Regeringen holdt sig ikke tilbage fra at bruge store ord, da man i februar annoncerede en politisk aftale, der skulle styrke tilsynet med efterretningsvæsnet.
Det var helt og aldeles »afgørende for befolkningens tillid«, at de »rigtige rammer og systemer« var på plads, så man fortsat havde hånd i hanke med efterretningstjenesterne, der som udgangspunkt arbejder i fortrolighed.
Alligevel kan det nu ende med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) står over for en markant svækkelse i en periode. Det skriver Frihedsbrevet.
I forbindelse med den politiske aftale, som regeringen indgik med en bred skare af partierne i Folketinget, fremgik det nemlig, at tilsynets medlemmer skulle udskiftes.
Forinden havde der været en tumultarisk periode, efter at TET med en pressemeddelelse havde kickstartet FE-skandalen.
Ifølge Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, var det tilsyneladende årsagen til, at man ville udskifte medlemmerne.
»Det ser ud til, at regeringen ønsker hovedrengøring i tilsynet og bruger lejligheden her til at gennemføre den,« sagde han i februar til Berlingske.
Sådan blev det dog ikke formuleret i aftaleteksten.
»Aftalepartierne har noteret sig, at de nye krav til Tilsynet med Efterretningstjenesternes sammensætning vil indebære, at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet ophører,« fremgik det af den politiske aftale.
Og justitsminister Peter Hummelgaard (S) var »meget glad« for, at man nu ville sikre »den fornødne kontrol«, måtte man forstå på pressemeddelelsen.
Borgeres privatliv kan blive krænket
Den omtalte beskikkelses ophør er ved udgangen af 2024.
Men der er endnu ikke blevet udpeget nye medlemmer. Og ifølge en ekspert, som Frihedsbrevet har talt med, kan det få store konsekvenser.
»Dette kan i yderste konsekvens betyde, at borgernes værn mod, at efterretningstjenesterne ikke griber unødigt ind i deres ret til privatliv, men holder sig inden for lovens rammer, ikke er effektivt i praksis,« lyder det fra Pernille Boye Koch, der er national chef ved Institut for Menneskerettigheder.
Ifølge hende er TETs arbejde så komplekst, at man som medlem skal have god tid til at sætte sig ind i det. Faktisk kan det tage helt op til et par år, før man er i omgangshøjde.
Derfor forstår hun ikke, hvorfor man ikke har været hurtigere til at udpege nye medlemmer.
Justitsministeriet har ikke oplyst, hvorfor man ikke har udpeget nogen medlemmer endnu.
»Ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af bl.a. PET-loven er der fastsat nye krav til sammensætningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det indebærer, at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet ophører den 1. januar 2025, og at der dermed skal beskikkes medlemmer til det nye tilsyn. Processen hermed er igangsat. Når medlemmerne er udpeget, vil Justitsministeriet kommunikere herom,« lyder det fra ministeriet i et skriftligt svar til Frihedsbrevet.
