Først florerede et billede af en kvinde med et iransk flag. Under billedet stod der: »Iran dømmer 15.000 demonstranter til døden – som en ‘lærestreg’ til alle, der gør oprør.«
Så delte Canadas premierminister, Justin Trudeau, samme budskab på Twitter. Men 12 timer senere trak han det tilbage igen. For det var slet ikke rigtigt.
Det fortæller Iran-ekspert Ali Alfoneh, der arbejder for tænketanken The Arab Gulf States Institute i Washington, D.C.:
»Der er ikke 15.000 dødsdømte iranere. Det er der ikke, fordi loven ikke er blevet ændret, og fordi domstolene ikke har ændret praksis – endnu.«
Ali Alfoneh er født i den iranske hovedstad Teheran, men flyttede til Danmark i 1988 og senere til USA. Derfor kan du høre ham fortælle på dansk om den »sociale revolution,« som Iran gennemgår lige nu – i dagens udgave af Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde«.
»Guds fjender« – politikernes egne børn
Der er ganske vist blevet arresteret 15.000 demonstranter, men deres skæbne er ikke afgjort endnu. Hvad der skal ske med dem, skal afgøres af Irans såkaldte revolutionære domstol. En domstol, der kan dømme dem som »Guds fjender«, fortæller Alfoneh.
Læs et uddrag fra podcasten her:
Hvis man bliver dømt for at være »Guds fjende« i Iran, hvad er straffen så?
»Så er der dødsstraf. Men der er også en teknisk detalje – hvis det iranske parlament ønsker at definere de nuværende protester som kamp mod Gud og Guds styre, så skal det stå i lovgivningen. Domstolene kan ikke dømme folk til døden, med mindre der er lovgivning på plads, og det er der ikke endnu. Man kan for øvrigt heller ikke lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at den udmelding, som vi har hørt fra parlamentet, alene er en politisk udmelding. De ønsker at terrorisere og intimidere befolkningen. Så selvom det iranske regime er så mærkeligt, som det er, så er der trods alt en slags mærkværdig logik og lovgivning, som de følger.«
Var det vestlige medier og folk i Vesten, der havde misforstået udmeldingen fra parlamentet, eller var det simpelthen Iran, der skiftede kurs her?
»Det iranske parlament og de iranske parlamentarikere blev bare grebet af stemningen, og de forsøgte at komme med en melding i håbet om at skræmme folk til at blive hjemme. Men så kom de selvfølgelig også i tanke om, at der selv i Iran er noget, der hedder magtens tredeling. De er lovgivere, de dømmer ikke folk. Det er domstolenes job at gøre det. Og for at domstolene kan gøre det, skal lovgivningen være på plads, og det er den altså ikke endnu.
Hvis man skal myrde 15.000 mennesker, så vil mange af dem også være familie til parlamentsmedlemmer. Det er jo deres egne børn, der gør oprør mod regimet. Det er regimets egne børn, de privilegerede familiers egne børn, der også gør oprør mod regimet. Så det var et halvhjertet forsøg på at skræmme folk, og det virkede ikke. Så nu præcisere man og siger, at det altså er dem, der har begået nogle større forbrydelser, som domstolen kan dømme til døden. Det er ikke noget, parlamentet kan blande sig i.«
Lyt til »Pilestræde« ved at klikke på afspilleren i artiklen, eller find podcasten på din foretrukne app.
