Det var en stor beslutning, da Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen traf beslutningen om at gå i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.
Den høstede meget kritik, men gav også Venstre reel indflydelse på Danmarks retning.
Et lignende betydningsfuldt valg står økonomiminister Jakob Ellemann-Ellemann og hans parti overfor, når regeringen inden længe skal indføre en CO₂-afgift på landbruget.
Det skriver Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, i en leder i Weekendavisen.
Jakob Ellemann har slået fast, at der kommer en CO₂-afgift på det landbrug, der siden partiets stiftelse har udgjort kernen af Venstres sjæl og selvforståelse, men det er endnu ikke besluttet, om en sådan afgift skal pålægges selve produktionen, altså landmanden, eller om den skal pålægges forbrugeren, således at danskproducerede fødevarer bliver dyrere.
Både Ellemann og andre fra Venstre har offentligt sagt, at partiet mener, at en CO₂-afgift på landbruget skal placeres ude hos forbrugeren, i køledisken, som de siger, fordi det ellers bare vil resultere i, at danske landbrugsprodukter vil blive dyrere, mens importerede fødevarer vil koste det samme som tidligere – i hvert fald indtil der eksempelvis måtte komme en fælleseuropæisk løsning.
Martin Krasnik skriver dog, at samtlige eksperter advarer mod netop dette, fordi det er et upræcist instrument, der ikke vil give landmænd reelle incitamenter til at omlægge deres produktion til grønnere metoder.
Og det er i valget mellem disse to versioner af en CO₂-afgift, Venstre kommer i knibe, skriver Krasnik.
»Vil partiet gøre som altid og beskytte det erhverv, der samlet set skader mere, end det gavner? Eller tage ansvar og skabe reel forandring? Her står Venstre ved det ideologiske markskel, yderst på de fædrene jorde,« skriver Martin Krasnik.
For placerer man afgiften ude hos landmændene, vil det uvægerligt gøre alvorligt ondt på landbruget.
Til gengæld, mener Krasnik, vil det vise vælgerne, at Venstre tør tage svære beslutninger, der driver Danmark fremad.
