68.000 boligejere har fået en boligvurdering, der slår fast, at deres grund alene er højere end den samlede ejendomsværdi.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har anerkendt, at der kan være deciderede fejl i nogle af de vurderinger, men han holder over for Berlingske fast i, at udgangspunktet for ejendomsvurderingerne er, at boligejere skal beskattes af den fulde mulige udnyttelse af deres grund.
»Der er ikke noget nyt i det. Det er bare lang tid siden, vi har haft en vurdering. Grundværdien fastsættes med udgangspunkt i det plangrundlag, der er for ejendommen, og det vil sige den bedste måde at udnytte grunden på,« siger Jeppe Bruus.
Og til Børsen forklarer han, at hvis man for eksempel ejer en grund med ét hus på, hvor grunden må deles op i to, så skal man beskattes af muligheden for at dele grunden op i to og sælge dem.
Og selvom den logik ifølge skatteministeren ikke er nogen ny opfindelse, men står sort på hvidt i boligskatteforliget fra 2016, er Liberal Alliance, der er med i det forlig, ret undrende over for den fulde konsekvens af princippet.
Det siger partiets skatteordfører Steffen Frølund til Børsen.
Han mener ikke, at princippet om, at det er grundens fulde, teoretiske udnyttelsespotentiale, der skal beskattes, har været taget så bogstaveligt i den hidtidige boligbeskatning.
Og han er heller ikke »helt sikker« på, at han mener, at det er fair, siger han.
»Jeg forstår det i hvert fald sådan, at man ikke har tænkt det her med, at maksimal udnyttelse også kunne være et kæmpestort byggeprojekt, som markedet nok slet ikke har tænkt sig at udføre. Det kan jo godt være, at du i princippet kunne bygge Taj Mahal på en grund i Nuuk. Men retten til den værdi er der jo ikke meget ved at have, når ingen nogensinde har tænkt sig at gøre det,« siger Steffen Frølund til Børsen.
Foruden Liberal Alliance er SVM-partierne, De Radikale, Dansk Folkeparti og De Konservative med i boligskatteforliget.
Dansk Folkeparti har også udtalt sig kritisk om boligvurderingerne.