Minister har kendt til nu fyret flyvelæges tvivlsomme dobbeltrolle siden 2017

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har siden 2017 været vidende om, at en ansvarlig læge i Trafikstyrelsen havde en dobbeltrolle, som flere satte spørgsmålstegn ved. Lægen blev i april i år fyret og politianmeldt. Ministeren henviser til, at Kammeradvokaten godkendte lægens rolle.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har siden 2017 været opmærksom på kritik af en ansvarlig styrelseslæges dobbeltrolle. Mads Claus Rasmussen

En ansvarlig læge i Trafikstyrelsen blev i april fyret og politianmeldt, mens hendes private lægeklinik blev lukket.

Det skete på baggrund af en række problematiske anklager om inhabilitet, embedsmisbrug og fusk på egen klinik, som Berlingske de seneste måneder har beskrevet.