Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ditte Guldbrand Christensen er forfatter, medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab og medstifter af det handicapaktivistiske netværk »Ikke Død Endnu.«
Og så er hun oprørt over DRs dokumentarserie »På tirsdag skal jeg dø«, hvor vært Anders Lund Madsen følger Preben Nielsen, der ønsker at dø, efter en arbejdsskade gjorde ham lam fra halsen og ned.
Ifølge Ditte Guldbrand Christensen er der tale om en deprimeret, selvmordstruet mand, der bliver ikke bliver behandlet for sin depression. Fordi han er bundet til sin kørestol, accepterer vi, at han ønsker at dø. Det siger hun i podcasten »Pilestræde.«
»I Danmark gør vi alt for at hjælpe mennesker med selvmordstanker med at vælge livet. Det er det, man ikke gør, når man laver en dokumentar, hvor man følger en mand i døden. Det kan jeg ikke se, man ville gøre, hvis han ikke sad i kørestol.«
Derfor er det »propaganda« for aktiv dødshjælp, som DR bedriver, siger hun.
»Du ville lave aldrig lave en dokumentar om en gående mand, som ønskede at tage livet af sig selv – og følge ham i døden.«
Hvis DR havde lavet to dokumentarer – en om Preben og en om en mand, som ikke sad i kørestol men også ønskede aktiv dødshjælp – ville det så havde været i orden?
»Det havde i hvert fald ikke været handicapfobisk.«
Men hvorfra ved hun, at Preben var deprimeret? Hvorfor skal han ikke have lov at tage sit liv?
Store spørgsmål i dagens »Pilestræde,« som du kan høre ved at trykke play i afspilleren – eller ved at finde »Pilestræde« i din podcastapp.