Der findes ikke en borgerlig dagsorden: »De borgerlige er nødt til at tage den samme ørkenvandring som Socialdemokratiet i 00erne«

Hverken klima, økonomi eller udlændingepolitik kan samle de kriseramte borgerlige partier. Og med lange udsigter til regeringsmagten har partierne i stedet indledt en kamp mod hinanden, vurderer forfattere og kommentatorer. Skal det borgerlige Danmark gøre sig noget håb om at vende situationen, er partierne nødt til at omfavne krisen og tabe nogle valg, idet »nederlag er forandringsmotoren i politik«.

Traditionelt har det bedste bud på en samlende blå dagsorden været den »ansvarlige« økonomiske politik. Det var dengang, Dansk Folkeparti ikke var optaget af velfærdspolitik, vurderer politisk analytiker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Der findes ikke en eksisterende dagsorden, der kan samle partierne i blå blok. Det vurderer en håndfuld forfattere og analytikere, der har fulgt den borgerlige fløj tæt, efter at Berlingske på baggrund af 200 Gallup-målinger i dag skriver, at det borgerlige Danmark ikke har stået svagere i næsten to årtier.

Traditionelt har det bedste bud på en samlende blå dagsorden været den »ansvarlige« økonomiske politik. Men det var dengang, Dansk Folkeparti ikke var optaget af velfærdspolitik, siger Jarl Cordua, politisk analytiker og mangeårigt Venstre-medlem.

»Dansk Folkeparti er ikke interesseret i liberal økonomisk politik. Derfor er det ikke en mulighed, set med blå briller. Udlændingepolitikken er heller ikke en mulighed, fordi der er et skel mellem dem, der vil integration, og dem, der bare gerne vil sende folk ud af landet. Klima? Det er halvhjertet,« siger Jarl Cordua.

Det bedste bud på en samlende borgerlig dagsorden er formentligt stadig den økonomiske politik, vurderer han.

»De borgerlige har en mulighed, hvis socialdemokraternes parlamentariske grundlag tvinger dem til at føre en »uansvarlig« økonomisk politik, men der er vi slet ikke endnu, og dansk økonomi er bomstærk. Det kræver nok en ny ledelse i Dansk Folkeparti, for Kristian Thulesen Dahl er nok for hårdt investeret i den økonomiske politik, som han har stået for i ti år,« siger Jarl Cordua.

Spørger man Esben Schjørring, magasinredaktør på Altinget og medforfatter til »Værdikampen« om de borgerliges storhedstid i 00erne, ligger der er en oplagt sammenligning i den krise, Socialdemokratiet gennemgik dengang, mens Anders Fogh Rasmussen førte værdikamp mod alt fra eksperttyranni og løftede pegefingre til multikulturel ideologi.

»Man skal huske på, at værdikampen – om end løseligt formuleret – var en idé om hele det danske samfund. Hvilke udfordringer samfundet havde, og hvordan de skulle løses. Udlændingepolitikken var kun en del af det. Det handlede om retspolitik, skoler, pædagogik, kultur og endda udenrigspolitik,« siger Esben Schjørring.

»Så den generation af socialdemokrater, der nu er omkring Mette Frederiksen, er vokset op med nederlag. Det har krævet en idéproces på over ti år, hvor man skulle tage stilling til, hvad det vil sige at være socialdemokrat,« siger forfatter og redaktør Esben Schjørring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Kannibalisering

Med tiden blev det ideologiske blik på hele samfundet imidlertid reduceret til valgkampstaktik. Hvilket i praksis betød udlændingepolitik.

»Det var det emne, man hele tiden ville holde varmt, fordi det splittede socialdemokraterne og deres vælgere,« forklarer Esben Schjørring.

I øjeblikket står Socialdemokratiet netop stærkt, fordi Mette Frederiksen har et billede af, hvad det danske samfund er, hvad der truer det, og hvad partiets rolle er i kampen for de danske værdier, mener Esben Schjørring. De borgerlige partiers problem er, at de ikke længere har et fælles billede af det danske samfund. Selv på den økonomiske politik er de store forskelle på rød og blå blok efterhånden vanskelige at få øje på, siger han.

