Universiteterne hænger fast i fortiden.
Sådan lyder det klare budskab fra økonomiprofessor og formand for regeringens reformkommission, Nina Smith, i dag i »Pilestræde«:
»Universiteterne i dag er en helt anden uddannelsesinstitution sammenlignet med, hvad den var for 30 år siden. Vi er blevet et andet universitet, men vi underviser stadig, som vi gjorde dengang. Vi er nødt til at indrette universiteterne efter, hvordan det er i dag.«
Nina Smith henviser til, at for tre årtier siden fik godt ti procent af en ungdomsårgang en kandidatgrad. I dag nærmer vi os de 30 procent. Universitetet er blevet for masserne.
Problemet er, siger Smith, at man stadig underviser, som om de studerende bliver forskere og specialister, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
»Især inden for humaniora og samfundsvidenskab kommer de ikke til at sidde i specialiserede forskningspositioner ude i erhvervslivet.«
Så det, universiteterne gør nu, er, at de uddanner for mange, der tror, de skal være forskere?
»Ja. For det kommer de ikke til, og det er der også lavet undersøgelser af. Mange siger, at de ikke bruger de meget specialiserede kompetencer, de har opnået i deres studietid.«
Derfor foreslog hun sammen med Reformkommissionen sidste år en historisk stor reform af kandidatuddannelserne. Modellen blev i store træk til S-regeringens politik under Mette Frederiksen (S) – og den er også med i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen.
Kommissionens forslag lyder blandt andet på, at knap halvdelen af kandidatuddannelserne, hovedsagelig blandt samfundsvidenskaberne og humaniora, skal skæres ned til et år. De nye kandidatuddannelser skal have tydeligt sigte mod arbejdsmarkedet.
De resterende retninger – typisk blandt de tekniske videnskaber og andre med en stærk specialisering – vil Smith ikke røre. Det bliver også stadig muligt at læse samfundsvidenskab og humaniora efter den »gamle« femårige model, men kun for de dygtigste studerende – dem, som vil forske eller specialisere sig yderligere.
Hvem vil have en kandidat »light«?
Men vil det ikke betyde, at der skabes et A- og et B-hold på universiteterne, hvor de »gamle«, lange retninger er de fine, og de nye etårige kandidater bliver set som lidt discount, spørger »Pilestræde«-vært Kaare Svejstrup.
Risikoen er der, anerkender Nina Smith og fortæller, at det er noget, Reformkommissionen har diskuteret meget.
»Det er derfor, det er nødvendigt, at der er virkelig mange, der går ud med en kandidatgrad på fire år, og at det ikke kun er et mindretal. For så tror jeg, der er risiko for, at man kommer til tænke, at det er B-kandidater,« siger hun.
Men kan det undgås, at det er de dygtigste studerende, der kommer til at tage den femårige kandidatgrad?
Nej, siger Smith: »Sådan er det jo.«
Lyt til hele interviewet i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
