Minkkommissionen har afhørt de centrale vidner. Særligt to personer står lige nu med et forklaringsproblem

Berlingske har gennemgået, hvad sagens hovedpersoner har fortalt Minkkommissionen om kendskabet til mangelfuld lovhjemmel til aflivning. Forklaringerne hænger ganske enkelt ikke sammen, lyder vurderingen. Særligt toppen af ét ministerium står med et stort forklaringsproblem, siger eksperter.

 
Torsdag var det statsminister Mette Frederiksens (S) tur til at blive afhørt til minkkommissionen i Retten på Frederiksberg. Ved retten var demonstranter fra hele landet mødt talstærkt op. Siri Siri Philippa Hollmén Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver dag tæller.

Og hver enkelt dag kan få betydning for udfaldet af Minkkommissionen.

Se bare her, hvordan der på de indre linjer eksempelvis er blevet kæmpet om dagene:

Dengang debatten om manglende lovhjemmel til at aflive alle mink skyllede ind over Danmark i efteråret 2020, blev daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) naturligt konfronteret med, hvornår han blev bekendt med det mangelfulde lovgrundlag til den historiske beslutning. Mogens Jensen endte dengang med at svare »sidst på ugen« over for pressen og offentligheden.

Minkaflivningen blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag den 4. november, og få dage efter brød kritikken løs: Havde regeringen overhovedet sikret sig det fornødne lovgrundlag til at aflive minkene?

Mogens Jensens svar om »sidst på ugen« refererer således rundt regnet til dagene op til eller i weekenden lørdag den 7. november og søndag den 8. november. Ministeren kunne i efteråret 2020 ikke sige præcist hvornår.

I Minkkommissionen, som kulegraver forløbet bag det problematiske lovgrundlag, er det imidlertid kommet frem, at Mogens Jensens svar for mere end et år siden dækker over forskellige anbefalinger og et internt tovtrækkeri i hans daværende ministerium.

Således er det via kommissionens dokumenter og korrespondancer kommet frem, at afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup først lagde op til, at Mogens Jensen skulle svare offentligheden, at han kendte til den manglende lovhjemmel allerede torsdag den 5. november 2020. Den dato fremgik også af ministerens oprindelige presseberedskab. Men ministerens særlige rådgiver, Søren Andersen, foretrak i stedet, at ministeren skulle svare fredag den 6. november 2020, har Minkkommissionens dokumenter vist. I stedet blev det til det mere diffuse »sidst på ugen«.

Den 7. november klokken 18.31

I Minkkommissionen i denne uge dukkede en hidtil ukendt sms op, som pegede på, at Mogens Jensen tidligt kendte til problemet med lovhjemmel.

Men da Mogens Jensen selv blev afhørt i kommissionen midt i november i år, var han stålsat. Godt nok drillede hukommelsen med talrige andre spørgsmål; den tidligere minister havde svært ved at huske flere episoder. Men én ting stod klart.

Mogens Jensen kunne huske, præcis hvornår han blev bekendt med det mangelfulde lovgrundlag, endda på klokkeslæt. Det skete lørdag den 7. november klokken 18.31 – via mail – erindrede Mogens Jensen i kommissionen.

Den 5., 6. eller 7. november? For den helt uindviede kan et par dages forskel fremstå mindre betydende. Men i Minkkommissionen er de centrale novemberdage i 2020 helt afgørende. Datoerne for, hvornår især regeringens ministre kendte til manglende lovhjemmel, kan i yderste fald blive forskellen mellem en lille sag og en større skandale. Eller som juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage, som har fulgt Minkkommissionen nøje, formulerer det:

»Datoerne gør en verden til forskel. For de er forskellen på, om regeringen har handlet ulovligt med forsæt eller ej. Sat på spidsen er det forskellen på, om sagen formentlig toner ud, eller om der er potentiale til en rigsretssag,« siger Frederik Waage.

Minkkommissionen undersøger, hvem der vidste hvad hvornår om lovhjemlen. Kommissionen skal blandt andet belyse, hvordan ministre og centrale embedsmænd reagerede, da de blev bekendt med, at der var problemer med lovhjemmel til aflivning.

Embedsmænd vs. ministre

Torsdag forklarede statsminister Mette Frederiksen sig for kommissionen, og dermed har de formentlig mest betydende ministre og embedsmænd afgivet forklaring. Lidt forenklet tegner der sig et billede af, at flere embedsmænd tidligt i forløbet var fuldt bevidste om, at der var hjemmelsproblemer, mens regeringens ministre og Statsministeriets top i deres forklaringer til kommissionen har lagt vægt på, at de først i weekenden efter budskabet om minkaflivningen onsdag den 4. november 2020 blev klar over hjemmelsproblemet.

Tejs Binderup, afdelingschef i daværende Miljø- og Fødevareministeriet, har oplyst i kommissionen, at han orienterede afdelingschefer i andre ministerier om manglende lovhjemmel før pressemødet 4. november 2020.

