To år med samtykkeloven åbenbarer en splittelse, der rokker ved et af de meste centrale retsprincipper

Den samtykkebaserede voldtægtslov skal med justitsministerens ord »føre til en varig kulturændring i samfundet«. Men loven har slagside, advarer advokater.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) finder det oplagt at analysere, om samtykkelovgivningen fungerer efter hensigten. Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix

To år efter, at samtykkeloven trådte i kraft 1. januar 2021, har den skabt en åbenbar splittelse om, hvordan voldtægt – én af de mest følsomme kriminalitetsformer – bliver håndteret i det danske retssystem.

I praksis er loven hård ved dén, som efter et samleje ikke kan redegøre for, at det skete med samtykke, advarer blandt andre Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Advokatrådets Straffeudvalg.