Når Theresa Scavenius taler om klima eller privatbilisme, kan hun lyde som en rød aktivist.
Men hendes nye parti, Grønne Demokrater, har ingen dagsorden om antikapitalisme eller antivækst.
Partiet har et ben på begge sider af det traditionelle politiske spektrum, fremgår det af dets principprogram. Selv siger hun, at partiet ligger lidt til venstre for midten.
Scavenius er ingen politisk novice. Hun har stillet op for Radikale Venstre. Hun har været medlem af Alternativet i to omgange og været partiets klimaordfører. Hun stiftede partiet Momentum, som det ikke lykkedes at skaffe vælgererklæringer nok til at stille op til Folketinget.
Nu starter hun et nyt parti, og det parti skal først og fremmest ændre den politiske kultur og arbejdsgangene på Christiansborg.
Hvad er den vigtigste idé med det nye parti?
»Den vigtigste idé er noget, som folk endnu ikke kender nok til. Alt, hvad der foregår inden for Christiansborgs mure, er på en eller anden måde hemmeligt og lukket. Folk ved ikke, hvor lidt lovgivning der bliver behandlet i Folketinget, og hvor lidt folketingsmedlemmerne læser sig ned i paragrafferne, og at mange af partierne tvinger deres folketingsmedlemmer til at stemme for bestemte lovforslag, hvis de har indgået en forligsaftale. Det allervigtigste er et opgør med den lukkede forligskredskultur og et opgør med partidisciplinen.«
»Den her politiske praksis kvæler den politiske samtale og lovbehandlingen. Det er der rigtig bred konsensus om, jævnfør rapporter fra blandt andre Justitia og Magtudredningen.«
Et opgør med partidisciplin
Hvis Grønne Demokrater bliver valgt til Folketinget, hvor langt kan du så gå ned ad den sti om at droppe al partidisciplin?
»Når vi har demokrati med ytringsfrihed og stemmeret for folketingsmedlemmer, hænger det sammen med, at vi får bedre lovbehandling og bedre lovkvalitet, hvis folk kan sige det, de mener. At man er uenig, skal ikke betyde, at man ikke skal have ret til sige det.«
»Grønne Demokrater har så et stærkt principprogram, som betyder, at der er en klar retning på de moralske, økonomiske og politiske principper. Og man skal lægge sig op ad den parlamentariske strategi, som for os handler om at arbejde vidensbaseret og arbejde for den grønne omstilling. Men i sidste ende skal der ikke være nogen tvang.«
Hvis Grønne Demokrater bliver valgt ind, og der er uenighed i folketingsgruppen, skærer du så ikke igennem som leder af partiet og afgør, hvad der er partiets politik?
»Nej, det skal ikke være partibaseret, hvor repræsentanter for partiet møder op hos ministeren og siger »jeg kommer med seks mandater«. Det vil vi ikke deltage i.«
»Så kan det godt være, at i sidste ende er der tre fra Grønne Demokrater, som stemmer for et lovforslag, og to som stemmer imod. Men er det et problem?«
Så du vil være okay med, at 40 procent af folketingsmedlemmerne i Grønne Demokrater stemmer imod din holdning til et lovforslag?
»Ja, selvfølgelig,« siger hun og henviser til forslaget til koranloven, hvor nogle folketingsmedlemmer var uenige i lovforslaget og ytrede sig kritisk offentligt, men med Scavenius' ord »blev tvunget til at stemme for alligevel«.
»Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan acceptere, at de stemmer imod lovforslaget.«
Du vil altså have en løsere partistruktur i Grønne Demokrater. Kan man sige, at det skal være mindre kollektivistisk og mere individualiseret, idet medlemmerne skal kunne stemme, som de ønsker?
