Midt i en krisetid: Radikale i kampvalg om spidskandidatur i København

Der skal være kampvalg om, hvem der skal være den radikale spidskandidat i København til kommunalvalget i 2021.

Der skal være kampvalg om, hvem der skal være Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget i 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Radikale står i en af de største politiske kriser i nyere tid. En krise, der ifølge flere kommentatorer bringer minder frem om »det konservative blodbad« i 90erne.

Men politik, det skal der føres alligevel. Således har gruppeformand for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation Mette Annelie Rasmussen fredag eftermiddag meldt sig som potentiel spidskandidat for de Radikale i hovedstaden til kommunalvalget i 2021.

Den nuværende socialborgmester Mia Nyegaard (R) skal således kæmpe for at forblive i toppen af listen.

Mia Nyegaard siger, at hun ikke er overrasket over, at Mette Annelie Rasmussen stiller op. Men da partiet netop nu er i krise og skal holde krisemøde på søndag om håndteringen af de sexismesager, der er kommet frem, undrer hun sig lidt:

»Jeg er i hvert fald overrasket over timingen. Men hun har jo alt ret til at stille op. Vi vil to forskellige linjer, og så må vi jo tage et valg. Jeg selv står for en linje baseret på det radikale DNA, der handler om at tage ansvar. Hvor det grønne selvfølgelig er vigtigt, men jeg vil også gerne kunne prioritere kernevelfærden og socialområdet, hvor jeg jo også er borgmester,« siger socialborgmesteren til Berlingske.

»Men hun har jo alt ret til at stille op. Vi vil to forskellige linjer, og så må vi jo tage et valg,« siger socialborgmester Mia Nyegaard (R). (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det har endnu ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Mette Annelie Rasmussen. Men på Facebook skriver hun fredag aften, at hun ønsker en ny grønnere linje:

»Vi skal sætte klimahandling bag det grønne håb, som vi skabte ved Folketingsvalget sidste år. Vi har lovet københavnerne at vores by skal være CO2-neutrale i 2025, men forsætter vi som hidtil hvor Socialdemokraterne svinger hockeystaven, så når vi det ikke. Og det skal vi. Det kræver en ny grøn retning, hvor vi tør trække København og Socialdemokratiet i en grønnere retning. Vi skal skabe et reelt grønt flertal på Københavns Rådhus. Ikke mere klimanøleri og hockeystav. Grøn betyder nu,« skriver hun.

Det fulde opslag kan læses herunder.

Kære medlemmer, kære venner Jeg opstiller som spidskandidat. Vi går meget igennem lige nu og derfor er det måske...

Slået op af Mette Annelie RasmussenFredag den 16. oktober 2020

Mia Nyegaards Facebook-opslag, hvor hun også melder sig som spidskandidat, bærer præg af en lidt mere forskelligartet dagsorden.

»Sidste års budget var et godt radikalt budget, hvor vi virkelig fik markeret os på det grønne og børnene. Og på det netop færdigforhandlede budget for 2021, opnåede vi gode resultater på både minimumsnormeringer og socialområdet og på det grønne. Vi var det eneste parti, der foreslog en reel undersøgelse af mulighederne for nedgravning af trafikken under H.C. Andersens Boulevard. Dermed fik vi endelig mulighed for at få undersøgt et over fire år gammelt radikalt forslag. I det hele taget vi har over de sidste tre år hentet gode Radikale budgetter hjem, som har været fulde af partiets mærkesager: klima, børn, unge, social, kultur, erhverv og LGBT+,« skriver hun på Facebook.

RADIKALE VENSTRE TAGER ANSVAR Kære medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre Jeg vil et København i både grøn og social...

Slået op af Mia NyegaardFredag den 16. oktober 2020

Både Mia Nyegaard og Mette Annelie Rasmussen udtrykte i onsdags deres støtte til Sofie Carsten Nielsen.

Og Mia Nyegaard bakker fortsat op om sin leder inden krisemødet på søndag:

»Jeg har i lang tid stået bag Sofie Carsten Nielsens linje, og jeg bakker fortsat op om hende. Men jeg respekterer, at folketingsgruppen konstituterer sig selv. Sådan er det i det Radikale Venstre,« siger hun fredag aften.