Et opslag på Facebook med en appel fra Mette Frederiksen vækker vrede: »Det er mildest talt underlødigt at læse«

Alt imens Rigspolitiet er kommet under kritisk behandling for sin ageren i minksagen, appellerer statsminister Mette Frederiksen (S) til danskerne om at bakke op om politiet. »Stop så,« lyder kritikken fra støtteparti og andre: Ingen betvivler politiet, men regeringen har selv sat ordensmagten til at udføre en ulovlig ordre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrer alle til at bakke op om dansk politi »i den her svære situation«. Men hvem betvivler egentlig politiets indsats, lyder kritikken fra flere partier, der i stedet retter anklagen mod regeringen selv. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) sendte sit Facebook-opslag i luften mindre end fem timer efter samrådets afslutning.

torsdagens samråd med justitsminister Nick Hækkerup (S) ønskede såvel opposition som støttepartier svar på, hvordan Rigspolitiet kunne tro, at det var i orden at udarbejde og benytte de såkaldte actioncards til at presse landets minkavlere, selvom der manglede lovhjemmel.