En enkelt dommer skal 3. maj tage den vigtigste beslutning i vedkommendes karriere.
Dommeren skal nemlig beslutte, om anklageren får medhold i ønsket om at lukke dørene til en af den nyere danmarkshistories mest opsigtsvækkende retssager. Nærmere bestemt sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der er anklaget for landsskadelig virksomhed.
Det skriver chefredaktør på Weekendavisen Martin Krasnik i en leder.
Her understreger han, hvorfor svaret i hans øjne er et stort og rungende nej, hvis man spørger, om Hjorts handlinger retfærdiggør en lukket retssag, hvilket ifølge Krasnik er et enormt brud på retsstatens mest grundlæggende principper.
Claus Hjort er tiltalt for at røbe statshemmeligheder efter paragraf 109. Selv har han udtalt, at sagen handler om, at han skulle have talt over sig i interview i medierne. I en række interview har han omtalt et kabelsamarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og USA.
Blandt andet kritiserede han hjemsendelsen af ledelsen af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som siden viste sig at være grundløs. Hjort mente nemlig, at hjemsendelsen skadede efterretningstjenesternes arbejde.
Og heri består sagens absurditet, må man forstå på Martin Krasnik.
Begrundelsen for de lukkede døre til retssagen er nemlig et hensyn til FE, der pludselig nu vejer tungere end alt andet – også Claus Hjort Frederiksens retssikkerhed.
»Hjorts motiv var at beskytte FE mod en politisk overreaktion. Konsekvensen for ham: et hemmeligt anklageskrift og en lukket retssag,« skriver Martin Krasnik og understreger, hvor skelsættende det vil være:
»Forsvaret vil være meget hæmmet, fordi man skal respektere, at sagen er lukket, ligesom anklagemyndigheden kan forsøge at begrænse forsvarets spørgsmål til vidner, der måtte risikere at afsløre mørklagte detaljer.«
Nej til nævninge
Fredag i sidste uge fik Claus Hjort Frederiksen desuden nej af Københavns Byret til et nævningeting i straffesagen.
Det betyder, at der lægges op til en domsmandssag, som består af én juridisk dommer og to domsmænd.
En nævningesag havde i byretten udvidet nævningetinget til tre juridiske dommere og seks domsmænd.
»En dom afsagt af flere dommere har en større autoritet. Den vil også stå stærkere, hvis vi vinder sagen i første instans, ligesom dommernes uafhængighed vil stå stærkere,« forklarede Claus Hjorts advokat, René Offersen, til Berlingske.
Derfor har Claus Hjort Frederiksen allerede bedt Østre Landsret om at genvurdere spørgsmålet.
Her kan du få svar på otte af de mest centrale spørgsmål i sagen om Claus Hjort Frederiksen.
