DR har klaget over antisvindelenhed: Det er en »meget mystisk« klage

Danmarks Radio har klaget til den europæiske ombudsmand, fordi EU-vagthund skrev et referat af et møde mellem efterforskere og den profilerede DR-reporter Ole Ryborg. Ifølge ekspert vender DR dog »tingene fuldstændig på hovedet«.

I klagen hæfter DR sig ved, at den profilerede EU-korrespondent Ole Ryborg mødtes med to efterforskere fra OLAF i forbindelse med kanalens afdækning af Meld og Feld-sagen. Ifølge DR vidste Ryborg ikke, at efterforskerne ville tage referat af mødet. DR

Den europæiske antisvindelenhed, OLAF, har krænket pressefriheden og retsstaten.

Det er opfattelsen hos Danmarks Radio, der har sendt en formel klage til den europæiske ombudsmand over antisvindelenhedens adfærd.

Klagen er dateret 16. maj 2023 og er skrevet af Niels Kvale, der er redaktionschef på DRs udlandsredaktion.

I klagen hæfter DR sig ved, at den profilerede EU-korrespondent Ole Ryborg mødtes med to efterforskere fra OLAF i forbindelse med kanalens afdækning af Meld og Feld-sagen.

Ryborg opfattede mødet som et baggrundsmøde, men OLAF skrev en fyldig afhøringsrapport på baggrund af samtalen, uden at Ryborg – ifølge DR – anede det.

Det var på det møde, at den garvede EU-korrespondent delte detaljerede oplysninger med antisvindelenheden. Det skrev Berlingske og B.T. torsdag, efter at begge aviser er kommet i besiddelse af afhøringsrapporten.

Den viser, at Ole Ryborg 13. oktober 2016 mødtes med to efterforskere fra OLAF, hvor han medbragte en række oplysninger fra DRs research og desuden stillede dokumenter om DFs og Messerschmidts påståede svig til rådighed. DR afviser at have udleveret dokumenter, men videregav et foto fra sociale medier.

Eksperter vurderer, at Ole Ryborg har handlet kritisabelt og bragt sig i en problematisk rolle som journalist – særligt fordi han selv afdækkede Meld og Feld-sagen i samme periode.

Ifølge klagen »krænker det journalisters ret til at beskytte deres kilder, når myndigheder laver hemmelige rapporter om et møde, hvor journalistisk research bliver verificeret og valideret«.

Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder det imidlertid for »en meget mystisk klage«.

»DR finder det problematisk, at OLAF tog referat af mødet mellem Ryborg og efterforskerne, fordi en journalist skal kunne beskytte sine kilder og fremstå upartisk,« konstaterer Buch.

»Det er at vende tingene fuldstændig på hovedet. DR giver OLAF skylden for, at Ryborg muligvis ikke kan beskytte sine kilder. Men det var jo netop Ryborg selv, der potentielt blottede kilder over for OLAF og potentielt kunne bringe nogle i fedtefadet. Og derved også kommer til at fremstå som én, der muligvis undergraver sin egen upartiskhed.«

»At DR så efterfølgende giver OLAF skylden for det – det er rimelig langt ude,« siger Buch.

»Klar fejl«

I klagen skriver redaktør Niels Kvale tillige, at »Ryborg og de to efterforskere gennemgik vores journalistiske research, eftersom vi forsøgte at verificere, om de forskellige emner var genstand for en formel OLAF-efterforskning«.

Chefredaktør i DR Nyheder Thomas Falbe erkendte torsdag over for Berlingske, at »vores journalist gik for langt«, fordi han delte for omfattende mængder research.

»Det var en klar fejl, og jeg har indskærpet vores retningslinjer. Men vores intention har aldrig været at deltage i en efterforskning. I vores optik var der tale om en baggrundsbriefing, hvor vi kunne få be- eller afkræftet, hvorvidt OLAF efterforskede de dele af sagen, som vi arbejdede med,« sagde han.

Roger Buch hæfter sig ved, at mødet mellem Ryborg og efterforskerne også blev omtalt i 2021, hvor hovedpointen fra Thomas Falbe var, at Ryborg blot forsøgte at få bekræftet oplysninger, hvilket er en normal journalistisk praksis. DR fremsætter en lignende pointe i klagen.

På den baggrund mener Roger Buch ikke, at Thomas Falbes udtalelser til Berlingske og B.T. torsdag hænger sammen.

»Da sagen første gang blev omtalt i offentligheden i 2021, lød det, at det var normal journalistisk praksis at få bekræftet oplysninger under baggrundsmøder,« siger Buch:

»Nu siger DR noget helt andet. Nemlig at de gik for langt, og at det ikke er almindelig praksis at dele hele sit researchmateriale i det omfang, Ryborg gjorde på mødet.«

DR: En krænkelse

DR-chef Thomas Falbe pointerer, at DR »klager over to helt principielle aspekter«.

»Enhver borger i en retsstat har krav på at vide, hvilken sammenhæng man indgår i, når man står over for en myndighed. De har betragtet det som en vidneafhøring, det har vi aldrig givet samtykke til. Hvis vi havde vidst det, havde vi ikke stillet op. Det er en krænkelse af Oles retssikkerhed som borger,« siger han og fortsætter:

»Det andet handler om pressens muligheder for at holde informationer og kilder fortrolige. Det har OLAF krænket ved at nedfælde et skriftligt referat af et fortroligt møde, og derefter lagt det i en sag, som er genstand for aktindsigt. Det er en krænkelse af vores mulighed for at holde informationer og kilder fortrolige.«

Ifølge klagen »krænker det journalisters ret til at beskytte deres kilder, når myndigheder laver hemmelige rapporter om et møde, hvor journalistisk research bliver verificeret og valideret«. Ryborg kunne jo bare lade være med at sætte sig i en situation, hvor han gav for meget væk i form af både research og kilder?

»Det beror på en misforståelse. Det her er under en præmis af, at det er en fortrolig baggrundsbriefing,« siger Falbe:

»Hvordan skulle vi kunne vide, at mødet blev gjort til genstand for et skriftligt referat, som bliver lagt til sagen, gjort tilgængeligt for de implicerede parter – og nu offentligheden? Det har vi ingen chance for at vide.«

Hvorfor udtaler DR i klagen, at det er en normal journalistisk praksis at dele research for at sikre korrekt information. Men nu kalder I mødet en klar fejl?

»Jeg har ikke kaldt mødet en fejl. Jeg har sagt, at det var en fejl, at Ole i for detaljeret omfang har indviet myndighederne i vores research. Men det er ikke en fejl at kunne lægge informationer frem for en myndighed for at få verificeret, hvorvidt det er genstand for en efterforskning.«

Synes du ikke, at der er en diskrepans mellem klagen og dine udtalelser torsdag?

»Nej, bestemt ikke. Det er fuldstændig det samme. Selvfølgelig skal man som journalist kunne holde et fortroligt møde med en myndighed, hvor man siger: ‘Vi arbejder på det her forhold – er det noget, I efterforsker?’«

Falbe pointerer desuden, at OLAF selv – i et skriftligt svar til Fagbladet Journalisten – har betegnet mødet som en »baggrundsbriefing«. I svaret omtaler antisvindelenheden dog også mødet som et »operationelt møde«.

Berlingske har spurgt, om OLAF har nogen kommentarer til klagen. Det er ikke tilfældet.

Læs hele klagen herunder: