Den ene siger, der var samtykke. Den anden siger, det var voldtægt. Der er ingen vidner, ingen sms’er, ingen blå mærker, ingen objektive beviser. Kun de to påstande mod hinanden.
»Vi forsvarsadvokater kan måske identificere 15-16 af den slags sager, hvor vi synes, det er problematisk,« siger Julie Stage i podcasten »Pilestræde«.
Hun har selv ført nogle af dem – og advarer nu om, at uskyldige bliver dømt for voldtægt under den nye samtykkelov.
»Der sker fejl, for dommere er jo ikke synske. Når du ikke har nogle objektive beviser, som understøtter parternes forklaringer, så bliver det jo behæftet med usikkerhed, når du afgør de her påstand mod påstand-sager.«
Hun mener, at politiet skal være bedre til at indsamle og sikre beviser, så sagerne får objektive beviser. Men hun retter også en kritik mod anklagemyndigheden, som ifølge hende bør »se nærmere på, hvilke sager de rejser tiltale i«.
Talegaver afgør sager
Og når sagerne kommer for retten, oplever Julie Stage, at de ofte afgøres af, hvem der er bedst til at tale for sig.
»Det, man ofte ser i de her påstand mod påstand-sager, hvor manden bliver dømt, er, at retten finder, at den forurettede har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring. Og så tilsidesætter de den tiltaltes.«
Så groft sagt: Det, der er på spil i retslokalet, er, hvem der er mest overbevisende?
»Ja. Og selvom man fortæller sandheden som tiltalt, så er der jo også andre faktorer, der spiller ind, og nogle gør det altså bare bedre i retten end andre; nogle er mere overbevisende retorisk.«
Hør hele interviewet med Julie Stage i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
