Når Rasmus Jarlov tænker 20 år frem i tiden, er det med stor bekymring.
Han ser for sig, hvordan Danmark ikke længere er det Danmark, vi kender i dag. Hvordan vi er blevet et opdelt samfund – socialt, kulturelt, økonomisk og etnisk.
Og hvordan vores sammenhængskraft er under et hidtil uset pres.
Det skyldes én ting, som den konservative folketingspolitiker ser med stor bekymring på: Indvandringen til Danmark.
Berlingske har bedt Rasmus Jarlov udpege Danmarks største problem i 2017, ligesom flere andre politikere fra andre partier har gjort det siden årsskiftet.
Og hos den konservative forsvarsordfører er der ingen tvivl.
»Vores største udfordring er indvandringen. Den skaber en ny underklasse og et mere etnisk opdelt Danmark, hvor vi vil få svært ved at bevare vores meget sammenhængende og lige samfund,« siger Rasmus Jarlov.
»Jeg frygter, at Danmark aldrig bliver det samme land igen«
Selvom Jarlov ikke er sit partis udlændingeordfører, deltager han ofte i debatten om indvandring – indimellem med meldinger, som afføder skarpe reaktioner.
Eksempelvis da han efter terrorangrebet på et julemarked i Berlin i december skrev følgende på det sociale medie Twitter:
»Hvis man skriver, at terroren intet har med Islam og indvandring at gøre, mister man retten til at blive taget seriøst.«
En besked, der fik adskillige politikere og meningsdannere til at beskylde Rasmus Jarlov for at generalisere og mistænkeliggøre muslimer.
At deltage i udlændingedebatten er en værdikamp for Jarlov, må man forstå.
»Den type af indvandring, vi har i de her år, består af folk, som har meget svært ved at fungere i Danmark. Og det betyder, at de ender på bunden af det danske samfund og er dårligere uddannet og mindre i beskæftigelse,« siger han og fortsætter:
»Det ændrer Danmark markant, og det er jeg meget bekymret over. Det ændrer Danmark fra at være det her meget harmoniske og sammenhængende samfund og vil skabe nogle nye sociale skel baseret på etnicitet.«
Faktisk frygter Rasmus Jarlov, at indvandringen vil skabe forandringer, som griber helt grundlæggende ind i det Danmark, vi kender:
»Jeg frygter, at Danmark aldrig bliver det samme land igen.«
»Det ville være en berigelse for Danmark, hvis vi overhovedet ikke havde nogen fra Mellemøsten«
Det er særligt indvandringen fra de muslimske lande, Rasmus Jarlov peger på som en udfordring.
»Det ville også være et kæmpe problem, hvis der kom 300.000 sorte sydafrikanere med gennemsnitlig dårlig uddannelse. Et stort antal indvandrere fra en stærk og meget anderledes kultur, vil altid give problemer i et land som Danmark. I disse år kommer de store antal fra de muslimske lande, og derfor er det udfordringen,« siger han.
Men han understreger også, at »det ikke skal opfattes som et angreb på islam«.
»Jeg ser det som vores generations største opgave at sætte en stopper for den ukvalificerede indvandring fra kulturer, som har svært ved at fungere i Danmark,« siger Rasmus Jarlov.
»Det er klart, at der er meget stor forskel på indvandringen. Havde det eksempelvis været indvandring fra Norge, havde det overhovedet ikke været noget problem. Problemet er, når der kommer nogen med en kultur, som er meget anderledes og på nogle områder inkompatibel med dansk kultur. Det gør altså, at de får svært ved at falde til og fungere i Danmark, og at der kommer de her sociale og kulturelle spændinger, jeg taler om,« uddyber den konservative politiker.
Kan man ikke også omvendt sige, at vi lever i en globaliseret verden, hvor det er nødvendigt at have udsyn, og at det derfor er sundt, at vi får input fra andre kulturer?
»Nej, det synes jeg ikke. Selvfølgelig skal vi være orienteret mod resten af verden, og danskere bør rejse ud i verden og opleve den og skabe forbindelser rundt omkring, men der er ingen grund til, at lavtkvalificeret arbejdskraft fra kulturer, som har ret svært ved at falde til i Danmark, skal flytte hertil,« siger Rasmus Jarlov og fortsætter:
»Efter min opfattelse gør det ikke noget som helst godt for det danske samfund, når det er i de store antal, som det er i disse år.«
Så du ser det på ingen måde som positivt for Danmark?
