Aftale om pension på plads: Banker og jobcentre betaler for retten til tidligere pension – den højere skat på aktieindkomst er pist væk

En aftale om Arne-pensionen er på plads. Bankerne betaler som ventet en stor del af regningen. Også jobcentrene bidrager stort, mens den højere skat på aktieindkomst, der lå i regeringens udspil, er pillet ud.

Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti præsenterede en aftale om en ret til tidlig pension i Beskæftigelsesministeriet natten til lørdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter 15 timers maratonforhandlinger lykkedes det r tidligt lørdag morgen regeringen at lande en aftale med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om en ret til tidligere tilbagetrækning.

»Mange af de mennesker, der er blevet slidt gennem et langt arbejdsliv, får nu mulighed for at trække sig tidligere tilbage,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Netop retten til en tidligere pension var regeringens helt store slagnummer i valgkampen.

Mette Frederiksen præsenterede ideen om en ret til tidligere pension i januar 2019. Først i august i år kom regeringens forslag til en egentlig model på bordet. Og meget fra udspillet er kommet med i den endelige aftale.

Med aftalen opnår man retten til en tidligere pension, hvis man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år.

Efter 42 år på arbejdsmarkedet vil man få ret til at gå på pension et år tidligere end normalt, mens man efter 43 år kan forlade arbejdsmarkedet to år tidligere. Efter 44 år vil der være mulighed for tre års ekstra otium. Årene bliver fraregnet den gældende pensionsalder, der i disse år er stigende. Trappemodellen var en del af regeringens udspil og er ikke blevet ændret i den endelige aftale.

Men med aftalen udvides også den såkaldte seniorpension, så den nu omfatter dem, som vurderes at have en arbejdsevne på 18 timer eller mindre. Den grænse lå før på 15 timer.

Det koster cirka 450 millioner kroner årligt.

Derudover gør aftalen det en tand lettere for lidt flere at trække sig tidligere tilbage.

Aktieskat droppet

Samlet koster det cirka 3,5 mia. kroner årligt.

Ordningen vil indtil 2023 blive finansieret med den luft, der i forvejen er i dansk økonomi, det såkaldte råderum.

Herefter skal bankerne levere 1,26 mia. kroner – det, regeringen har kaldt et »samfundsbidrag«. Det er mindre end i det oprindelige udspil, hvor bankerne stod til at skulle betale 1,5 mia. kroner.

Det såkaldte »samfundsbidrag« er i praksis en ekstra skat på overskud. Og flere banker har på forhånd sagt, at den skat vil blive sendt videre til bankkunderne.

Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vil tilføre 850 mio. kroner.

En lille halv milliard kommer fra andre mindre elementer, blandt andet skatter.

Og hele 1,1 mia. kroner vil komme fra beskæftigelsesområdet – den kommunale beskæftigelsesindsats.

Pengene herfra var den store joker i aftalen.

For det betyder, at en af de helt store finansieringskilder fra udspillet – nemlig en højere skat på aktieindkomst – er skiftet ud med besparelser i kommunerne på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen. Et område, hvor Danmark i dag bruger et tocifret milliardbeløb årligt.

Regeringen ville i det oprindelige udspil have aktionærer til at bidrage til at betale for retten til at gå tidligere på pension for danskere. Det skulle ske ved at forøge skattesatsen for gevinster på aktier fra 42 til 45 procent for aktieindkomst over et vist niveau.

Dansk Folkeparti er på alle måder godt tilfreds med aftalen.

»Man kunne godt se, at der var mange skatter og afgifter i forslaget, og det har vi fået gjort noget ved,« siger DFs finansordfører, René Christensen.

Så blev det Arnes tur ...

Der kunne først skåles på aftalen lidt i 04.00 lørdag morgen.

»Så blev det Arnes tur,« skrev Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, på Twitter sammen med et billede af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og skatteminister Morten Bødskov (S), der drikker en øl.

Regeringen havde indkaldt til forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet fredag klokken 13, men Dansk Folkeparti dukkede ikke op, hvorefter SF og Enhedslisten forlod forhandlingslokalet.

Kristian Thulesen Dahl udtalte i stedet til TV 2, at »der manglede nogle mellemregninger«, før der kunne indgås en aftale.

Dansk Folkeparti mente ikke, at Arne-pensionen skulle udvides, som SF og Enhedslisten ellers havde udtalt var afgørende for, at der kunne indgås en aftale. Dansk Folkeparti ville i stedet udvide seniorpensionensordningen, som de indgik sidste år med den tidligere VLAK-regering og Radikale Venstre.

Derefter fulgte to omgange med bilaterale forhandlinger mellem Dansk Folkepartis udsendte René Christensen og regeringen, hvorefter regeringen igen mødtes med SF og Enhedslisten for at forhandle om en aftale.

Dansk Folkeparti tilsluttede sig så endeligt de samlede forhandlinger klokken 20.45 med en opfordring til regeringen om at droppe deres forslag om en særskat til den finansielle sektor og at hæve skattesatsen på aktiegevinster. De ville i stedet finansiere retten til tidlig tilbagetrækning og en udvidelse af seniorpensionen ved at skære i kommunernes bureaukrati og indføre et deltagergebyr på 2.000 kroner på landets sprogskoler.

Går væk fra oprindeligt udspil

Regeringen havde i det oprindelige udspil foreslået at finansiere retten til tidlig pension med en højere skat på aktie- og kapitalindkomst, en særlig skat til den finansielle sektor og en lagerbeskatning på ejendomme.

Særligt særskatten til den finansielle sektor, eller »samfundsbidraget«, var genstand for massiv kritik, men også de øvrige finansieringsforslag har mødt modstand fra flere sider.

Dansk Erhverv har blandt andet advaret mod at hæve skattesatsen for gevinster på aktier, fordi det ifølge dem ville være skadeligt for danske iværksættere samt små og mellemstore virksomheder. Også Radikale Venstre har været store kritikere af at hæve skatten på aktiegevinster, fordi det ifølge dem ville hæmme den grønne omstilling.

Men samfundsbidraget blev, aktieskatten forsvandt, og den aktive beskæftigelsesindsats ude i kommunerne skal nu til lommerne.

LÆS MERE