Christiansborg er præget af en problematisk lukkethedskultur.
Det er ikke kun et budskab, som Theresa Scavenius, partistifter af Grønne Demokrater og løsgænger i Folketinget, har på hjerte.
Hun talte i sidste uge i forbindelse med nyheden om partiet om den nuværende politiske kultur og om en kultur, som er hemmelig og lukket for danskerne, men også for en del politikere. En praksis, som ifølge Scavenius »kvæler den politiske samtale og lovbehandlingen«.
Nu får hun opbakning fra en politiker fra et regeringsparti; Karin Liltorp fra Moderaterne.
Liltorp har selv henvendt til Berlingske, fordi hun gerne vil gøre opmærksom på problemet.
Hvad er det, du kan genkende?
»Jeg kan godt genkende det med lukketheden, og at vi slet ikke bruger tid internt mellem partierne til at diskutere oplæg. Når regeringen for eksempel kommer med et forslag, kan man som regel få lov til at putte ristede løg på, men vi kan ikke få lov at ønske os en anden ret.«
Dette er blot ét billede på den kultur, som hun ikke tøver med at betegne som et »demokratisk problem«.
»Jeg blander mig i debatten, fordi jeg helt overordnet er bekymret for demokratiet,« siger Karin Liltorp.
Karin Liltorp gjorde sig bemærket, da hun i offentligheden sagde, at hun var imod koranloven. Alligevel endte hun med at stemme for sammen med sit parti. Hun er således ikke enig med Scavenius i alt. Der er behov for partidisciplin for at undgå kaos og af hensyn til vælgerne. Hun synes heller ikke, at Christiansborg er helt så slem, som Scavenius får det til at lyde.
Men hun er enig i, at der er alvorlige problemer.
Problemet handler ikke mindst om, at processen om arbejdet, som fører frem til nye love, er for lukket, og at andre partier uden for regeringen inddrages for sent i processen. Inddragelsen sker på et tidspunkt, hvor forslaget er stort set færdigt, lyder det.
»Jeg synes, at vi går glip af meget viden og mange input, fordi det køres så centraliseret i nogle tilfælde. Jeg tror, at lovgivningen ville blive bedre, hvis processen var mere åben, og vi havde mulighed for at komme med input inden det færdige oplæg.«
Det handler om at bruge politiske forskelligheder til at komme frem til det bedste resultat.
»Hvis inddragelsen var sket tidligere, kunne det være, at man var blevet enige om at lave sushi og ikke en hotdog, og at mange flere ville have været glade.«
Overrasket over måden at arbejde på
Som medlem af et regeringsparti anser hun sig selv som privilegeret. Eksempelvis har hun adgang til at diskutere ting med embedsmænd, fortæller hun.
»Lukketheden er endnu værre for politikere i oppositionen. De har jo ikke den mulighed. Jeg ville være endnu mere frustreret, hvis jeg sad i oppositionen.«
Karin Liltorp, som blev valgt ind i Folketinget i 2022, har en ph.d. i kemi og har arbejdet som konsulent i medicinalindustrien. Hun har været vant til, at tingene diskuteres grundigt, før man bliver enige om at sætte en retning, siger hun.
»Det har overrasket mig, at man arbejder anderledes på Christiansborg.«
Konkret peger hun på, at udvalgsmøder burde være et sted, hvor politikerne dykkede dybt ned i substansen.
»Men sådan fungerer det ikke i praksis. Der er nogle faste punkter. Politikerne ved godt, at møderne ikke går ned i substansen, og at der ikke kommer gang i diskussionen, og det er nok derfor, at nogle sidder og kigger ned i deres mobiltelefon, og jeg kan godt forstå dem. Jeg dropper selv ofte at komme til udvalgsmøderne, og det er jo ganske forfærdeligt, for de burde være centrale for arbejdet,« siger Karin Liltorp.
Den lukkede »forligskredskultur«, som Theresa Scavenius har talt om, hvor partier uden for forliget ikke er med i hulen, kan Karin Liltorp også genkende.
»Men det værste er den manglende tid til at debattere på møderne. Uden at afsløre for meget, så handler det om, at hvert parti kan komme med to hovedpointer. Det er ikke sådan, at man taler grundigt om tingene, som nogle af de her forlig ellers virkelig fortjener.«
Liltorp siger, at hun forsøger at sætte sig grundigt ind i tingene ved eksempelvis at tale med de grupper, som lovforslagene får konsekvenser for.