De borgerlige partier har de facto opgivet forestillingen om, at man vinder næste folketingsvalg, vurderer Esben Schjørring.

»Hvert parti prøver at maksimere sine egne stemmer, og det gør man ved at angribe det store, sårede borgerlige dyr, Venstre,« siger han.

Samme vurdering lyder fra Jarl Cordua.

»Man bruger tiden på at angribe hinanden. Det eneste, blå blok kan blive enige om, er kannibalisering. Alle borgerlige partier har tilsyneladende lavet den samme analyse: Der er for langt herfra til regeringsmagten, så lad os hellere forsøge at forbedre vores egen situation,« siger Jarl Cordua.

»Det er ikke klaret med en ny spindoktor«

Hvad skal der til, for at de borgerlige partier kan vende situationen? Ifølge Esben Schjørring mangler de borgerlige partier en grundlæggende erkendelse af krisens omfang.

»Man bliver nødt til at erkende, at man har et problem, det er langt mere fundamentalt end først antaget. I midten af 00erne var situationen omvendt, og Socialdemokratiet manglede et projekt og en identitet. I perioder tænkte man, at de aldrig ville komme tilbage,« siger han.

»Så den generation af socialdemokrater, der nu er omkring Mette Frederiksen, er vokset op med nederlag. Det har krævet en idéproces på over ti år, hvor man skulle tage stilling til, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Det er den proces, de borgerlige partier også skal igennem. Det er ikke klaret med en ny spindoktor,« siger Esben Schjørring.

Og her støder de borgerlige partier på yderligere et problem:

»De borgerlige er en antiintellektuel bevægelse. At tænke nyt er ikke noget, de gør med lethed. Så hvad drager man frem? Skattestoppet. Det er en over 20 år gammel idé. Anders Fogh Rasmussen var den sidste, der for alvor tænkte nyt på det borgerlige Danmarks vegne,« siger Esben Schjørring.

»De borgerlige er nødt til at tage den samme ørkenvandring som Socialdemokratiet i 00erne. Krisen skal blive meget værre, før det bliver bedre. De borgerlige bliver nødt til at lade krisen skylle ind over sig. Man skal tabe nogle valg. Nederlag er forandringsmotoren i politik,« siger Schjørring.

De borgerlige partier bliver nødt til at erkende, at de har et problem, det er langt mere fundamentalt end først antaget, vurderer en kommentator.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Tilbage til værdikampen

Et godt bud på en fælles dagsorden for de borgerlige partier er sammenhængskraft. Det vurderer Kasper Støvring, foredragsholder og forfatter til en række bøger om borgerlige og konservative værdier.

»Det er en dagsorden, der handler om dannelse, dyder og civilsamfund,« forklarer Kasper Støvring.

Så man skal tilbage til værdikampen?

»Det skal man i høj grad. Man har brug for et borgerligt, nationalt dannelsesprojekt, som skal stå i kontrast til den identitetspolitik, der er ved at vinde terræn – mest i udlandet, men også i Danmark. Det handler om at betone vores erindringskultur; fortællingen om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Både i det aktuelle spørgsmål om offentlige mindesmærker og statuer, men også i uddannelsespolitik. Der tror jeg, at de borgerlige kan få en rigtig god platform imod den venstreorienterede identitetspolitik,« siger Kasper Støvring.

»Dyder handler om at revitalisere de klassiske borgerlige dyder. Coronakrisen handlede langt hen ad vejen om ikke konstant at pukke på vores rettigheder, men om at gøre vores pligt for at komme igennem krisen,« siger Kasper Støvring:

»Og så skal de borgerlige være fælles om at betone civilsamfundets betydning. I modsætning til velfærdsstaten, som bare bliver større og større, og som gør borgerne til en slags klienter. De borgerlige skal betone de klassiske konservative værdier i civilsamfundet i form af familien, foreningslivet og kirken.«