Departementschef Henrik Studsgaard fra det tidligere Miljø- og Fødevareministeriet har fortalt kommissionen, at han deltog i et møde om aftenen den 4. november 2020, hvor lovgrundlaget blev diskuteret. Tidligere på dagen havde hans ministerium meddelt Justitsministeriet, at man manglede hjemmel.

Særligt i daværende Miljø- og Fødevareministeriet lader der til at have været udbredt bevidsthed om, at en total aflivning krævede nyt lovgrundlag. Blandt andet havde embedsmænd i notater peget på et behov for ny lovgivning til både en mere lempelig og en mere vidtgående model – en dvalemodel med avlsdyr og en total nedlukning af erhvervet.

Afdelingschef Tejs Binderup fra Miljø- og Fødevareministeriet henviste i kommissionen til, at bilag i mødedokumenterne til et afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020, da regeringen nåede til enighed om aflivning, indeholdt advarsler om hjemmelsproblemer. Ifølge sin vidneforklaring bragte Tejs Binderup også hjemmelsproblematikken op på et møde med afdelingschefer fra andre ministerier den 4. november 2020, før minkaflivningen blev rullet ud.

Ikke »top of mind«

Under afhøringen af departementschefen fra samme ministerium, Henrik Studsgaard, kom det frem, at behovet for ny lovgivning til minkaflivning allerede blev diskuteret i Miljø- og Fødevareministeriet i september 2020. Henrik Studsgaard blev spurgt i kommissionen, hvorfor han ikke advarede regeringstoppen om hjemmelsudfordringer på mødet i koordinationsudvalget den 3. november 2020, men det var dengang ikke »top of mind« hos departementschefen. Den 4. november gjorde hans ministerium ligefrem Justitsministeriet opmærksom på hjemmelsproblematikken, og om aftenen samme dag deltog Henrik Studsgaard i et møde, hvor lovgrundlaget også blev diskuteret.

Daværende fødevareminister Mogens Jensen oplyste i sin afhøring i kommissionen, at han blev orienteret om den manglende lovhjemmel den 7. november 18.31. En af hans egne sms’er peger snarere på den 5. november.

Den 5. november vurderede embedsmænd i Justitsministeriet ligeledes, at man stod med et hjemmelsproblem. Afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen har fortalt kommissionen, at hun personligt overbragte dette budskab til sin departementschef, Johan Legarth, om eftermiddagen den 5. november 2020.

Således embedsmændene. Her vidste man tilsyneladende, nærmest i samme moment som aflivningen blev udrullet, at der var problemer.

På den anden side står så ministrene og embedsværket omkring Statsministeriet.

Et stort videnshul

Departementschef Johan Legarth fra Justitsministeriet, departementschef Barbara Bertelsen fra Statsministeriet og statsminister Mette Frederiksen fastholder alle, at de først vidste besked den 8. november 2020.

»Det er mærkeligt, at der er så stort et videnshul,« konstaterer professor i forfatnings- og forvaltningsret Frederik Waage.

»Det er noget af en afgrund mellem embedsværk og ministre, og det er opsigtsvækkende, at regeringstoppen så længe er holdt helt uden for et afgørende problem,« siger han.

For tidspunktet er langtfra ligegyldigt.

Departementschef Henrik Studsgaard fra det tidligere Miljø- og Fødevareministeriet har fortalt kommissionen, at han deltog i et møde om aftenen den 4. november 2020, hvor lovgrundlaget blev diskuteret. Tidligere på dagen havde hans eget ministerium meddelt Justitsministeriet, at man manglede hjemmel.

Den 7. november 2020 deltog eksempelvis Mogens Jensen i et pressemøde, og den 7. november talte statsminister Mette Frederiksen om formiddagen i telefon med minkavlernes formand, Tage Pedersen. Ifølge regeringens egen redegørelse om forløbet og kommissionens dokumenter var budskabet på begge møder næsten enslydende: Der var ingen vej udenom, aflivningen måtte fortsætte, og den skulle »gå stærkt«.

Ifølge Peter Bjerre Mortensen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, er tidspunktet for opkaldet mellem Mette Frederiksen og minkavlerformand Tage Pedersen derfor særdeles vigtigt.

»Det er naturligvis afgørende, om statsministeren har talt sandt, og om hun var i god tro, da hun kommunikerede til minkavlerne den 7. november. Derfor er det også noget, som kommissionen interesserer sig for,« siger professor Peter Bjerre Mortensen.

Juraprofessor Frederik Waage understreger ligeledes, at regeringens viden på dette tidspunkt kan få stor betydning for Minkkommissionens udfald.

»Hvis man forestiller sig, at ministrene på dette tidspunkt havde kendt til manglende lovhjemmel, ville regeringen stå med et meget stort problem. For så ville de have medvirket til eller foranstaltet en ulovlig handling ved at skynde på minkavlerne,« siger Frederik Waage.

