Eksperter er ikke i tvivl: Ny migrantpagt får absolut ingen konsekvenser for Danmark

FNs nye migrantpagt er ikke nogen bombe under dansk udlændingepolitik. Faktisk får den slet ingen betydning, fastslår juridiske eksperter, hvilket også står klart i aftalen, og på Christiansborg udstikker regeringen en klar garanti. Alligevel fastholder Dansk Folkeparti sin modstand mod pagten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF) ser ikke ens på rækkevidden af FNs nye migrantpagt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Ja, der står ting i det dokument, som ikke stemmer overens med danske værdier.

Men når regnebrættet skal gøres op, er der ikke skyggen af tvivl:

Den omdiskuterede FN-migrationspagt, som Danmark ventes at tilslutte sig i december, vil absolut ingen betydning få for danskerne, for det danske samfund eller for Danmarks stramme udlændingepolitik.

Sådan lyder den klare konklusion fra juridiske eksperter.

Den nye migrantpagt med titlen »Global Compact For Safe, Orderly And Regular Migration« har været et af de hede emner de seneste uger.

Bl.a. har borgerlige politikere givet udtryk for en bekymring over, at en tilslutning til pagten vil være et anslag mod den stramme udlændingepolitik.

»Erklæringen stiller spørgsmålstegn ved, om regeringen overhovedet ønsker en stram udlændingepolitik,« som Dansk Folkepartis ordfører, Martin Henriksen, sagde til Jyllands-Posten.

»Det underminerer en stor del af regeringens udlændingepolitik,« tilføjede den konservative Naser Khader.

Der er dog ingen grund til bekymring, siger Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, som vejleder regeringen i spørgsmål om Danmarks internationale forpligtelser.

Direkte adspurgt, om aftalen vil få betydning for Danmarks udlændingepolitik, svarer han:

»Det krystalklare svar er et stort nej,« siger han.

Frederik Harhoff, der er professor emeritus i international ret ved Syddansk Universitet, og som i mere end ti år har arbejdet i FN-systemet, er heller ikke i tvivl.

»Dem, der hævder, at pagten forpligter Danmark til at gøre noget som helst, har enten ikke læst pagten – eller også udtaler de sig mod bedre vidende,« siger han og fortsætter:

»Man kan sagtens kritisere FN for mange ting. Men man kan ikke med sandhed hævde, at pagten forpligter landene til at handle i strid med deres politiske prioriteringer. For det er ganske enkelt ikke rigtigt,« siger Frederik Harhoff.

Samme holdning udtrykker Louise Halleskov Storgaard, som er lektor i EU-ret og menneskerettigheder ved Aarhus Universitet.

»Det her er en politisk erklæring, som ikke i sig selv påvirker Danmarks udlændingelovgivning hverken den ene eller den anden vej, og som ikke medfører nogen form for nye udlændingeretlige forpligtelser for os,« siger hun.

Skåret ind til benet: Der er ikke ét eneste ekstra menneske, der vil komme til Danmark på grund af den her aftale?

»Nej. Der er ingen migrant eller flygtning, som med denne erklæring i hånden får en ret til ophold i Danmark, som man ikke havde i forvejen,« siger Louise Halleskov Storgaard.

Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker i migration ved DIIS, er enig. Set med hendes øjne er der to mulige forklaringer på, at diskussionen alligevel kan opstå i Danmark og i en lang række andre lande.

»Den pæne version er, at politikere taler til en frygt i deres vælgergrundlag. Den mindre pæne version er, at særlige dagsordener fremmes ved at slå ned på særlige punkter i aftalen, mens andre udelades,« siger hun.

Flammeskrift og dukse

Migrantpagten har bl.a. som erklæret mål at skabe en ligestilling af rettigheder for flygtninge og migranter og at »eliminere enhver form for diskrimination«.

Samtidig vil man »fremme« en faktabaseret offentlig debat, når det kommer til at »forme opfattelsen af migranter«.

Noget, der blandt andet skal ske ved at stoppe enhver støtte til medier, der »systematisk fremmer intolerance, xenofobi, racisme og andre former for diskrimination rettet mod migranter«.

Intet af det er dog bindende for landene. Dykker man ned i pagten, står der klart, at den er »ikke-juridisk bindende«, ligesom at et helt afsnit er viet til at knæsætte den nationale selvbestemmelse.

Her fastslås det bl.a., at landene »suverænt« har ret til at fastsætte deres egen migrationspolitik under hensyn til de internationale aftaler, som allerede er gældende og har været det i årtier.

På den baggrund er det ærgerligt, at diskussionen overhovedet kan opstå, mener Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder.

