Justitsministeriet erkender medansvar i minksagen

Forud for torsdagens samråd i Folketinget, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) skal svare på spørgsmål om politiets brug af de såkaldte actioncard, erkender Justitsministeret, at det har et medansvar for den uheldige håndtering af minksagen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) skal torsdag i samråd om politiets brug af de såkaldte actioncard for at få minkavlere til at makke ret. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mogens Jensen (S) gik som bekendt af som fødevareminister på grund af minksagen, og Fødevarestyrelsen sendte et brev, der ikke skulle have været sendt.

Men Justitsministeriet har også et medansvar for håndteringen af minksagen. Det erkender Justitsministeriet over for Berlingske forud for torsdagens samråd i Folketinget, hvor justitsminister Nick Hækkerup skal svare på spørgsmål om politiets brug af de såkaldte actioncard og Justitsministeriets mulige rolle i den forbindelse.