LA-ordfører efter kritik af kvindesyn: »Vi har givet nogle skæve signaler«
Liberal Alliance er ikke et »kvindefjendsk parti«, understreger partiets politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, efter intern kritik af valgkampen fra ungdomspartiet.

Liberal Alliance er ikke et »kvindefjendsk parti«, understreger partiets politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, efter intern kritik af valgkampen fra ungdomspartiet.

»Vi har ikke et kvindeproblem i Liberal Alliance. Men jeg synes da, det er dejligt at høre, at der er liv og gejst i vores ungdom.«
Sådan lyder det fra politisk ordfører fra Liberal Alliance Sólbjørg Jakobsen, efter at udviklingsformanden i partiets ungdomsparti tirsdag skrev i et indlæg i Berlingske, at hun var »pinligt berørt over at være kvinde i Liberal Alliance« efter den valgkamp, partiet havde ført.