75-årige Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for i fem særskilte tilfælde at have overtrådt straffelovens alvorlige paragraf 109, stk. 1, som på papiret har en strafferamme på op til 12 års fængsel.
Det fremgår af det heftigt overstregede anklageskrift mod Claus Hjort Frederiksen, som anklagemyndigheden fredag har frigivet til pressen.
Få nye detaljer kommer dog frem:
Hver af de fem punkter i anklagen mod Claus Hjort Frederiksen handler om, at den tidligere forsvarsminister er kommet med udtalelser, hvorved han har »røbet eller videregivet meddelelser om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed og rettigheder i forhold til fremmede stater beror«.
I alt bliver der i anklageskriftet 29 gange henvist til udsagn, som ifølge anklagemyndigheden er i strid med loven.
Tidligere er det kommet frem, at anklagemyndigheden lægger op til en såkaldt domsmandssag og dermed maksimalt fire års fængsel – altså markant kortere end bestemmelsens maksimale strafferamme.
Anklagemyndigheden lægger desuden vægt på, at Claus Hjort Frederiksen »som tidligere forsvarsminister og medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne« har »særlig indsigt« i de oplysninger, som han er tiltalt for at viderebringe. Og at Hjort Frederiksen har gjort det, »uagtet at oplysningerne var klassificerede som hemmelige, og hemmeligholdelsen har afgørende betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes evne til at varetage sine opgaver vedrørende Danmarks sikkerhed.«
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne betegnes i folkemunde også som Folketingets kontroludvalg. Hjort Frederiksen havde fast plads i udvalget 2019 til 2020.
At anklagemyndigheden gentagne gange i anklageskriftet betoner, at de aktuelle oplysninger er tilgået Hjort Frederiksen som minister og medlem af det særlige udvalg, flugter med, at de kan omhandle det dansk-amerikanske kabelsamarbejde, som en række medier har afdækket.
Hjort vil have alt frem
Statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg understregede 21. februar 2023 i en pressemeddelelse, at læk af højt klassificerede oplysninger skader efterretningstjenesterne. Og at straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen bør føres bag lukkede døre for ikke at gøre skaden større.
Omvendt insisterer Claus Hjort Frederiksen og hans forsvarer, advokat Réne Offersen på, at offentligheden får størst muligt indsigt i, præcis hvordan Hjort ifølge anklagemyndigheden gør sig skyldig i landsskadelig virksomhed.
Anklageskriftet specificerer ikke, hvad Hjort skulle have røbet, men i foråret 2022 lavede Berlingske en større gennemgang af sagen mod Claus Hjort Frederiksen. Den viste, at han alene var sigtet for offentlige medieoptrædener, ligesom man kunne diskutere, om Hjort Frederiksens mest kontroversielle udtalelser om det dansk-amerikanske kabelsamarbejde overhovedet var nye.
I maj 2022 forsøgte anklagemyndigheden og daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) også at tiltale Claus Hjort Frederiksen, men blev dengang bremset af et folketingsflertal. Siden har Hjort Frederiksen forladt Christiansborg og har således med al sandsynlighed mistet sin parlamentariske immunitet.

109-sagerne
Claus Hjort Frederiksen er ikke den eneste, som er blevet tiltalt for at røbe statshemmeligheder efter paragraf 109.
Det samme er den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, der ligesom yderligere tre efterretningsfolk blev anholdt 8. december 2021.
De øvrige tre efterretningsfolk blev også sigtet efter paragraf 109, men to af sagerne er siden faldet til jorden; i den ene viste mistanken sig åbenlys grundløs, mens en anden faldt på, at der ikke forelå beviser for påstanden.
Den tredje sag mod en tidligere PET-ansat er nedjusteret til en markant mildere paragraf om embedsmænds tavshedspligt, straffelovens paragraf 152.
Claus Hjort Frederiksen nægter sig skyldig. Sagen skal afgøres af Københavns Byret, der behandler sagen over 12 retsmøder i november og december. Spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal føres for åbne døre, skal byretten 3. maj tage stilling til.
Læs mere:
Få overblik over Berlingskes dækning af FE-sagen her.