringen skal være for at bryde forbuddet, er endnu uvist.

Beslutningen om et maskeringsforbud i Venstres folketingsgruppe har tilsyneladende betydelig opbakning i baglandet.

I en rundspørge blandt Venstres byrådsmedlemmer svarer et flertal af de adspurgte, at de støtter et burkaforbud.

I rundspørgen til partiets medlemmer af landets kommunalbestyrelser - herunder borgmestre - erklærer 52 procent af 233 respondenter sig som tilhængere af et burkaforbud i det offentlige rum.

Omvendt viser rundspørgen, at et stort mindretal på 27 procent af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i rundspørgen, er modstandere af et decideret forbud.

De øvrige har ikke ønsket at svare eller har ikke gjort deres stilling op.

Læs mere