Efter eksperters advarsel om et alvorligt demokratisk problem vil Pia Kjærsgaard genåbne følsom debat: »Det giver mig myrekryb«

I kølvandet på eksperters advarsel om, at de folkevalgte politikere er ved at miste magten til ministrene og embedsmænd i ministerierne, agter Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard, at genstarte debatten om Mette Frederiksens ansættelser.

»Med det, der er sket under den her regering, kan vi ikke længere tro på, at vores embedsmænd er neutrale,« siger Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er behov for at gøre noget, mener hun.

En udvikling med svindende magt til de folkevalgte politikere bekymrer tidligere formand for Folketinget og mangeårigt folketingsmedlem Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Bekymringen er blevet aktualiseret af konklusionerne i et nyt opsigtsvækkende forskningsprojekt, der afdækker, at det parlamentariske folkestyre er under pres, fordi magten til at udstede regler for danske borgere og virksomheder i stigende grad reelt ligger hos ministerier, styrelser og tilsyn.

På den baggrund føler Pia Kjærsgaard et behov for at genoptage debatten om den nuværende regerings ansættelser i ministerierne, som inden coronakrisen fik oppositionen til at anklage statsminister Mette Frederiksen & co. for politiske ansættelser.

»Den debat er lidt afblæst på grund af coronaepidemien, men vi havde for ikke lang tid siden en heftig debat om den måde, ministerierne er ved at blive formaliserede på med så mange embedsmænd med stor politisk magt, som man har fået under den her regering. Det giver mig virkelig myrekryb,« siger Pia Kjærsgaard:

»Den debat kommer vi tilbage til, det kan jeg godt sige dig. Det skal vi nok sørge for.«

Såvel eksperter som opposition har kritiseret regeringen for at favorisere og ansætte pressechefer med en socialdemokratisk baggrund eller tilknytning til en nuværende socialdemokratisk minister.

Tidligere har Berlingske og DR kunnet fortælle, at syv af de nyligt ansatte presse- og kommunikationschefer i landets ministerier har bånd til regeringen eller den siddende minister.

På den baggrund er den socialdemokratiske regering i hårde vendinger blevet kritiseret for at bryde en tradition med et neutralt embedsværk ved at forsøge at smugle partipolitiske embedsmænd ind ad bagdøren.

I modsætning til ministrenes særlige rådgiver er ministeriernes pressechefer nemlig en del af embedsværket og skal bistå ministeren, uanset partifarve.

Særligt Venstre og den øvrige opposition har udråbt ansættelserne som et stort demokratisk problem, mens også Enhedslisten og de Radikale har undervejs været kritiske over for regeringens ageren.

»Jeg kan ikke lide det,« siger Pia Kjærsgaard:

»Alternativt må man tage skridtet fuldt ud og sige, at vi skal have politiske embedsmænd. Med dét, der er sket under den her regering, kan vi ikke længere tro på, at vores embedsmænd er neutrale.«

Folketinget sat fra bestilling

I forskningsprojektet »Når embedsmænd lovgiver« advarer fire af landets førende eksperter i forvaltning og forfatningsret mod udviklingen i brugen af såkaldte bemyndigelser, der typisk er en bestemmelse i en formel lov, som overdrager adgangen til at regulere og udforme regler på bestemte områder til ministre, embedsmænd i ministerierne, styrelser og tilsyn. Det sker så ved hjælp af bekendtgørelser.

Omfanget af love og regler, der føres ud i livet uden Folketingets kontrol, er således vokset dramatisk gennem de senere år, lyder det.

»Folketinget er på lange stræk sat fra bestillingen. Magten siver fra de folkevalgte, og det er et demokratisk problem, må vi som udgangspunkt sige,« siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet.

Udover Grønnegård Christensen er de involverede forskere professor Jørgen Albæk Jensen, professor Peter Bjerre Mortensen og professor Helene Helboe Pedersen.

Gennem en omfattende aktadgang har de fire professorer gennemgået udviklingen fra 1990 til 2018, og den viser et entydigt mønster.

Mens der er kommet godt 200 flere love – en stigning på 21 procent – er antallet af gældende bekendtgørelser i samme periode vokset med flere end 2.000 – en stigning på 55 procent​.

I 2018 findes der 5.793 gældende bekendtgørelser.

Ser man på bekendtgørelsernes indhold målt på ord, er omfanget steget med 300 procent​.

Og udviklingen synes kun at tage fart, påpeger forskerne, for alene i 2017 og 2018 er der udstedt 2.439 bekendtgørelser.

Pia Kjærsgaard kalder det »en skæv og rigtig skidt udvikling«.

»Det er ikke den vej, vi skal. Vi skal tværtimod stå meget fast på folkestyrets grund, og vi må aldrig bare blive nikkedukker, der føres rundt af embedsmænd uden for parlamentarisk kontrol, ligesom vi ikke skal skubbe ansvaret over på embedsmændene. Vi skal som folkevalgte både nyde godt af tilliden fra vælgerne og påtage os ansvaret,« siger hun.

Pia Kjærsgaard mener, der skal strammes op for brugen af bemyndigelser, så Folketinget kan tage noget af magten tilbage.

»Det skal være mere besværligt at lave bemyndigelser, for det skal ikke være så nemt, at man ikke tænker sig om, før man gør det,« siger hun.

I forhold til ansættelserne i ministerierne har Mette Frederiksen konsekvent afvist alle beskyldninger om, at der skulle være tale om politisk betingede ansættelser i neutrale embedsmandsstillinger.

Også en række departementschefer i de enkelte ministerier har afvist kritikken af politiske ansættelser.