»Ja. Partistrukturen er ikke den vigtigste. Derfor står der i Grundloven heller intet om partier. Men i øjeblikket trumfer partier grundloven. Selvfølgelig kan vi godt have meningsfællesskaber, men de skal ikke være så stærke, at de tyranniserer de enkelte folketingsmedlemmer.«
Besværligt og langsomt
Du har sammenlignet politik med et ægteskab, hvor der trods alt kun er to mennesker, som skal blive nogenlunde enige. Er det ikke en del vanskeligere at blive enige om den politiske retning med den tilgang, du foreslår?
»Der er ingen, der har sagt, at politik skal være nemt eller hurtigt. Alle lovforslag vil generere ekstremt meget debat. Derfor skal vi, bare i Folketingssalen, have tre debatter foruden høringer, udvalgsarbejde samt den offentlige debat. Og vi skal altid have tre lovbehandlinger uden undtagelse. De store spørgsmål om, hvordan velfærdsstaten skal se ud i det 21. århundrede og den grønne omstilling, kræver meget lange debatter, hvis man ikke bare vil have et populistisk svar eller en teknokratisk løsning, som vi får lige i øjeblikket. Så ja, det bliver besværligt og langsomt, men det er nødvendigt.«
Det er ikke første gang, at du stifter et nyt parti. Du har også stiftet partiet Momentum, som ikke fik vælgererklæringer nok til at stille op til Folketinget. Hvor er det her nye parti anderledes end Momentum, hvis du skal sige det kort?
»Momentum var et klimaparti, og Grønne Demokrater er et parti, som skal have politik på alle områder, altså også sundhed og så videre, og så videre.«
Problem med lobbyorganisationer
I dit idégrundlag skriver du om »åbenhed med politiske processer, partiernes økonomi, industriens indflydelse på partier såvel som politiske beslutninger«. Vil økonomien i Grønne Demokrater være åben, så man kan se navne på donationer fra en virksomhed eller organisation, som har doneret eksempelvis 10 kroner?
»Nej, det vil den ikke være. Vi følger de gældende regler,« siger hun med henvisning til beløbsgrænsen for åbenhed om privatøkonomiske donationer, som ligger på 23.600 kroner.
»Jeg har fået flere donationer fra flere borgere, som har givet småbeløb under beløbsgrænsen.«
»Det er ikke småbeløb på 10 kroner eller 5.000 kroner, som giver politisk magt.«
Men du antyder i idégrundlaget, at dit nye parti vil være mere åbent end andre partier, når det kommer til donationer?
»Det handler mere om, at vi arbejder for at skabe mere transparens i politik, herunder en bedre offentlighedslov. Da Enhedslisten stillede et forslag om donationer, stemte jeg selvfølgelig for. Så vi vil stemme for alle lovforslag, der skaber mere åbenhed, men i øjeblikket følger vi reglerne.«
Har du en holdning til, hvor beløbsgrænsen så skal ligge?
»Jeg synes faktisk, at de cirka 23.000 kroner er fint. Problemet handler om, at lobbyorganisationer giver donationer. Det burde de ikke have lov til.«
Rød eller blå?
Et lidt andet spørgsmål: I skal være grønne, men er I derudover mere røde eller mere blå?
»Principperne er baseret på socialdemokratisk arv om en velfærdsstat. Vi skal kigge på både miljø- og klimapolitik, og politikken bygger på en regulering af markedsøkonomien. Det er ikke en antikapitalistisk dagsorden eller en antivækstdagsorden. Det handler mere om, at det kapitalistiske system har mange fordele, men at det skal reguleres efter sociale forhold og den grønne dagsorden.«
Så hvis man ser på en traditionel højre-venstre-skala, hvor højre side vil have en mindre offentlig sektor og venstre side en større offentlig sektor, så ligger I sådan lidt til venstre for midten eller hvad?
»Ja. Det tror jeg godt, at man kan sige, hvis man ser på den traditionelle måde at forstå politik på,« siger Theresa Scavenius, Grønne Demokrater.
Du kan læse mere om partiet Grønne Demokrater her på Theresa Scavenius’ hjemmeside.
