Det var svært at opdage, at en ansvarlig læge i Trafikstyrelsen angiveligt begik embedsmisbrug og svindel på egen klinik. Også selv om det var nødvendigt at få Kammeradvokaten til at vurdere hendes rolle fire gange, mens både læger og organisationer advarede om hendes habilitetsproblemer.
Sådan lyder det fra vicedirektør i styrelsen Kåre Clemmesen. Meldingen kommer, efter at Berlingske de seneste uger har afsløret en række problematiske forhold vedrørende den læge i styrelsen, der havde ansvaret for at føre kontrol med piloters helbredsundersøgelser. Lægen – med initialerne SJ – er nu bortvist og politianmeldt, mens hendes klinik er lukket.