Det kommer til at forandre alt. Uanset hvad.
Enten forandre vores hverdag helt ned til, hvad vi spiser ved middagsbordet. Eller også er det et spørgsmål om tid, før vi måske ikke kan kende vores verden mere.
Det er klimaforandringerne, vi taler om, og for Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, er der ingen tøven, når Danmarks største problem skal udpeges.
»Klimakrisen ser jeg som det altoverskyggende udfordring, for den kommer til at forandre, ja den skal forandre alt. Hvordan vi lever, hvordan vi arbejder og hvordan vi forbruger. Vi står foran et ligeså så stort skifte, som da vi gik fra at være landbrugssamfund til at være industrisamfund forstået på den måde, at vi skal gå fra én måde at tænke økonomi, tænke arbejdspladser til en anden. Vi er nødt til at omtænke hele vores måde at bruge hinanden og vores planet på,« siger Rasmus Nordqvist.
Berlingske har gennem 2017 bedt politikere og debattører om at identificere og komme med løsningsforslag på Danmarks største samfundsproblem.
Klimakrisen var selve grunden til, at Rasmus Nordqvist gik ind i politik, fortæller han.
Han ser gerne, at der i højere grad tages politisk lederskab over situationen.
»Vi står i en rigtig alvorlig situation. Der er lavet nogle gode aftaler, og nu skal der handling bag, og det, synes jeg, er det store problem. At vi ligesom ikke tør tage fat, for der skal handles virkelig intenst. Og det kan jeg godt blive lidt bekymret for, når jeg kigger mig omkring i folketingssalen, og ser hvilke beslutninger, der bliver truffet,« siger Rasmus Nordqvist.
»Det her kræver altså anderledes politisk handling«
Senest har en håndfuld prominente forskere med FNs tidligere klimachef i spidsen i et åbent brev offentliggjort i magasinet Nature konkluderet, at verden stadig har tre år til at vende udviklingen. Alternativt risikerer vi, hvad de omtaler som farlige og irreversible skader for vores klode.
»Der har været debat om en småting, som at vi skal til at spise mindre kød. Det her kræver altså anderledes politisk handling. Vi skal turde lave lovgivning, så der eksempelvis kommer afgifter på forbrug, der er belastende for klimaet, lovgivning til at udfase fossile biler og til en hurtigere omstilling af energisektoren. Vi kan ikke overlade det til en naturlig udvikling,« siger Rasmus Nordqvist.
Alternativet har spillet ud med forslag om 30 timers arbejdsuge, stop for salg af biler på fossile brændstoffer i 2025 samt indførelsen af kødfrie i alle landets offentlige institutioner.
Alt sammen skal læses ind i en politisk prisme af nødvendige forandringer i vores alles hverdag, fortæller Rasmus Nordqvist.
Samtidig har Alternativet sammen med resten af rød blok fremlagt et fælles klimaudspil, der som et af hovedmålene har, at danskernes samlede forbrug af el skal komme fra vedvarende energi, når kalenderen siger 2030.
Mens tanken om kødfrie dage har mødt massiv parlamentarisk modstand på Christiansborg, så er holdningen mindre entydig i befolkningen. Ifølge en meningsmåling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten er 37 pct. af de adspurgte danskere tilhængere af ideen om kødfrie dage, mens hver anden er modstander.
En tendens, der giver optimismen luft for Rasmus Nordqvist.
»Jeg synes, jeg møder flere og flere danskere, der bakker op om de her ting, for folk kan godt se, at det er alvorligt. Mange gange savner jeg politisk mod, men så bliver jeg lidt gladere, når jeg ser et skifte i holdningen i befolkningen,« siger han.
»Han er nok en af de mere ignorante personer«
På samme måde har han det, når han kigger mod USA i et klimaperspektiv. Hvor præsident Trump har valgt at opsige Paris-aftalen, så vælger mange amerikanere og amerikanske virksomheder at fortsætte klimakampen.
»Det er stærkt bekymrende, at Trump trækker USA ud af aftalen, men til gengæld er det opløftende, at så mange siger, at vi fortsætter omstillingen. Ser du på de udmeldinger, der er kommet fra byer, delstater og store internationale virksomheder, så er det, at mange fortsætter,« siger Nordqvist.
Stod det til Trump selv, risikerede vi ifølge Rasmus Nordqvist, at bundproppen blev trukket ud af klimakampen.
»Han er nok en af de mere ignorante personer, når vi taler om klimakampen. Det er i hvert fald ikke viden, der tynger hans handlinger,« siger Nordqvist.
Får vi ikke styr på klimakrisen, vil vi også komme til at se nogle afledte konsekvenser, som næppe nogen har svaret på, pointerer Rasmus Nordqvist, for det er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål.
»Hvis vi synes, vi i dag har udfordringer med 65 millioner mennesker globalt på flugt, hvad gør vi så, når der kommer op mod 200 millioner flygtninge? Klimaflygtninge, som bliver fordrevet på grund af oversvømmelser og tørke,« siger han.
Det er derfor, klimakrisen i Rasmus Nordqvists øjne kan forandre alt.
»Kigger man på de fremskrivninger, der er lavet, hvis vi ikke gør noget, og der kommer voldsomme temperaturstigninger i de næste 100 år, hvordan er det så vores eget land så vil se ud?«