Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Vi mennesker har forårsaget en biodiversitetskrise, hvor klodens arter uddør 100 til 1000 gange hurtigere end nogensinde i menneskets historie.
»Et godt eksempel er koralrevene, der er ved at forsvinde, fordi korallerne ikke kan tåle det varme vand. Vi kan også tage verdens hajer og rokker eller på land de store kattedyr – alle stærkt truede,« forklarer Bo Øksnebjerg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden i Danmark, i »Pilestræde«.
Og det er ikke kun en krise for naturen, siger han.
»Når de her økosystemer, som dyrene er en del af, forsvinder, så forsvinder grundlaget for alt det, vi tager ud af naturen.«
World Economic Forum giver naturforkæmperen ret. I en rapport fra forrige år skrev organisationen, at omtrent halvdelen af verdensøkonomien er afhængig af naturens ressourcer og at naturkrisen er en af de største risici for den globale økonomi de næste ti år.
Novo og Grundfos' krise
Virksomhederne er ved at få øjnene op for, hvor afgørende biodiversitetskrisen er for deres forretningsmodeller, siger Bo Øksnebjerg og kommer med et par eksempler.
»Hvis man laver læskedrikke, har man behov for adgang til rent vand, og det er naturen, der regulerer vandsystemet. Hvis man laver insulin, som Novo Nordisk, har man brug for raffineret sukker. Det sukker kommer fra marker, der er afhængige af den omkringliggende natur. Hvis man er Grundfos, har man brug for gummi til ventilernes pakninger – fra naturen.«
Biodiversitetskrisen står lidt i skyggen af klimakrisen, men det er der absolut ingen grund til, siger Øksnebjerg.
»Hvis vi gør en indsats for klimaet, vil det rette sig, og vi kan komme tilbage til noget, der minder om det gamle. Men hvis først store naturområder er kollapset, får vi dem ikke tilbage i samme stand. Og så er vi meget mere direkte afhængige af natur i vores samfund. Danske virksomheder tager ikke direkte skade af en temperaturstigning på et par procent, men hvis de ikke har adgang til for eksempel træ, sand, fisk eller gummi, så får de problemer, for det er hele fundamentet for økonomien.«
Lyt til »Pilestræde« ved at klikke på afspilleren eller find podcasten på din foretrukne app.