Sms belaster Mogens Jensen

Under afhøringen af Mette Frederiksen torsdag blev der sået yderligere tvivl om Mogens Jensens officielle forklaring. Kommissionen fremlagde en hidtil ukendt sms fra Mogens Jensen til Mette Frederiksen fra den 9. november 2020. I beskeden skrev Mogens Jensen, at han mente, at han blev bekendt med den manglende lovhjemmel allerede torsdag den 5. november 2020. Altså, samme dag som afdelingschef Tejs Binderup oprindeligt anførte, og som fremgik af presseberedskabet.

Johan Legarth, departementschef i Justitsministeriet, har oplyst i kommissionen, at han blev bekendt med den manglende lovhjemmel den 8. november. Hans afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen har imidlertid fortalt i kommissionen, at hun oplyste Legarth om hjemmelsproblematikken allerede den 5. november 2020.

Antager man, at de centrale vidner faktisk har talt sandt over for kommissionen – altså at ministrene først sent fik besked om hjemmelsproblemet – vurderer Frederik Waage, at navnlig rådgivningen fra Fødevareministeriets top er problematisk.

Juraprofessoren hæfter sig især ved to episoder.

De nuværende forklaringer fra embedsmænd og minister i det tidligere Miljø- og Fødevareministeriet indebærer for det første, at der gik mindst tre-fire døgn, fra en afdelingschef og en departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet vidste, at der var hjemmelsproblemer, til deres minister fik besked.

Departementschefs passivitet giver ikke mening

»Man ved, at man skal i gang med et lovforslag og arbejder på det i flere dage, og man ved, at ministeren måske skal have fat i sine støttepartier. Og der er slet ingen kommunikation. Det lyder ikke sandsynligt,« siger Frederik Waage.

For det andet var det ifølge sagens oplysninger departementschef Henrik Studsgaard, som tog initiativ til et telefonmøde mellem Mette Frederiksen og minkavlerformand Tage Pedersen den 7. november 2020. Det skete via Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Men altså uden at oplyse til nogen af de tre, at der var tale om en ulovlig handling.

Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, har til kommissionen oplyst, at hun blev bekendt med manglende lovhjemmel den 8. november 2020 om aftenen.

»At man trækker statsministeren ind i sagen for at redde en aflivningsaktion, som man ved er ulovlig – det fremstår som noget af det mest belastende i denne sag,« konstaterer Frederik Waage.

Fredag den 6. november 2020 sendte Fødevarestyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet også et brev til landets minkavlere, hvor de blev opfordret til i al hast at aflive minkene. Også minkfarme uden for de smittede zoner skulle »begynde på aflivning og pelsning af besætning hurtigst muligt.« Få dage senere, efter at debatten om manglende lovhjemmel buldrede, præciserede Fødevarestyrelsen, at der uden for de såkaldte sikkerhedszoner blot var tale om en »opfordring«.

Ifølge Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er det ret tydeligt, at datoerne for kendskab til den ulovlige aktion ikke hænger sammen. Sten Bønsing vurderer imidlertid, at det er tidligere minister Mogens Jensen, der står med det største forklaringsproblem:

Statsminister Mette Frederiksen har i kommissionen oplyst, at hun blev oplyst om den manglende lovhjemmel om aftenen den 8. november 2020.

»I mine øjne er det største problem, at der er embedsmænd, der beder minkavlerne om at fortsætte aflivningerne, mens der sidder folk i Miljø- og Fødevareministeriet og skriver et hastelovforslag sammen. Det er ressortministerens ansvar,« siger Sten Bønsing.

Derudover er det naturligvis bemærkelsesværdigt, at en afdelingschef og en departementschef i netop Justitsministeriet ikke kan blive enige om, hvorvidt de har talt om noget så juridisk og fundamentalt som lovhjemmel til en enestående handling.

Sag toner muligvis ud

Juraprofessor Frederik Waage tilføjer, at det med de fremlagte oplysninger i kommissionen fortsat er et åbent spørgsmål, hvor et eventuelt ansvar bliver placeret. Holder ministrene fast i deres forklaring, og bliver det aldrig dokumenteret, at de vidste besked, kan Minkkommissionen meget vel tone ud, vurderer Frederik Waage.

»Så vil det nærmere komme til at handle om, hvorvidt regeringen har udvist uagtsomhed eller grov uagtsomhed,« siger Frederik Waage.

Per Okkels, daværende departementschef i Sundhedsministeriet, blev bekendt med manglende lovhjemmel den 8. eller 9. november 2020, har han fortalt kommissionen.

Minkkommissionen indledte sit arbejde i april 2021. 58 vidner er afhørt, en række mangler, og mindst en håndfuld af hovedpersonerne står til at blive genafhørt. Minkkommissionen ventes at færdiggøre arbejdet i foråret 2022.

Fødevareministeriet oplyser til Berlingske, at det af »principielle årsager« ikke udtaler sig om forhold, der er omfattet af Minkkommissionens arbejde. Statsministeriet ønsker af samme årsager ikke at udtale sig til artiklen.

 

Læs Berlingskes gennemgang af det faglige grundlag for at aflive mink her