Ansatte i Udenrigsministeriet må ikke downloade smittesporingsapp – men problemet er ikke selve appen

Myndighederne har gentagne gange forsikret befolkningen om, at smitteopsporingsappen ikke krænker brugernes datasikkerhed. Nu har Information afsløret, at ansatte i Udenrigsministeriet ikke må hente appen. Men det omtalte problem har ikke meget med selve appen at gøre – det handler derimod om en funktion, som mange af os har slået til på vores telefoner hele tiden.

Hundredtusindvis af borgere har downloadet statens smitteopsporingsapp. Men en artikel i Information har sået tvivl om, hvorvidt den er lige så sikker, som myndighederne påstår. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da den danske app Smittestop gik i luften 18. juni, gik der blot en uges tid, før over en halv million mennesker havde downloadet den.

Og det glædede helt sikkert sundhedsminister Magnus Heunicke (S), for på Twitter havde han gjort det klart, at jo flere danskere der downloader appen, des stærkere et våben er den i kampen mod coronavirus.

I torsdagens udgave af Information bringer avisen dog en artikel om, at appen er forbudt for alle ansatte i Udenrigsministeriet, selv om særligt sundhedsmyndighederne har advokeret stærkt for, at alle borgere med smartphones hentede appen.

Det bekræfter Erik Brøgger Rasmussen, som er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, over for avisen.

Årsagen skal findes i, at appen fungerer via Bluetooth.

»Bluetooth er en åben kanal, og derfor er den relativt nem at penetrere for dem, der nu har lyst til at følge med i, hvad der foregår. Derfor tillader vi generelt ikke brug af Bluetooth på vores telefoner,« siger Erik Brøgger Rasmussen til Information.

Smittestop-appen fungerer på den måde, at hvis man downloader appen på sin smartphone, registrerer den løbende, hvem man som bruger har været tæt på i mere end 15 minutter og inden for en meters afstand.

Har man således været tæt på nogen, som registrerer sig smittet med virussen, får man besked, ligesom man kan give besked til de mennesker, man for nylig har været tæt på, hvis man selv bliver smittet med covid-19.

På den måde kan man hurtigt få besked, hvis man for eksempel har stået tæt på en smittet i bussen, så man selv kan blive testet, og derved skal appen medvirke til at bryde smittekæder.

I artiklen i Information udtaler flere eksperter sig om, at Bluetooth generelt gør folks telefoner mindre sikre, fordi man via Bluetooth kan risikere at få delt data fra sin telefon, som man ikke ønsker at få delt.

Fra kritik til ros

Udviklingen af Smittestop har ført til megen debat, blandt andet i Berlingske, for undervejs har der løbende været både kritik og ros af, at myndighederne skulle stå bag en app, som skulle stoppe smitte ved at registrere, hvem folk er i nærheden af i deres dagligdag.

Oprindeligt var ideen, at alle registrerede møder mellem danskere skulle lagres i en central database. Men den løsning fik hård kritik fra fagfolk og medlemmer af Dataetisk Råd for at åbne for overvågning.

Screendump af Smitteapp. Fold sammen
Læs mere

Derfor blev en anden løsning valgt, så appen benytter en decentral opbygning, der sikrer, at følsomme data ikke forlader borgerens egen telefon.

Birgitte Arent Eiriksson, som er vicedirektør i tænketanken Justitia og medlem af Dataetisk Råd, var oprindelig blandt de kritiske røster, men efter myndighedernes kovending i forhold til opbygning af appen blev hun overbevist om, at den nye løsning var ganske sikker.

»De kan ikke se oplysninger om, hvem jeg har været sammen med. Vi er garanteret den anonymitet, der gør, at vi kan have tillid til, at oplysningerne ikke bruges andre steder,« sagde hun i juni til Berlingske.

Et andet medlem af samme råd, advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, opfordrede i samme måned direkte borgerne til at bruge appen.

»Jeg er – trods betydelig skepsis i starten – fuldstændig tryg i forhold til privatlivsbeskyttelse. Brug den!« skrev han på Twitter.

Appen i sig selv er ikke problemet

I dag går kritikken af coronaappens privatlivsproblemer ikke på, at myndigheder eventuelt kan spore og lagre brugeres færden, som nogle ellers var kritiske over for i starten.

Den går på, at appen kræver, at brugeren konstant har Bluetooth slået til på telefonen, for at den kan registrere, hvem brugerne er i nær kontakt med. Det er altså også det, der har fået Udenrigsministeriet til at sætte foden ned.

Bluetooth bliver ligeledes brugt til blandt andet trådløse headsets og højttalere, og derfor påpeger eksperterne i Informations artikel også, at mange smartphoneejere i forvejen har Bluetooth slået til pr. automatik.

Og formanden for Dansk Magisterforening og medlem af Dataetisk Råd, Camilla Gregersen, erklærer sig derfor bekymret for, om Udenrigsministeriets beslutning kan afskrække borgere fra at bruge appen og dermed skade kampen mod coronavirus.

Historien har i hvert fald allerede fået SF på banen.

Partiets IT-ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, siger således til Ritzau, at »ministeren skal komme meget hurtigt på banen og forklare, hvad der er op og ned i dette her«.

»Jeg synes, det er meget uheldigt, at det nu kommer frem, at folk i Udenrigsministeriet ikke må bruge denne her app. Jeg kan godt frygte, at det skaber tvivl i befolkningen om, hvorvidt den er sikker at bruge,« siger hun til nyhedsbureauet, men understreger, at SF fortsat opfordrer folk til at hente appen.

På Twitter skriver Christiane Vejlø, som er direktør i Elektronista Media og medlem af Dataetisk Råd, at det er »misvisende« at skrive, at appen er usikker.

Der er ifølge hende »ingen grund til at vælge appen fra, medmindre du generelt undgår Bluetooth«.

I Informations artikel er det netop også det, som flere eksperter råder folk til at gøre: at slå Bluetooth fra, hver gang man ikke bruger det.