»Jeg er ked af, at den diskussion overhovedet kan finde sted, når nu der står med flammeskrift, at det her ikke er juridisk bindende. Det er bekymrende, at det internationale samarbejde kan smuldre, fordi man i eksempelvis Danmark ikke stoler på, at en regering ikke kan finde ud af at skelne mellem, hvad der er politiske erklæringer og juridisk bindende aftaler.«

Set med hans øjne fastslår erklæringen mest af alt, at international ret skal overholdes. Derfor er den efter hans overbevisning god for Danmark, fordi vi allerede følger spillereglerne – i modsætning til eksempelvis de afrikanske lande, som ikke vil tage imod deres egne statsborgere.

»Derfor har vi simpelthen en egeninteresse i det her. Vi er et dukseland, og nu kan vi være med til at lægge pres på andre for, at de også gør deres.«

Jonas Christoffersen anerkender, at nogle af formuleringerne i aftalen – eksempelvis delen om medierne – er betænkelige set med danske øjne.

»Det er nogle tidsler som led i en forhandling mellem så mange lande, og var det bindende, ville man aldrig kunne blive enige om den slags. Men det er ikke forpligtende, og så siger man: Fred være med det.«

Ifølge Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved DIIS, er det faktisk sigende og bemærkelsesværdigt, hvor lidt de sydlige og afrikanske lande overhovedet har fået af reelle indrømmelser.

»For hvordan forestiller man sig, at de skal kunne forsvare den her aftale over for deres befolkninger, når de nærmest intet har fået, og når en aftale nærmest entydigt kun gavner den ene part? Man kan godt undre sig over, at den realpolitiske vurdering er fraværende,« siger hun og kalder det et billede på problemet med de fleste af FNs aftaler.

»Der lægges et kæmpe arbejde og en masse gode intentioner fra virkelig dygtige folk, som sidder i årevis. Men i sidste ende bliver teksten aldrig andet, end hvad et flertal kan blive enig om.«

Støjbergs løfte

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede denne uge, at Danmark vil lave en såkaldt stemmeaftale – altså en form for tekst, hvor det understreges, hvordan regeringen forholder sig til nogle af de omstridte formuleringer.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er glad for eksperternes krystalklare meldinger.

»Det her er ikke en juridisk bindende tekst, selv om der bliver sagt rigtig meget andet. Det betyder, at vi kan føre den stramme politik, som vi hele tiden har gjort – og det vil vi gøre,« som hun siger:

»Det er helt i orden, at man har politiske spørgsmål. Men jeg synes også, det skal være sådan, at man ser på det reelle indhold og ikke diskuterer på grundlag af følelser.«

Når man læser nogle af afsnittene – om at tage støtte fra medier og at tone den offentlige debat om migranter i en given retning – kan du så ikke forstå, at nogen gyser ved tanken og opfatter det som tankekontrol og meningstyranni?

»Jo, hvis man vil læse det sådan. Men der står også meget klart, at staterne skal beskytte ytringsfriheden i overensstemmelse med international lov. Og det kan jeg garantere, at jeg vil gøre til mine dages ende.«

Men anerkender du ikke, at de formuleringer er åbenlyst i strid med danske værdier?

»Jeg anerkender det så langt, at der er nogle ting, der ganske enkelt ikke passer ind i en dansk kontekst. Derfor vil vi også i den stemmeaftale, vi lægger ved, skrive, hvordan vi opfatter tingene. Her vil vi understrege vigtigheden af en åben og fri debat, og jeg kan sige, at der bliver ikke ændret et hak på grund af det her.«

Det kan du garantere?

»Ja, det kan jeg.«

DF fastholder modstand

Trods eksperternes vurdering fastholder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, sin modstand mod migrantpagten.

»Den bruger et sprog, som mere får en til at tænke på Det Radikale Venstre end på borgerlige partier, og grundlæggende sætter det spørgsmålstegn ved hele vores udlændingepolitiske linje,« siger han.

Hvordan kan du sige det, når der klokkeklart står i den, at den ikke er bindende, og nationalstaterne frit kan bestemme?

»Fordi den er detaljeret om forskellige ting – herunder hvilke medier, man vil give støtte. Så er jeg med på, at der også er ting, som er meget tilforladelige. Jeg anerkender også, at det her ikke er juridisk bindende. Omvendt overholder man vel de aftaler, man laver.«

Er sandheden ikke, at det her reelt næsten intet betyder, og at kritikken fra dig er overdrevet og en skræmmekampagne?

»Jeg synes ikke, det er en skræmmekampagne. Jeg synes, vi er gået meget nøgternt til det her og stillet nogle helt uskyldige spørgsmål, som fører til, at vi synes, det bedste er bare at lade være.«