Klik på kortet: Så mange er på offentlig forsørgelse i din kommune

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) føler sig »enormt skræmt« af, hvor mange danskere, der står uden for arbejdsmarkedet. Dyk ned i tallene for, hvor mange der er på offentlig ydelse i hver enkelt kommune.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil sikre milliarder af kroner til statskassen ved at få 18.000 flere kontanthjælpsmodtagere i job de næste tre år.

Det fortalte han til Berlingske tirsdag.

Torsdag uddybede beskæftigelsesministeren, at han er blevet »enormt skræmt« af at dykke ned i talmaterialet for, hvor mange der egentlig står uden for arbejdsmarkedet i Danmark.

Troels Lund Poulsen peger særligt på faren for parallelsamfund og anser kommunernes indsats med at få folk ført væk fra passiv forsørgelse og over i job for at være af svingende karakter.

Men hvor mange er rent faktisk på offentlig forsørgelse i hver enkelt kommune?

Antallet er faldet de senere år, og vi har trukket friske tal fra 2016 hos jobindsats.dk og Danmarks Statistik, som viser, at cirka 710.000 danskere sidste år var på offentlig forsørgelse.

På kortet kan du se, hvor stor en andel antallet af fuldtidspersoner på offentlig ydelse udgør af hver enkelt kommunes samlede antal 16-64-årige.

(Har du problemer med at se kortet, kan du se det i fuldskærm ved at klikke her)

Farverne på kortet angiver følgende:
Meget rød = en andel over 28 pct.
Rød = en andel mellem 23 og 28 pct.
Grøn = en andel mellem 17 og 22 pct.
Meget grøn = en andel mellem 10 og 16 pct.

De offentlige ydelser dækker over:
A-dagpenge, Kontantydelse, Arbejdsmarkedsydelse, Særlig uddannelsesydelse, Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Revalidering, Forrevalidering, Integrationsydelse, Sygedagpenge, Jobafklaringsforløb, Ressourceforløb, Ledighedsydelse, Fleksjob, Førtidspension og Efterløn

Danmarks Statistik har netop i dag udgivet deres opgørelse over danskere på offentlig forsørgelse. De opgør tallene på en lidt anderledes måde end jobindsats.dk og når derfor op på et lidt højere tal. Deres statistik kan du se her.