Barbara Beatrice Bertelsen eller bare »BBB«.

Navnet på Statsministeriets departementschef, landets øverste embedsmand, dukkede op igen og igen under coronakrisen, hvor hun spillede en afgørende rolle i regeringens indsats mod coronapandemien.

Nu dukker hendes navn op igen. Denne gang i forbindelse med FE-sagen, der bliver kaldt »danmarkshistoriens efterretningsskandale«.

Sagen er igen aktuel, efter at regeringen onsdag tiltrådte en indstilling fra anklagemyndigheden om at opgive retssagerne mod den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen.

De var begge tiltalt for at røbe statshemmeligheder, men nu er sagerne opgivet.

Årsagen er, at FE har meddelt anklagemyndigheden, at det efter Højesterets kendelser 12. oktober og 27. oktober ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fremlægge de klassificerede oplysninger i sagerne i retten.

Udviklingen i sagen har fået oppositionen til at kræve en dybdegående undersøgelse af Statsministeriets rolle i sagen. Det er i den forbindelse, at Barbara Bertelsens navn dukker op:

»Vi skal til bunds i den her sag, og det betyder, at vi nu skal have undersøgt, hvad Mette Frederiksens andel er i det her, hvad Barbara Bertelsens andel er i sagen,« sagde Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, blandt andet til Berlingske onsdag.

Men hvorfor er Statsministeriets departementschef involveret i en sag om efterretningstjenesterne? Berlingske giver dig et overblik.

»Nu skulle der gøres noget ved ham Hjort«

En central person i FE-sagen er tidligere forsvarsminister og Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen.

Han blev sigtet i sagen, efter at han gav et interview i TV 2 News-programmet »Lippert« 15. december 2021.

Her bekræftede han igen dele af en række tidligere historier i medierne – baseret på anonyme kilder – om et ifølge FE og anklagemyndigheden dybt fortroligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og den amerikanske tjeneste National Security Agency (NSA).

I interviewet kastede den tidligere minister sig samtidig ind i debatten om den daværende S-regerings håndtering af FE-sagen, som han mente var forkert.

Claus Hjort Frederiksen har siden påstået, at Barbara Bertelsen så interviewet og blev vred:

»Departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, blev under 'Lippert'-udsendelsen vred og ringede til departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth, og sagde, at nu skulle der gøres noget ved ham Hjort,« fortalte Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten.

Ifølge den tidligere forsvarsminister skulle Johan Legarth derefter have forklaret daværende justitsminister Nick Hækkerup om Barbara Bertelsens opringning.

Nick Hækkerup ringede angiveligt derpå til tidligere Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og bad ham om at dæmpe Claus Hjort Frederiksen ned.

»Barbara, for fanden«

En anden central person i FE-sagen er den suspenderede FE-chef Lars Findsen. 

Han blev også sigtet i december 2021. 

I efteråret 2022 udgav Lars Findsen bogen »Spionchefen«, som efterlader et indtryk af, at Barbara Bertelsen har spillet en helt central rolle i FE-sagen.

I bogen blotlægger han, hvordan hans forhold til Barbara Bertelsen – allerede år inden FE-sagen tog sin begyndelse – havde været for nedadgående. 

Barbara Bertelsen var eksempelvis angiveligt blevet utilfreds, efter at den suspenderede FE-chef havde omtalt en specifik kommentar fra Nick Hækkerup over for Barbara Bertelsen.

Det skete i 2019, da den tidligere justitsminister præsenterede sit efterhånden berygtede synspunkt om, at »uden tryghed, ingen frihed … så følger det logiske heraf, at med overvågning stiger friheden«.

Senere samme dag på et møde med Barbara Bertelsen, der på det tidspunkt var departementschef i Justitsministeriet, kommenterede Lars Findsen udtalelsen:

»Barbara, for fanden. Det der, Nick sagde i salen tidligere i dag med overvågning. Jeg håber næsten, det var noget, han selv fandt på, og at det ikke er noget, I har skrevet ind i hans talepapir,« sagde han angiveligt til Barbara Bertelsen.

Lars Findsen fortæller i bogen, at Barbara Bertelsen tog det som et personligt angreb.

»Nogen ville af med mig«

Ifølge Lars Findsen var Barbara Bertelsen heller ikke udpræget tilfreds med ham:

»Hun havde flere gange beklaget sig over mig til Thomas Ahrenkiel (Forsvarsministeriets tidligere departementschef, red.), hvis jeg havde sagt hende imod. Min tætte kollega, der tidligere havde opfordret mig til at være påpasselig, var med til mødet i Justitsministeriet den dag. Vi talte om, at kemien mellem Barbara Bertelsen og mig var dårlig«, forklarer Lars Findsen i bogen.

Han skriver desuden, at han, allerede inden skandalesagen mod FE begyndte at rulle, havde en fornemmelse af, at nogen ville af med ham som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

»Allerede længe inden hjemsendelsen havde jeg fået flere forvarsler om, at nogen ville af med mig,« skriver Lars Findsen i bogen.

Eksploderede med hjemsendelse

Den erfarne Politiken-journalist Hans Davidsen-Nielsen har også behandlet spørgsmålet om Barbara Bertelsens involvering i FE-sagen. Det gør han i bogen »Spion blandt venner«, der udfolder baggrunden for FE-sagen.

Hele sagen eksploderede i offentligheden, kort efter at regeringen 21. august 2020 besluttede at hjemsende stort set hele spiontjenestens ledelse.

Hjemsendelsen blev iværksat, efter at Tilsynet med Efterretningstjenesten, der fører kontrol med de danske efterretningstjenester, FE og PET, udsendte en pressemeddelelse, der udtrykte alvorlig kritik af FE.

Ifølge tilsynet har FE tilsyneladende »ad flere omgange« siden 2014 og helt frem til sommeren 2020 »tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger«.

Efter tilsynets kritik begyndte hjemsendelserne.

Centralt møde

Hans Davidsen-Nielsen beskriver i sin bog, at Barbara Bertelsen var involveret i beslutningen om at hjemsende Lars Findsen:

»Hvordan beslutningen om hjemsendelsen af spionledelsen præcis blev truffet i regeringstoppen, og hvem der sagde hvad på møder, ville kræve en uafhængig undersøgelse at opklare. Men der er ingen tvivl om, hvem der i sidste ende bestemte. Det gjorde statsminister Mette Frederiksen i tæt dialog med sin departementschef Barbara Bertelsen, der begge havde kendt til sagen om kabelsamarbejdet i over et halvt år.«

Statsministeriet har afvist kommentere påstandene i de nævnte sager.