Søren Pape Poulsen (K) var ved at tabe aftenkaffen i »ren forbløffelse«, da han i 2018 læste en artikel om, at den højtstående socialdemokrat Henrik Sass Larsen ville »rode« Danmark ud af de internationale konventioner.
I en kronik i Berlingske understregede den konservative formand, der på daværende tidspunkt også var justitsminister, at Det Konservative Folkeparti skam »ønskede at indgå aktivt i et internationalt samarbejde og overholde konventionerne. Det er fortsat der, jeg står,« skrev K-formanden.