Regeringen lægger op til at udskifte samtlige medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).
Det var dette uafhængige tilsyn, som med en pressemeddelelse i 2020 udløste en af de største danske efterretningsskandaler i nyere tid.
Det fremgår af et udkast til en ny aftale om tilsyn med efterretningstjenesterne, som Berlingske har læst.
»Der ser ud til, at regeringen ønsker hovedrengøring i tilsynet og bruger lejligheden her til at gennemføre den,« siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, som har læst udkastet.
Anledningen til den tilsyneladende hovedrengøring er regeringens udspil om en »styrkelse« af tilsynet med de hemmelige tjenester.
For at sikre »et effektivt og tidssvarende tilsyn« er det ifølge regeringens aftaleudkast »vigtigt, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har de rette forudsætninger for at kunne føre en effektiv kontrol«, lyder det.
Regeringen mener ifølge udkastet, at der er behov for nye personer i TET, som har indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold. Og derfor står samtlige nuværende medlemmer umiddelbart til at miste deres plads i tilsynet:
»Aftalepartierne har noteret sig, at de nye krav til Tilsynet med Efterretningstjenesternes sammensætning vil indebære, at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet ophører,« lyder det i udkastet, som dog ikke nævner noget om, hvorvidt de samme personer i princippet kan blive udpeget igen.
Her fremgår det også, at »der i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden vil blive beskikket nye medlemmer af tilsynet i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne krav til sammensætningen«.
Den ændring af personsammensætningen vil ifølge professor Michael Gøtze være »et stort håndtag at dreje på«.
»Det er svært at læse som andet end indpakket kritik af tilsynets nuværende medlemmer, måske især formanden,« siger Michael Gøtze med henvisning til TETs formand, landsdommer Michael Kistrup:
»Hele øvelsen ser ud til at være, at politikere ønsker et mere sagkyndigt tilsyn, som også vil være indstillet på at arbejde mere i kulisserne. Det er en justering, som i mine øjne må ses som en vis utilfredshed med, hvordan tingene har fungeret,« fortsætter Michael Gøtze.
Regeringen lægger op til, at ingen medlemmer på det tidspunkt, hvor de bliver beskikket, må gøre tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne. Og at der skal indføres en karensperiode på fire år i forhold til samme embeder.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser via ministeriets presseafdeling, at han af hensyn til de igangværende forhandlinger ikke ønsker at kommentere udkastet.
Regeringen har bedt Folketingets partier om senest onsdag at melde tilbage, om de vil tilslutte sig aftalen.
Mere kontrol med spionerne
Regeringens forslag til den nye aftale er første led i en generel revision af TET og handler i denne omgang kun om kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Ideen er, at den model senere og med »de nødvendige« tilpasninger udvides til også at omfatte tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Den største ændring i selve TETs arbejde er, at hvor tilsynet hidtil har fokuseret på tjenesternes behandling af personoplysninger, så skal et »effektivt og tidssvarende« tilsyn fremover også føre tilsyn med tjenesternes operative opgaver. Det er især at forebygge, efterforske og modvirke terrorisme og spionage.
Tilsynet skal ske gennem såkaldt bagudrettet legalitetskontrol og handler om, hvorvidt PET har overholdt gældende ret, herunder Danmarks internationale forpligtelser og tjenestens egne interne retningslinjer.
Ifølge regeringens oplæg skal der som udgangspunkt ikke kunne iværksættes kontrol af verserende sager og aktiviteter. Hvis der er tale om længerevarende sager, skal tilsynet kunne kontrollere afsluttede dele af forløbet
Kontrollen må heller ikke kompromittere tjenesternes »arbejdsmetoder, kapaciteter eller kilders og civile agenters identitetsoplysninger«.
Mindre kommunikation til offentligheden
TET vakte i august 2020 stor opsigt med først en yderst kritisk pressemeddelelse om FE og siden et interview i Politiken, hvor tilsynets formand, Michael Kistrup, forklarede, at S-regeringens reaktion på pressemeddelelsen – hjemsendelsen af FE-ledelsen – var mere alvorlig, end han havde regnet med. Det var denne pressemeddelelse og regeringens efterfølgende hjemsendelse af FE-ledelsen, som udløste den årelange FE-skandale.
Nu berøres TETs fremtidige udmeldinger i udkastet til den nye aftale, idet regeringen lægger op til, at TETs kommunikation med offentligheden »som det helt klare udgangspunkt sker gennem tilsynets årlige redegørelser om sin virksomhed i relation til PET«.
Danmark har to kontrolorganer med efterretningstjenesterne: TET og så det parlamentariske organ, Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, ofte omtalt som kontroludvalget.
Hvis TET »undtagelsesvist« har behov for at henvende sig til offentligheden, skal tilsynet først orientere justitsministeren og kontroludvalget i så god tid, at udvalget kan indkaldes og drøfte det. På det møde skal justitsministeren og som udgangspunkt også PET-chefen deltage.
Med den nye aftale forsøger man således at undgå, at forløbet fra august 2020 gentager sig.
I udkastet til aftalen lægger regeringen vægt på, at sammensætningen af kontroludvalget i højere grad skal afspejle, at der i de senere år har været flere partier i Folketinget end tidligere.
Derfor skal udvalget udvides med repræsentanter for partier, som ved folketingsårets start har mindst ti mandater. Med den nuværende sammensætning af Folketinget vil det betyde, at man udvider fra fem partier til syv partier.
Regeringen lægger i øvrigt op til, at partiernes repræsentant i kontroludvalget, hvor særlig tavshedspligt gælder, »bør nyde særlig opbakning i folketingsgruppen«. Og at repræsentanten kan være en partileder eller gruppeformand.
Stormfuldt efterår
I slutningen af 2023 indgik regeringspartierne og SF efter et højspændt forløb en aftale om TET og det såkaldte kontroludvalg.
I midten af november var den dengang tilsyneladende samlede opposition i åbent opgør med regeringen, som med et yderst spinkelt flertal var ved at gennemtrumfe en afgrænset og hemmelig undersøgelse af FE-sagen forankret i Justitsministeriet.
Oppositionen fremlagde i den forbindelse med Liberal Alliance, Enhedslisten og De Radikale i front deres eget forslag til et bredere kommissorium forankret i Folketinget.
Med opbakning fra et stort mindretal i granskningsudvalget blev oppositionens kommissorium sendt i Folketingssalen med optræk til en dramatisk afstemning. De såkaldte clearingsaftaler var ophævet i et forsøg på at teste, om regeringens flertal holdt i praksis, når folketingsmedlemmerne hver især skulle trykke på knappen.
Sådan gik det ikke. SF sprang i sidste øjeblik fra forslaget, som partiet selv havde været med til at stille, og indgik i stedet en aftale med regeringspartierne:
SF gik med til at støtte regeringens forslag om en begrænset FE-undersøgelse forankret i Justitsministeriet. Og regeringen gik med til at styrke tilsynet med de hemmelige tjenester samt at lade sagen om Ahmed Samsam blive gransket.
»Samsam har hele tiden været min vigtigste motivation,« sagde Karina Lorentzen Dehnhardt efterfølgende i et interview med Berlingske. Retsordføreren tilføjede, at et styrket tilsyn også længe har stået højt på SFs ønskeliste.