Forfatter til bog om konservativt opgør: Situationen i de Radikale vækker minder om 23 år gammel sag

Krisen i Radikale Venstre er »det perfekte drama« om løgn, druk og magtspil. Begivenhederne vækker minder om et historisk blodbad hos Det Konservative Folkeparti, mener Mikkel Faurholdt, der er forfatter til en bog om Det Konservative Folkeparti.

 
Uro, splittelse og uenigheder hærger lige nu i Radikale Venstre. Få hele overblikket over sagen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

Hvis de seneste dages begivenheder i Radikale Venstre var en film, ville det næppe være en kedelig en af slagsen.

Set med radikale øjne er der dog selvsagt tale om en »rædselsfuld proces«, som Mikkel Faurholdt udtrykker det:

»For alle andre end de Radikale selv taler vi om det perfekte drama med alt det, man kan ønske sig: et miks af politisk kamp, magtspil, druk, løgn og sex.«

Mikkel Faurholdt er – ud over at være indehaver af eget kommunikationsbureau – forfatter til bogen om Det Konservative Folkeparti »Det konservative blodbad« om perioden 1993 til 2000. Et parti, der heller ikke kan sige sig fri for at have gennemlevet store kriser med dramatiske lederskift.

Nogle iagttagere har muligvis betragtet udviklingen hos de Radikale som ganske speciel i en historisk kontekst, men Mikkel Faurholdt drager ikke desto mindre paralleller til fortiden. Han hæfter sig ved, at partiets nye leder, Sofie Carsten Nielsen, er blevet beskyldt for at dække over sit kendskab til krænkelsessager.

»Det svækker den nye radikale leders udgangspunkt og position, at hun bliver mistænkt for at have løjet sig til magten. Det samme ramte Per Stig Møller, da han i 1997 overtog det konservative parti efter Hans Engells spirituskørsel. At Møller havde en 30 år gammel dom for noget tilsvarende, var ikke hovedproblemet. Problemet var, at Møller løj om sagen, da en journalist konfronterede ham med rygtet,« skriver Mikkel Faurholdt i en e-mail til Berlingske.

Per Stig Møllers dom for spirituskørsel fra 1967 blev i øvrigt takseret til 30 dages hæfte. Også vælgerne havde en dom at fælde. Vælgertilslutningen faldt, og Per Stig Møller var nær ved at miste sit eget kredsmandat.

Mikkel Faurholdts bog handler netop om spritsagerne, baglandets frustrationer, ledelsesmetoder og det store valgnederlag i 1998.

»Per Stig Møllers venner i partiet havde besluttet sig for at dække over sandheden for at sikre, at hans fløj kunne overtage magten. Det blev Per Stig Møllers banesår og en stor del af forklaringen på den borgerkrig og blodbad, der fulgte. De Konservative mistede 40 procent af vælgerne ved valget i 1998, og kort efter var han fortid som partileder. Nedturen startede med, at han kom skidt fra start,« skriver Mikkel Faurholdt.

Mikkel Faurholdt, indehaver af kommunikationsbureau og forfatter

»Hvis angrebene fortsætter, bliver Sofie Carsten Nielsen nødt til at hugge hovedet af de interne modstandere. Simpelthen finde en måde, hvorpå hun kan eliminere den interne opposition. Det vil hun slippe godt fra.«


Et relæ, der slår fra

Faurholdt minder om det gamle citat af Richard Nixon – den amerikanske præsident, der blev fældet af Watergate-skandalen. Det handler ikke om substansen, men om løgnen: »It's the lie that gets you.«

»Det kan sagtens være, at den nye radikale leder ikke formelt har løjet om store eller små begivenheder, men det ser mildest talt rodet ud. Og hvis omgivelserne i og uden for partiet har den opfattelse, at lederen har løjet eller fortiet sig til magten, så bliver knivene slebet. Det er i hvert fald endnu ikke lykkedes for partitoppen at mane tvivl og kritik i jorden,« skriver han.

Mikkel Faurholdt mener, at borgerkrigen i Det Konservative Folkeparti dengang var så brutal, at de Radikale skal stramme sig an, hvis de vil helt op på dén klinge.

Faurholdt vurderer dog, at partiet har et »relæ«, der slår fra, inden det går så galt, og tilføjer, at det dengang var var hele partiorganisationen i Det Konservative Folkeparti, der stod splittet, og ikke kun folketingsgruppen.

»Det, der gjorde den konservative fløjkrig særligt ondskabsfuld, var den anonyme krigsførelse, hvor undergravningen af de forskellige ledere var sat i system. Der blev lækket fra alle interne møder, motiver blev beklikket, og der var uro og ondskab over hele linjen. Begge fløje bekæmpede hinanden med midler, som end ikke politiske modstandere udsætter hinanden for,« skriver Mikkel Faurholdt.

Spørgsmålet er nu, hvad ledelsen i Radikale Venstre kan gøre for at løse problemerne. I modsætning til eksempelvis Dansk Folkeparti har de Radikale ingen eksklusionsparagraf i partiets vedtægter.

»Jeg ved godt, at de Radikale ikke har en eksklusionsparagraf til at løse problemer med. Men hvis angrebene fortsætter, bliver Sofie Carsten Nielsen nødt til at hugge hovedet af de interne modstandere. Simpelthen finde en måde, hvorpå hun kan eliminere den interne opposition. Det vil hun slippe godt fra, fordi det er partihoppere, der udgør den mest aggressive del af mindretallet,« skriver Mikkel Faurholdt.

Som han ser det, besidder partihopperne ikke det radikale DNA, og de kan derfor bedre undværes i den radikale selvforståelse.

Senest har Ida Auken, der har en fortid i Socialistisk Folkeparti, kritiseret Sofie Carsten Nielsen for at dække over, at hun kendte til en anden af Morten Østergaards krænkelsessager, selv om hun påstod det modsatte. Det har Sofie Carsten Nielsen afvist.