Knap hver femte voksne dansker kæmper med svær overvægt.
Dem kommer Novo Nordisk nu til undsætning med det nye vægttabsmiddel Wegovy, der kan hjælpe patienter til at tabe 15 til 20 procent af kropsvægten. Og det er et stort fremskridt i medicinsk behandling af svær overvægt.
»Det er over dobbelt så godt som eksisterende vægttabsmidler,« siger Filip Krag Knop, der er overlæge og forskningsleder ved Center for Klinisk Metabolisk Forskning, i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
Her forklarer han også, at vægttabsmidlet fungerer som en slags benzin for en mekanisme, der allerede finder sted i kroppen:
»Det giver en fornemmelse af reduceret appetit og øget mæthed. Så spiser du mindre – og så taber du dig.«
Men som ved alle medicinske præparater, er der bivirkninger. Langt den største er kvalme. Og så er der et andet problem, der får nogle til at fravælge Wegovy, siger overlægen.
»Nogle oplever, at de ikke får de samme smagsoplevelser, for eksempel ved at drikke rødvin. Det har jeg haft patienter, der har sagt, er en væsentlig grund til ikke at tage Wegovy.«
»Så må folk hade mig« – uddrag fra podcasten
Hvem er de svært overvægtige danskere?
»Det er jo en femtedel af danskerne, så det er helt almindelige mennesker. Typisk er det nogle, der har kæmpet med svær overvægt i hele voksenlivet og ofte også i barndom og ungdom. Den typiske, svært overvægtige person er ret ked af at være overvægtig. Og har forsøgt meget for at komme af med overvægten – højskoleophold, fitness, diæter, slankekure – men det lykkes sjældent for dem. Der er også flere mænd end kvinder, der er flest svært overvægtige i alderen 50 til 60 år, og så er der stor social ulighed i det.«
Hvorfor er problemet størst i lavere sociale klasser?
»Det er formentlig et spørgsmål om ressourcer til at prioritere en sundere livsstil, i forhold til ikke at gøre det. Men det er et meget komplekst spørgsmål.«
Men … og nu griber jeg bare i egen barm her, så må folk hade mig for det. Nogle gange, når jeg ser svært overvægtige mennesker, er min umiddelbare reaktion: Hvorfor spiser de ikke mindre? Hvorfor dyrker de ikke noget mere motion? Hvorfor har de givet op? Er det urimeligt at tænke sådan?
»Alle kender den fornemmelse, men der skal du huske på, at mennesket er skruet sådan sammen, at vi er udviklet til at spise kalorier, og vi er udviklet til at spise de mest energirige kalorier og deponere dem i vores fedtvæv til dårlige tider. Så det er en meget menneskelig organisme at gøre netop det.«
Vi lever i en tidsalder, hvor det fra vores forældre, i skolen, i tv’et er blevet indprentet, at vi skal huske at dyrke motion og spise sundt?
»Men de her mekanismer er udviklet igennem de seneste halvanden til to millioner år. De er langt stærkere, end hvad du får at vide af dine forældre, i skolen eller i OBS i fjernsynet.«
Hør hele interviewet med Filip Krag Knop i »Pilestræde«:
