Millioner af mennesker er døde. Endnu flere er blevet syge.

Thea Kølsen Fischer er en af dem, der skal svare på hvorfor.

Som forsker blev hun sendt til Kina i 28 dage af WHO for at hjælpe med at finde coronapandemiens udspring.

I Berlingske-podcasten Pilestræde fortæller hun om rejsen, hvor hun sammen med de andre forskere besøgte det meget omtalte marked i Wuhan, hvorfra smitten angiveligt spredte sig. Ligesom hun besøgte det laboratorium, som kritikere har anklaget for at være arnestedet for virussen.

I podcasten fortæller hun desuden om en »pudsig« oplevelse på markedet og kommer med sin vurdering af laboratorieteorien.