Den her sætning skal du måske læse to gange:
Vores fortid er i fare.
Forklaringen: Klimaforandringerne raser med stadig tiltagende styrke, og det har en overset konsekvens. Nemlig at arkæologiske fund er truede.
Det skyldes, at de vejrforhold, der ændres allermest lige nu, også er de vejrforhold, der sikrer arkæologien den bedste bevaring.
Og det er en problemstilling, som vi slet ikke tager alvorligt nok, siger arkæolog Jørgen Hollesen i dag i »Pilestræde«:
»Hvis vi vil sikre os at have fortiden med ind i fremtiden, så skal vi også sørge for at passe på den.«
Hollesen er seniorforsker ved Nationalmuseet, og sammen med kolleger fra hele verden har han undersøgt klimaforandringernes påvirkning af arkæologien.
Det er ikke kun de fysiske fund i sig selv, vi risikerer at miste, hvis endnu uopdagede arkæologiske fund går til grunde.
Arkæologien er tit den eneste adgang til viden om, hvordan mennesker levede for flere tusinde år siden. Hvis disse fund bliver beskadiget, kan vi risikere at miste en stor del af vores forfædres historie.
Det handler i lige så høj grad om vores identitet og kulturarv, siger Jørgen Hollesen i »Pilestræde« og kommer med en appel til verdens politikere.
Uddrag af podcasten:
Hvad er det, som er i fare lige nu?
»Det, der er i fare, er i første omgang vores arkæologi, det er vores kulturarv, men langt henad vejen er det jo vores allesammens identitet.
Det er meget, meget svært at sætte ord på, hvad arkæologien og kulturarven betyder for den enkelte. Men vi må også erkende, at det egentlig er det, der gør os til mennesker – at vi har en historie med os, og at vi har fortiden med os.
Man skal ikke undervurdere betydningen af kulturarven. Kultur ender jo tit i en boks helt nede i de laveste prioriteringer, fordi den er meget, meget svær at kvantificere i kroner og øre – hvad det betyder for os – det er kulturarven sådan set også.
Man skal ikke tage det som en selvfølge, at alt det, vi har derude, bare passer på sig selv.«
Jeg ved godt, det er et stort spørgsmål, men I melder jer jo selv på banen. Hvad er det, verdenssamfundet skal gøre lige nu?
»De enkelte myndigheder og de enkelte lande skal blive enige om, at vi har et problem. Og at man faktisk vil begynde at anerkende det som et problem og begynde at lave planer og beredskaber for, hvad man kan gøre.
Det kan godt være, at beslutningen så bliver, at vi ikke kan redde alt, men man er nødt til at forholde sig til det.«