»Det ville være en berigelse for Danmark, hvis vi overhovedet ikke havde nogen fra Mellemøsten. Det er selvfølgelig en fordel, at vi har nogen, der kan tale arabisk og kan hjælpe danske virksomheder med at skabe forbindelser i den del af verden. Men når vi snakker om flere hundredetusinde, som kommer fra den region, er det ikke nogen gevinst for Danmark overhovedet.«
Indvandringen er vendt på hovedet
For nylig viste tal fra Danmarks Statistik, at flygtninge og familiesammenførte i 2016 kun udgjorde en femtedel af den samlede indvandring til Danmark. Til gengæld udgjorde den gruppe, der indvandrede til Danmark for at arbejde eller studere, 62 procent af det samlede antal indvandrere, sidste år, skrev DR Nyheder.
I 1997 udgjorde gruppen, der kom hertil for at arbejde eller studere, kun 32 procent.
Indvandringen har altså ændret karakter i løbet af de seneste 20 år – færre er flygtninge og familiesammenførte, og flere er indvandrere, der skal udfylde en plads på det danske arbejdsmarked, rapporterede DR.
Rasmus Jarlov, er det så ikke unødvendigt at tale med bekymring om indvandringen som det største problem – mange kommer jo hertil for at bidrage?
»Jeg synes, man skal adskille de to ting. Der er intet problem i, at der kommer nogen, der studerer og arbejder i Danmark for så at rejse hjem igen efter en årrække. Det er en stor berigelse for dansk økonomi og for vores kultur. Det, der er problemet, er dem, der bosætter sig permanent i Danmark. Og primært er det en udfordring, hvis der er mange hundredtusinde fra kulturer, som er meget anderledes end den danske, for så ændrer det Danmark meget markant.«
Antallet af asylansøgere steg markant i 2015, hvor vi også så flygtninge og migranter gå på de danske motorveje. Men det faldt mærkbart igen sidste år og ligger fortsat på et lavt niveau. Er der stadig en grund til at tale om det som et problem?
»Ja, det er der meget stor grund til, for vi har ikke løst de udfordringer, der vil komme, hvis flygtningestrømmene vokser igen. Nu er vi heldige, at vi i 2016 ikke havde den samme tilstrømning, men der er en stor risiko for, at det kommer igen. Og der synes jeg, det ville være fornuftigt at træffe beslutninger om, hvordan man vil håndtere det, før det sker igen,« siger Rasmus Jarlov.
Hvad skal der gøres i dine øjne?
»Jeg kan ikke se andet end, at vi er nødt til at sætte et loft over, hvor mange vi vil tage imod. I Danmark skal vi være herre over, hvor mange flygtninge og indvandrere, vi vil have i vores land, i stedet for at de internationale konventioner bestemmer det for os,« siger han og fortsætter:
»Derfor er vi simpelthen nødt til at få taget et opgør med de konventioner, som dikterer, at vi skal tage alle, der kommer til Danmark og lever op til asylkravene, uanset hvor stort antallet er.«
Lav konventionerne om – eller bryd dem
I har før talt om at udfordre eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Flygtningekonventionen, men taler du nu om helt at bryde dem?
»Enten må vi få lavet konventionerne om, få dem udfordret sammen med andre europæiske lande, eller også må vi bryde dem i sidste ende. Det er sådan set ikke afgørende, om det bliver det ene eller det andet. De her konventioner er skrevet til en anden tid, og det bør være muligt at lave dem om. Og kan det ikke lade sig gøre, må vi bryde dem,« siger Rasmus Jarlov.
Så risikerer vi jo at få en straffesag på halsen?
»Jeg har svært ved at forestille mig, at andre europæiske lande skulle angribe Danmark for at gøre noget, som de egentlig alle sammen ønsker at gøre. Derfor håber jeg, at der snart er nogen, der udfordrer konventionerne. Jeg tror, at alle efterhånden kan se, at det her asylsystem, hvor landene ikke kan sætte et loft over tilstrømningen, hverken er rimeligt eller hensigtsmæssigt.«
Vi lever i en tid, hvor der er krig rigtig mange steder i verden, og hvor millioner af mennesker er på flugt. Hvorfor skulle man i sådan en situation gøre op med de konventioner, der er til for at beskytte mennesker verden over?
