Godt et år efter folketingsvalget kan partierne i blå blok trods udsigt til sommerferie og flere mærkedage konstatere, at det borgerlige Danmark ikke har stået svagere hos vælgerne i knap to årtier.
Berlingske har gennemgået resultaterne af de seks folketingsvalg i dette årtusinde og samtlige 210 meningsmålinger, som Gallup har gennemført mellem valgkampene siden valget i 2001, og på intet tidspunkt siden dengang har Folketingets borgerlige partier stået svagere end under coronakrisen.