»Men jeg oplever ikke, at den viden bliver brugt. Jeg får ikke lejlighed til at uddybe den viden, jeg har om området. Og det gælder også de andre ordførere, som tit har en stor viden inden for de relevante områder.«
Efter hendes vurdering er tilstanden blevet forværret som følge af medier, der udkommer 24 timer i døgnet og sociale medier. Kampen om de sociale medier har hun meldt sig ud af, for hun »gider ikke at bruge tid på at blive kendt«.
»Det er blevet vigtigere at blive set og hørt end at få arbejdet tingene ordentligt igennem.«
»Tigget, bedt og ligget på grædende knæ«
Når det kommer til lukketheden, understreger hun, at nogle ministre er gode til at inddrage andre partier som eksempelvis beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Trods Liltorps baggrund i medicinalindustrien banker hendes politiske hjerte primært for det sociale område, og hun er medlem af blandt andet Socialudvalget.
Hvis du skal være mere konkret, hvad eller hvem er det så, kritikken handler om?
»En hjertesag for mig er socialområdet og ordentlige rammer for sociale frivillige foreninger, og her har jeg tigget, bedt og ligget på mine knæ for at komme lidt ind i maskinrummet hos ministeren for at høre, hvad der bliver arbejdet med på området.«
Interviewet er gennemført, før det kom frem, at Pernille Rosenkrantz-Theil stoppede som social- og boligminister og trådte ud af regeringen. Liltorp har været utilfreds med Pernille Rosenkrantz-Theil (S), og hun fortæller, at hun har sendt en stribe mail, hvor hun har bedt om et møde eller bedt om status, men hun oplever at blive fejet væk, siger hun.
»Beskeden er bare, at der bliver arbejdet med det, og når det er færdigt, kan du få lov til at se det. Men de har arbejdet med det i halvandet år, uden at jeg aner, hvad der sker. Ved siden af har jeg brugt oceaner af tid på at tale med frivilligbranchen og foreslå nye modeller, men jeg ved ikke, om min viden bliver brugt. Så jeg synes ikke, at vi udnytter hinanden godt nok.«
»Det er altså en speciel måde at samarbejde på at køre det så egenrådigt. Det er meget frustrerende,« siger Karin Liltorp.
Tidligere social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke nogen kommentarer til kritikken, oplyser ministeriet.
Dårligere love
Alle problemerne – lukketheden, den manglende tid og den manglende detaljerede debat – hvilke konsekvenser har det?
»Det betyder i mine øjne, at de vedtagne love bliver dårligere, end de kunne have været blevet.«
Har du et konkret eksempel på en lov, som du tror, kunne have været blevet bedre?
»Et ældre eksempel er loven om aktiv beskæftigelse og jobcentrene. Et grelt eksempel, hvor tingene er gået fuldstændig galt. Det kunne i mine øjne have været undgået, hvis man havde sat sig mere grundigt ind i problemstillingerne.«
Desuden er hun bekymret over nogle af de love, som er på vej gennem systemet. Det gælder et lovforslag om arbejdspligt, som ifølge Liltorp dybest set er et forsøg på at få flere ikkevestlige kvinder i arbejde, og som skal gælde fra 1. januar 2025. Hun siger, at hun står på mål for lovforslaget og fuldt ud forstår intentionerne, men frygter, at loven ikke vil virke efter hensigten, og at kvinderne ikke kommer i arbejde, men for eksempel sygemelder sig i stedet.
»Aktiveringen skal bestå af nyttejob, og de må således ikke stjæle jobbet fra andre. Men man har i lovgivningsarbejdet ikke gjort sig helt klart, hvad nyttejob kan omfatte, og derfor kan der komme problemer under implementeringen. Så jeg frygter, at loven kan blive et flop, og at det går ud over kvinderne,« siger Karin Liltorp.
Hvad vil du gøre for at forsøge at løse problemerne?
»Jeg tager det op internt på Christiansborg, og jeg ved, at Folketingets Præsidium heldigvis er i gang med at arbejde med en anden struktur.«
»En idé kunne være, at hvert folketingsmedlem maksimalt måtte sidde i to udvalg, så man har mulighed for at fordybe sig. Det får vi ikke indført fra den ene dag til den anden, men det er vigtigt, at vi får en diskussion om det.«