»Fordi vi ikke kan afhjælpe borgerkrige i Mellemøsten og Afrika ved at flytte folk op til Europa. Det er ikke måden at løse problemerne på. Problemerne skal løses ved, at vi hjælper i nærområderne. Det er den eneste vej.«
De Konservative har før foreslået at sætte et loft over antallet af flygtninge i Danmark, så vi kun tager imod 5.000 om året. Partiet foreslog, at flygtninge fremover skulle søge asyl i FN-drevne flygtningelejre, og at FN derefter skulle fordele flygtningene rundt i de enkelte lande. I den forbindelse skulle Danmark tilbyde at tage imod 5.000.
»Det er det antal, vi kan håndtere,« siger Rasmus Jarlov i dag:
»Hastigheden og antallet er afgørende, når det handler om integration. De 5.000 skal udvælges efter, at det skal være dem, der har det største behov, og dem, der har bedst mulighed for at fungere i Danmark.«
Danmark fører en »hovedløs« udlændingepolitik
Hvis jeg havde spurgt dig for fem år siden, hvad du synes, det største problem er, hvad havde du så svaret?
»Jeg tror, at jeg også allerede dengang ville have sagt, at det var indvandringen. Jeg synes kun, at det bliver værre. Efterhånden som antallet stiger, får vi kun større udfordringer i vores skolesystem og med parallelsamfund, og det bliver også dyrere for os økonomisk. Så jeg synes, det er på høje tid, at der bliver gjort noget ved det. Det er sund fornuft, at vi hjælper flygtninge i nærområderne i stedet for, at vi flytter dem til Danmark og sætter dem på kontanthjælp,« siger Rasmus Jarlov og fortsætter:
»Og vi kan også forudse, hvordan det vil være om 20-30 år, hvis vi fortsætter med den hovedløse politik, vi har i dag. Så vil problemerne kun vokse.«
Hvordan er politikken hovedløs i dag? Dit eget parti sidder i regering, så I kan vel gøre noget ved det?
»Nej, det kan vi ikke, for det kræver et folketingsflertal, og det er svært at få øje på. Jeg synes, det er hovedløst, at den nuværende udlændingepolitik skal fortsætte, fordi et flertal i Folketinget ikke tør lave den om, fordi de er bange for konventionerne,« siger Jarlov:
»Det er slapt og for dårligt, at der ikke er nogen politikere, der tager lederskab, men sidder der og agerer, som om de ikke er i stand til at bestemme over, hvor mange der skal komme ind i Danmark.«
Hvem er det specifikt, du peger på?
»Det er Folketinget.«
Men der er jo et flertal for stramninger?
»Ja, og vi har også lavet mange stramninger, og det har været godt. Men problemet er stadigvæk ikke løst, og det kræver et opgør med konventionerne, hvis problemet skal løses.«
Hvem er det, du ikke synes, er villige nok til at tage det opgør?
»Det er Folketinget. Det er jo kun de Konservative og Dansk Folkeparti, som har sagt, at vi vil have sådan et opgør. Og det er jo ikke nok,« siger Rasmus Jarlov.
Så det er også jeres partnere i regeringen, der ikke er villige til at tage det her opgør?
»Det er en politisk beslutning, som Folketinget skal tage. Ellers svigter Folketinget sit ansvar over for Danmark, og det får meget store konsekvenser på lang sigt,« siger den konservative politiker og fortsætter:
»Den ændring af befolkningssammensætningen, som sker i de her år på grund af indvandringen, tror jeg, der vil stå om i historiebøgerne om 1.000 år, fordi den skaber så markant en ændring af Danmark. Det synes jeg, man skal forholde sig til i stedet for bare at slå ud med armene og påstå, at man ikke kan gøre noget ved det, fordi man er bundet af nogle konventioner.«
De tidligere interviews i serien om Danmarks største problem kan læses her:
Jakob Ellemann-Jensen (V): »Vi skal passe på ikke at løse problemer, som folk løser bedst selv«
Pelle Dragsted (EL): »Hvis vores generation fucker op, så er der ikke noget, de kommende generationer kan gøre«
Peter Hummelgaard (S): »De rå og mest grådige sider af det frie marked har vel sjældent haft så gode vilkår som nu«
Christian Langballe (DF): »Med det hér kommer jeg til at stå som det store onde dyr i Åbenbaringen«
Ida Auken (R): »Vi har mistet vores selvtillid som samfund og mennesker«